Salmenes bok 13:6
Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5at min Fjende ikke skal sige: Jeg fik Overhaand over ham; at min Modstander ikke skal fryde sig, naar jeg maatte snuble.
7Min Sjæl! kom igjen til din Rolighed, thi Herren haver gjort vel imod dig.
6Og han skal nu ophøie mit Hoved over mine Fjender, (som ere) trindt omkring mig, saa vil jeg offre (ham) Offer med Frydeklang i hans Paulun; jeg vil synge, ja, jeg vil synge (Psalmer) for Herren.
1Davids Psalme. Jeg vil synge om Miskundhed og Ret; Herre! jeg vil synge Psalmer for dig.
6Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
7Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.
12Hvorledes skal jeg betale Herren alle hans Velgjerninger imod mig?
17Hans Møie skal komme igjen paa hans Hoved, og hans Fortrædelighed skal nedfare paa hans Hovedisse.
7Giv Agt paa mit Skrig, thi jeg er bleven saare ringe; fri mig fra dem, som forfølge mig, thi de ere mig for stærke.
49den, som udfrier mig fra mine Fjender; du skal ogsaa ophøie mig over dem, som staae op imod mig, du skal redde mig fra en Voldsmand.
16Lad de samme vanke hid og did om Spise, og lad dem knurre, naar de ikke blive mætte.
17Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, ja, jeg vil synge (med Fryd) om din Miskundhed om Morgenen; thi du var mig en Ophøielse og en Tilflugt paa min Nøds Dag.
50Derfor vil jeg bekjende dig, Herre! iblandt Hedningerne og synge dit Navn (Lov),
6See, Gud hjælper mig, Herren er iblandt dem, som opholde min Sjæl.
7Han skal betale mine Fjender det Onde igjen; udryd dem ved din Sandhed!
7Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.
12Du haver omvendt min Hylen til en Dands for mig, du haver opløst min Sæk og bundet om mig med Glæde,
1Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.
20Og han udførte mig paa Rummet; han friede mig, thi han havde Lyst til mig.
9See, (det er) den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men han forlod sig paa sin megen Rigdom, han var bekræftet ved sin Ondskab.
1Ethans, den Esrachiters, (Psalme,) som giver Underviisning.
19De toge mig med Fordeel i min Modgangs Tid; men Herren var min Understøttelse.
22(Saa) vil jeg, jeg og takke dig med Psalters Instrument for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge (Psalmer) for dig, (og lege) paa Harpe, du Hellige i Israel!
23Mine Læber skulle synge (med Fryd), naar jeg synger (Psalmer) for dig, og min Sjæl, som du haver forløst.
13Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
14Herre! vær mig naadig, see min Elendighed an af dem, som hade mig, du, som ophøier mig af Dødens Porte,
1Til Sangmesteren paa Muth-Labben; Davids Psalme.
1Davids (Psalme). Jeg vil takke dig af mit ganske Hjerte, jeg vil synge dig Psalmer for Guderne.
9Gud! jeg vil synge dig en ny Sang, jeg vil synge Psalmer for dig, (legende) paa Psaltere med ti (Strænge);
7Jeg vil ihukomme Herrens Miskundheder, Herrens Priis, efter alt det, som Herren haver gjort imod os, og den megen Godhed imod Israels Huus, som han gjorde imod dem efter sin megen Barmhjertighed og efter sine Miskundheders Mangfoldighed.
1En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.
7Synger mod hverandre for Herren med Taksigelse, synger vor Gud Psalmer, (legende) paa Harpe,
7De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed.
18Jeg vil takke dig i en stor Forsamling, jeg vil love dig iblandt et stærkt Folk.
12Jeg vil takke dig, Herre, min Gud! i mit ganske Hjerte, og ære dit Navn evindeligen.
13Thi din Miskundhed er stor over mig, og du friede min Sjæl af den nederste Grav.
7at lade mig høre med Taksigelses Røst, og at fortælle alle dine underlige Ting.
3Og han drog mig op af en brusende Grav, af det skidne Dynd; og han satte mine Fødder paa en Klippe, saa han befæstede mine Gange.
30Jeg vil saare takke Herren med min Mund, og jeg vil love ham midt iblandt Mange.
12Jeg forlader mig paa Gud, jeg vil ikke frygte; hvad skulde et Menneske gjøre mig?
21Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.
9Men min Sjæl skal glæde sig i Herren, den skal fryde sig i hans Frelse.
5Synger Herren Psalmer, thi han haver gjort herlige Ting; dette blive kundgjort paa den ganske Jord!
6Visseligen, Godt og Miskundhed skal efterjage mig alle mit Livs Dage, og jeg skal blive i Herrens Huus en lang Tid.
5Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.
4paa de ti Strænge og paa Psalteret, paa Higgajon med Harpe.
4og at jeg maa indgaae til Guds Alter, til min Fryds (og) Glædes Gud, og takke dig paa Harpe, o Gud, min Gud!
16Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
2Jeg vil love Herren til hver Tid, hans Lov skal altid være i min Mund.
1Og du skal sige paa den samme Dag: Jeg vil takke dig, Herre! at du haver været vred paa mig, (men) din Vrede er bortvendt, og du trøster mig.