Jesaia 33:16

Original Norsk Bibel 1866

han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 32:18 : 18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).
  • Luk 12:29-31 : 29 (Derfor) søger og I ikke med Bekymring, hvad I skulle æde, eller hvad I skulle drikke, og værer ikke vankelmodige. 30 Thi efter alt Saadant søge Hedningerne i Verden; men eders Fader veed, at I have det behov. 31 Søger heller Guds Rige, saa skulle alle disse Ting tillægges eder.
  • Jes 49:10 : 10 De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.
  • Hab 3:19 : 19 Den Herre Herre er min Magt, og skal sætte mine Fødder som Hindernes, og lade mig træde paa mine Høie. For Sangmesteren paa mine Strængelege.
  • Sal 15:1 : 1 Davids Psalme. Herre! hvo skal være til Herberge i dit Paulun? hvo skal boe paa dit hellige Bjerg?
  • Sal 18:33 : 33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
  • Sal 33:18 : 18 See, Herrens Øie er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
  • Sal 34:10 : 10 Frygter Herren, I hans Hellige! thi de, som ham frygte, have ingen Mangel.
  • Sal 37:3 : 3 Forlad dig paa Herren og gjør Godt, bo i Landet og nær dig troligen.
  • Sal 90:1 : 1 Mose, den Guds Mands, Bøn. Herre! du, du har været vor Bolig fra Slægt til Slægt.
  • Sal 91:1-9 : 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge. 2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig. 3 Thi han, han skal frie dig af Fuglefængerens Snare, fra den skadelige Pestilentse. 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser. 5 Du skal ikke frygte for Nattens Forskrækkelse, for Pilen, som flyver om Dagen, 6 for Pestilentse, som farer frem i Mørket, for Ødelæggelse, som fordærver om Middagen. 7 (Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig. 8 Du skal ikkun skue det med dine Øine, og see, hvorledes det betales de Ugudelige. 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig. 10 Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
  • Sal 91:14 : 14 Efterdi han haver Lyst til mig, (siger Herren), saa vil jeg udfrie ham; jeg vil ophøie ham, thi han kjender mit Navn.
  • Sal 107:41 : 41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord.
  • Sal 111:5 : 5 Han haver givet dem Spise, som ham frygte; han kommer evindeligen sin Pagt ihu.
  • Ordsp 1:33 : 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.
  • Ordsp 18:10 : 10 Herrens Navn er et fast Taarn; en Retfærdig skal løbe til det og blive ophøiet.
  • Jes 25:4 : 4 Thi du var den Ringes Styrke, den Fattiges Styrke, da han var i Angest, en Tilflugt for Vandskyl, en Skygge for Heden; thi de Forfærdeliges Aand er som et Vandskyl imod en Væg.
  • Jes 26:1-5 : 1 Paa den samme Dag skal denne Sang synges i Judæ Land: Vi have en stærk Stad, han skal sætte Salighed til Mure og Værn. 2 Oplader Portene, at der maa indgaae et retfærdigt Folk, som bevarer (megen) Troskab. 3 (Det er) et fast Forsæt: Du skal bevare Fred, (ja) Fred; thi man haver forladt sig paa dig. 4 Forlader eder paa Herren stedse og altid; thi den Herre Herre er en evig Klippe. 5 Thi han skal nedbøie dem, som boe i det Høie, den ophøiede Stad; han skal fornedre den, han skal fornedre den til Jorden, han skal drage den ned indtil Støvet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 17 Dine Øine skulle beskue Kongen i hans Deilighed, de skulle see et langt fraliggende Land.

  • 73%

    27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!

    28 Og Israel skal boe tryggeligen alene, Jakobs Øie er til et Land med Korn og ny Viin; dertil skulle hans Himle dryppe med Dug.

  • 13 Han lod ham fare paa Jordens Høie, og han aad Markens Grøde; og han lod ham suge Honning af en Klippe, og Olie af den haarde Steenklippe,

  • 18 Og mit Folk skal boe i Freds Bolig, og i (megen) Trygheds Boliger, og i (meget) stille rolige (Steder).

  • 5 Herren er ophøiet, thi han boer i det Høie; han haver opfyldt Zion med Ret og Retfærdighed.

