Salmenes bok 34:7
Denne Elendige raabte, og Herren hørte, og frelste ham af alle hans Angester.
Denne Elendige raabte, og Herren hørte, og frelste ham af alle hans Angester.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
6 De saae til ham og løbe til (ham), og deres Ansigter bleve ikke beskjæmmede.
8 Herrens Engel leirer sig trindt omkring dem, som ham frygte, og frier dem.
9 Smager og seer, at Herren er god; salig er den Mand, som troer paa ham.
17 Herrens Ansigt er imod dem, som gjøre Ondt, at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Herren er nær hos (dem, som have) et sønderbrudt Hjerte, og vil frelse (dem, som have) en sønderstødt Aand.
4 Lover Herren storligen med mig, og lader os ophøie hans Navn tillige.
11 I, som frygte Herren! forlader eder paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
19 at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
39 Men de Retfærdiges Frelse er af Herren; (han er) deres Styrke i Nødens Tid.
40 Og Herren skal hjælpe dem og udfrie dem; han skal udfrie dem fra de Ugudelige og frelse dem, thi de troede paa ham.
9 Og see, Herrens Engel stod for dem, og Herrens Klarhed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
39 Men I skulle frygte Herren eders Gud, og han, han skal frie eder fra alle eders Fjenders Haand.
12 Da aabenbaredes Herrens Engel for ham, og han sagde til ham: Herren være med dig, du Vældige til Strid!
1 Davids Schiggajon, som han sang for Herren over Chus, den Benjaminits, Ord.
19 Da drog den Guds Engel afsted, som gik for Israels Hær, og gik bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem.
1 Davids (Psalme). Herren er mit Lys og min Salighed, for hvem skal jeg frygte? Herren er mit Livs Kraft, for hvem skal jeg ræddes?
11 De unge Løver blive nødtørftige og hungrige, men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget (Slags) Godt.
20 Lover Herren, I hans Engle! I Vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst.
7 Thi hvo kan gjælde lige med Herren i den øverste Sky? (hvo) er Herren lig iblandt Guders Børn?
7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.
23 Thi min Engel skal gaae for dit Ansigt og føre dig til de Amoriter og de Hethiter og de Pheresiter og de Cananiter, de Heviter og de Jebusiter, og jeg vil udslette dem.
15 Vig fra Ondt og gjør Godt, søg Fred og efterjag den.
14 Herrens Løndom hører dem til, som ham frygte, og hans Pagt, at han lader dem vide den.
4 See, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter Herren.
34 Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren.
19 Han gjør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!
6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler.
2 Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
17 Men jeg, vil redde dig paa den samme Dag, siger Herren, og du skal ikke gives i de Mænds Haand, for hvis Ansigt du gruer.
7 Din Retfærdighed er som Guds Bjerge, dine Domme ere en stor Afgrund; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
6 Herren er med mig, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?
19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler.
5 Der frygte de saare, fordi Gud er med den Retfærdiges Slægt.
26 I Herrens Frygt er en tryg Styrke, og han skal være en Tilflugt for sine Børn.
20 See, jeg, jeg sender en Engel for dit Ansigt, at bevare dig paa Veien og føre dig til det Sted, som jeg haver beredt.
13 Han skal velsigne dem, som frygte Herren, de Smaae med de Store.
19 Lad de falske Læber blive stumme, som tale haardt af Hovmod og Foragt imod den Retfærdige.
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
9 Jeg maa høre, hvad Gud Herren vil tale, thi han skal tale Fred til sit Folk og til sine Hellige, og de skulle ikke omvendes til Daarlighed.
17 Hvorfor springe I op, I Bjerge (fulde) med Høie? dette Bjerg havde Gud Lyst til, at boe derpaa; ja, Herren skal boe (derpaa) evindelig.
7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.
7 Da frygtede Philisterne, thi de sagde: Gud er kommen i Leiren; og de sagde: Vee os! thi der er ikke skeet (Noget) som dette tilforn.
9 Israel! forlad dig paa Herren; han er deres Hjælp og deres Skjold.