Salmenes bok 125:2
Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
2 Herren elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
1 En Psalmesang, for Korahs Børn.
2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
16 Guds Bjerg er (som) Basans Bjerg, det Bjerg (fuldt) med Høie er (som) Basans Bjerg.
5 Herren skal velsigne dig af Zion, og du skal see Jerusalems Gode alle dit Livs Dage.
2 Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3 Jerusalem er bygget som en Stad, der er tilsammenføiet indbyrdes,
7 Herren skal bevare dig fra alt Ondt, han skal bevare din Sjæl.
8 Herren skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu og indtil evig (Tid).
5 Som flyvende Fugle, saa skal den Herre Zebaoth (visseligen) beskjærme Jerusalem; idet han beskjærmer, skal han befrie (dem), idet han gaaer forbi, skal han redde dem.
14 og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,
10 Thi Bjergene skulle (vel) vige, og Høiene bevæges, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt (ikke) bevæges, sagde Herren, din Forbarmer.
16 Slaaer eder tilhobe og kommer, alle Hedninger trindt omkring, og samler eder! Herre, lad dine Vældige komme did ned!
17 Hedningerne skulle opvækkes og fare op til Josaphats Dal; thi der vil jeg sidde at dømme alle Hedningerne trindt omkring.
21 Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
5 Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
5 Saa sagde den Herre Herre: Dette er Jerusalem, som jeg haver sat midt iblandt Hedningerne, og Landene trindt omkring den.
7 Staa op, Herre! i din Vrede, ophøi dig over mine Fjenders megen Grumhed, og vaagn op til mig; du haver befalet Ret (at skulle skee).
20 Sol og Maane skulle blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.
10 Alle Hedninger omkringgave mig; i Herrens Navn (er det), at jeg vil nedhugge dem.
2 Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
7 Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.
10 Herren skal regjere evindelig, din Gud, o Zion! fra Slægt til Slægt. Halleluja!
6 O Jerusalem! jeg haver beskikket Vægtere paa dine Mure, de skulle aldrig tie den ganske Dag eller den ganske Nat; I, som paaminde om Herren, I skulle ikke tie.
5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
16 Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
3 Saa sagde Herren: Jeg er omvendt igjen til Zion, og vil boe midt i Jerusalem, og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den Herre Zebaoths Bjerg et Helligheds Bjerg.
13 Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
2 See, jeg sætter Jerusalem til en Tumleskaal for alle Folk trindt omkring, og den skal ogsaa være over Juda, naar han beleirer Jerusalem.
12 Zions Bjerg glæder sig, Judæ Døttre fryde sig for dine Dommes Skyld.
5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
19 Du, Herre! du skal blive evindeligen, din Throne fra Slægt til Slægt.
6 Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
2 Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Thrones Befæstelse.
31 Guds Vei er fuldkommen, Herrens Tale er luttret; han er alle dem et Skjold, som haabe paa ham.
12 O Jerusalem! priis Herren; O Zion! lov din Gud.
30 Thi ved dig kan jeg løbe igjennem en Trop, og ved min Gud kan jeg springe over en Muur.
6 Beder om Jerusalems Fred; de skulle have Rolighed, som elske dig.
6 Herre! din Miskundhed er i Himlene, din Sandhed (naaer) indtil de (øverste) Skyer.
3 Israel haabe paa Herren fra nu og indtil evig (Tid)!
3 Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.
5 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der stod) en Mand, og (der var) en Maalesnor i hans Haand.
6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
8 Jeg haver sat Herren stedse for mig; thi (han er) ved min høire Haand, jeg skal ikke rokkes.
2 Lovet være Herrens Navn fra nu og indtil evig (Tid)!