Salmenes bok 87:1
En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Herren elsker Zions Porte fremfor alle Jakobs Boliger.
3Der ere herlige Ting sagte i dig, du Guds Stad. Sela.
1En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.
2Der ere Bjerge trindt omkring Jerusalem, og Herren er trindt omkring sit Folk fra nu og indtil evig (Tid).
2Thi han, han grundfæstede den paa Havene, og beredte den paa Floderne.
3Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
69Og han byggede sin Helligdom som Høie, som Jorden, (hvilken) han haver grundfæstet evindelig.
15Naar den Almægtige udspreder Konger derudi, da bliver det hvidt som Snee paa Zalmon.
16Guds Bjerg er (som) Basans Bjerg, det Bjerg (fuldt) med Høie er (som) Basans Bjerg.
16derfor, saa sagde den Herre Herre: See, jeg lægger til Grundvold i Zion en Steen, en prøvet Steen, en kostelig Hjørnesteen, (som er) vel grundet; hvo, som troer, den haster ikke.
1En Psalmesang, for Korahs Børn.
2Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
3Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.
2Gud er kjendt i Juda, hans Navn er stort i Israel.
5Han grundfæstede Jorden paa sine Grundvolde, at den ikke skal ryste evindelig og altid.
13Thi Herren haver udvalgt Zion, han begjærede (den) sig til en Bolig, (sigende:)
14Denne er min Rolighed stedse og altid, her vil jeg boe, thi jeg begjærede (den).
16Da skulle Hedningerne frygte Herrens Navn, og alle Kongerne paa Jorden din Ære,
4I hans Haand er det, man kan opsøge i Jorden, og de høieste Bjerge høre ham til.
11Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
15De skulle endnu bære Frugt, naar de ere graahærdede; de skulle være saftige og grønne,
6Jeg, jeg haver dog salvet min Konge over Zion, mit hellige Bjerg.
5Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.
2Sky og Mørke ere trindt omkring ham, Retfærdighed og Dom ere hans Thrones Befæstelse.
18Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.
6Forfærdelige Ting skal du, vor Saligheds Gud! svare os i Retfærdighed, (du, som er) alle Jordens Enders Tillid, og deres, som ere langt borte ved Havet,
2Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
2Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!
6Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede, eller hvo lagde dens Hjørnesteen,
1Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
12En Ærens Throne, en Høihed af Begyndelsen, er vor Helligdoms Sted.
2Herren er stor i Zion, og han er høi over alle Folk.
1Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
2Fra den Tid er din Throne fast; du er af Evighed.
16han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.
2(da) blev Juda til hans Helligdom, (og) Israel hans Herredømme.
1Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
14og over alle høie Bjerge, og over alle ophøiede Høie,
7Da jeg var i Angest, raabte jeg til Herren, ja, jeg raabte til min Gud; (og) han hørte min Røst fra sit Tempel, og mit Raab for hans Ansigt kom for hans Øren.
3sandelig, Grundvoldene nedbrydes; hvad haver en Retfærdig at gjøre?
89Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.
5Og der skal siges om Zion: Denne og hiin er født i den; og den Høieste selv skal befæste den.
4Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe.
2Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.
8Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem.
6Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.
21Lovet være Herren af Zion, han, som boer i Jerusalem! Halleluja!
5Dine Vidnesbyrd ere saare trofaste, Hellighed sømmer sig for dit Huus, Herre! saalænge Dagene (vare).
6Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.
3Hans Gjerninger ere Majestæt og Herlighed, og hans Retfærdighed bestaaer altid.