Salmenes bok 28:6

Original Norsk Bibel 1866

Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 31:21-22 : 21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte. 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.
  • Sal 66:19-20 : 19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst. 20 Lovet være Gud, som ikke forskjød min Bøn eller sin Miskundhed fra mig!
  • Sal 69:33-34 : 33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud. 34 Thi Herren hører de Fattige og foragter ikke sine Bundne.
  • Sal 107:19-22 : 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser — 21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn, 22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang.
  • Sal 116:1-2 : 1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer. 2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.
  • Sal 118:5 : 5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    1 Jeg elsker Herren, fordi han vil høre min Røst, mine (ydmyge) Begjæringer.

    2 Thi han bøiede sit Øre til mig; derfor vil jeg paakalde (ham) i mine Dage.

  • 9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.

  • 6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.

  • 7 Herren er min Styrke og mit Skjold, mit Hjerte haver forladt sig paa ham, og jeg er bleven hjulpen; og mit Hjerte fryder sig, og jeg vil takke ham med min Sang.

  • 21 Jeg vil takke dig, at du bønhørte mig, og du blev mig til Salighed.

  • 8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.

  • 78%

    21 Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.

    22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 78%

    19 Dog har Gud hørt, han gav Agt paa min Bøns Røst.

    20 Lovet være Gud, som ikke forskjød min Bøn eller sin Miskundhed fra mig!

  • 6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.

  • 7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 1 Davids (Psalme), som giver Underviisning; en Bøn; der han var i Hulen.

  • 77%

    1 En Psalme (og) Sang om Davids Huses Indvielse.

    2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.

  • 6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?

  • 1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.

  • 28 Du er min Gud, derfor vil jeg takke dig; min Gud! jeg vil ophøie dig.

  • 6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.

  • 2 Hør mine (ydmyge) Begjæringers Røst, naar jeg raaber til dig, naar jeg opløfter mine Hænder til dit hellige Chor.

  • 6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.

  • 4 Og han sagde: Lovet være Herren, Israels Gud, som talede med sin Mund til David, min Fader, og opfyldte det med sine Hænder og sagde:

  • 4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.

  • 2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!

  • 8 I Folk! lover vor Gud, og lader hans Lovs Røst høres,

  • 1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.

  • 6 Men jeg, jeg forlader mig paa din Miskundhed, mit Hjerte fryder sig i din Frelse; jeg vil synge for Herren, thi han haver gjort vel imod mig.

  • 1 En Elendigs Bøn, naar han er forsmægtet og udøser sin Klage for Herrens Ansigt.

  • 46 Den Fremmedes Børn affaldt, de forfærdedes, (naar de udgik) af deres indelukkede Huler.

  • 7 Jeg hader dem, som tage vare paa falsk Forfængelighed, men jeg, jeg forlader mig paa Herren.

  • 21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!

  • 47 Herren lever, og lovet være min Klippe, og Gud, min Saligheds Klippe, skal ophøies,

  • 2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?

  • 5 Herren er naadig og retfærdig, og vor Gud er barmhjertig.

  • 14 Herren er min Styrke og Psalme, og han blev mig til Salighed.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

  • 17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.

  • 7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.

  • 2 Herre! vend (dine) Øren til mine Ord, agt paa min Betænkning!

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 1 Davids (Psalme). Lovet være Herren, min Klippe! den, som lærer mine Hænder til Striden, mine Fingre til Krigen,

  • 8 De skulle gaae fra Kraft til Kraft, (hver af dem) skal sees hos Gud i Zion.

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids (Psalme).

  • 2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

  • 15 Ja, jeg er som en Mand, der ikke hører, og (som haver) intet Gjensvar i sin Mund.

  • 1 Halleluja! Min Sjæl, lov Herren!

  • 9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.