Salmenes bok 34:6
De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
1 En Sang paa Trapperne. Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
4 Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.
5 Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig, og friede mig af al min megen Frygt.
7 Denne Elendige raabte, og Herren hørte, og frelste ham af alle hans Angester.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
28 at han maa lade den Ringes Skrig komme over ham, og han maa høre de Elendiges Skrig.
12 Thi han skal frie en Fattig, som raaber, samt den Elendige, og som haver ingen Hjælper.
13 Han skal spare den Ringe og Fattige, og frelse de Fattiges Sjæle.
24 I, som frygte Herren, lover ham, al Jakobs Sæd, ærer ham; og frygter for ham, al Israels Sæd!
6 Herren bevarer de Eenfoldige; jeg var ringe, dog frelste han mig.
6 Helvedes Reb omgave mig, Dødens Snarer forekom mig.
6 Lovet være Herren! thi han haver hørt mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
39 Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
41 Og du haver givet mig mine Fjender paa Flugt, ja mine Hadere, (og) jeg udrydder dem.
6 I beskjæmme en Fattigs Raad; men Herren er hans Tilflugt.
9 Viger fra mig, alle I, som gjøre Uret; thi Herren haver hørt min Graads Røst.
4 Men du, Herre! er et Skjold for mig, min Ære, og den, der ophøier mit Hoved.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
13 Synger for Herren, lover Herren; thi han friede en Fattigs Sjæl af de Ondes Haand.
1 Davids Bøn. Herre! bøi dit Øre, bønhør mig, thi jeg er elendig og fattig.
10 Alle mine Been skulle sige: Herre! hvo er som du? du, som frier en Elendig fra den, som er ham for stærk, ja en Elendig og Fattig fra den, som ham røver.
33 De Sagtmodige saae det, de skulle glæde sig; og eders Hjerte skal leve, som søge Gud.
15 (Men) han skal frie en Elendig i hans Elendighed, og aabne deres Øre i Trængsel.
6 Herre! jeg raabte til dig, jeg sagde: Du er min Tillid, min Deel i de Levendes Land.
7 Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; og han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab med sine Øren.
5 Jeg kaldte paa Herren fra (min) Angest; Herren bønhørte mig (og førte mig ud) i det frie Rum.
28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler.
7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.
16 Døden føre Forglemmelse over dem, at de fare levende ned i Graven; thi der ere Ondskaber i deres Boliger, (ja) inden i dem.
26 Hjælp mig, Herre, min Gud! frels mig efter din Miskundhed,
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
2 Herre! jeg vil ophøie dig; thi du haver draget mig op, og du lod mine Fjender ikke glædes over mig.
4 Men jeg paakaldte i Herrens Navn, sigende: Kjære Herre! udfri min Sjæl.
10 Hvad for Vinding er der i mit Blod, naar jeg farer ned til Graven? (mon) Støvet skal takke dig? kan det forkynde din Sandhed?
12 Thi jeg reddede den Fattige, som skreg, og en Faderløs, som havde ingen Hjælper.
1 En Sang paa Trapperne. Af det Dybe raaber jeg til dig, Herre!
15 Han skal kalde paa mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød; jeg vil frie ham og herliggjøre ham.
17 Bønhør mig, Herre; thi din Miskundhed er god; vend (dit) Ansigt til mig efter din megen Barmhjertighed.
19 Han gjør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
9 De, de have bøiet sig og ere faldne, men vi, vi staae og ere oprettede.
42 De saae sig om, men der var ingen Frelser, til Herren, men han svarede dem ikke.
8 Herre! ved din Velbehagelighed haver du med Styrke befæstet mit Bjerg; (men der) du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
6 De Hovmodige skjulte en Strikke for mig og Reb, de udstrakte et Garn ved Siden af en Vei, de satte Snarer for mig. Sela.