  • 7 Han skal drikke af Bækken paa Veien; derfor skal han opløfte Hovedet.

  • 72%

    1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

    2 Jeg vil sige: Herren er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvilken jeg forlader mig.

  • 15 Jeg vil visseligen velsigne dens Spise, jeg vil mætte dens Fattige med Brød.

  • 2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

  • 16 (Naar) der er lidet Korn i Jorden paa Bjergenes Top, (da) skal Frugten deraf suse som Libanon, og de af Staden skulle blomstre som Urter paa Jorden.

  • 15 og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),

  • 1 En Psalmesang, for Korahs Børn. Dens Grundvold er paa de hellige Bjerge.

  • 8 Men var der en Mand, (som brugte sin) Arms Styrke, han havde Landet, og den, hvis Person var anseet, boede deri.

  • 22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.

  • 21 Og Herren sagde: See, (her er) et Sted hos mig; og du skal staae paa Klippen.

  • 3 Lad Bjergene bære Fred til Folket, ogsaa Høiene, ved Retfærdighed.

  • 36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi.

  • 4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.

  • 33 den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.

  • 6 Og han skal være som et eenligt (Træ) paa en øde Mark, og skal ikke see, naar Godt skal komme; men han skal boe i de forbrændte (Stæder) i Ørken, i et salt Land, og du skal ikke kunne blive (der).

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 13 Hans Sjæl skal blive varagtig i det Gode, og hans Sæd skal arve Landet.

  • 23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.

  • 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.

  • 3 Zions Bjerg ligger smukt, er det ganske Lands Glæde, paa de nordre Sider, en stor Konges Stad.

  • 33 Men hvo mig lyder, skal boe tryggeligen og være rolig for Frygt for det Onde.

  • 15 og over hvert høit Taarn, og over hver fast Muur,

  • 17 Men der skulle (end) være (Nogle), som skulle undkomme, paa Zions Bjerg, og de skulle være Hellige, og Jakobs Huus skal eie deres Eiendom.

  • 1 Paa den samme Dag skal denne Sang synges i Judæ Land: Vi have en stærk Stad, han skal sætte Salighed til Mure og Værn.

  • 3 Gods og Rigdom (skal være) i hans Huus, og hans Retfærdighed bestaaer altid.

  • 34 Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.

  • 9 et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor dig ikke skal fattes Noget, et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber.

  • 15 Den Herre Zebaoth skal beskjærme dem, og de skulle æde og undertvinge Slyngestenene, og de skulle drikke, de skulle bruse som (af) Viin, og de skulle fyldes som Bækkenet, som Alterets Hjørner.

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 2 Salig er den, som handler forstandeligen imod den Ringe; Herren skal redde ham paa en ond Dag.

  • 21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.

  • 2 Min Sjæl er aleneste stille til Gud; fra ham (kommer) min Frelse.

  • 1 En Sang paa Trapperne. De, som forlade sig paa Herren, de ere som Zions Bjerg, der ikke skal ryste, (men) skal blive evindelig.

  • 3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.

  • 16 Guds Bjerg er (som) Basans Bjerg, det Bjerg (fuldt) med Høie er (som) Basans Bjerg.

  • 16 Og Ret skal boe i Ørken, og Retfærdighed skal blive paa den frugtbare Mark.

  • 28 Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.

  • 15 Den, som vandrer i Retfærdigheder, og som taler Oprigtigheder, den, som foragter den Vinding, (der kommer) af (Andres) Fortrykkelser, den, som ryster sine Hænder fra at beholde Skjenk, den, som stopper sit Øre fra at høre Blodskyld, og som lukker sine Øine fra at see paa det Onde,

  • 14 da skal du forlyste dig i Herren, og jeg vil lade dig fare over de høie (Stæder) paa Jorden, og lade dig æde Jakobs, din Faders, Arv; thi Herrens Mund haver talet det.

  • 11 Og de skulle boe i den, og der skal intet Band være ydermere, og Jerusalem skal beboes tryggeligen.

  • 18 Thi du er deres Styrkes Priis, og du skal ophøie vort Horn ved din Velbehagelighed.