Job 39:28

Original Norsk Bibel 1866

Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 14:4 : 4 Og imellem de Gangstier, hvor Jonathan søgte at gaae over mod Philisternes Besætning, var en Klippespids paa denne Side og en Klippespids paa hiin Side; og den enes Navn var Bozes, og den andens Navn Sene.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,

    27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.

  • 82%

    29 Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?

    30 Mon det er efter din Befaling, at Ørnen flyver høit og ophøier sin Rede?

  • 16 Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.

  • 28 Forlader Stæderne og boer i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der gjør Rede ved Siderne af Hullet i en Hule.

  • 72%

    13 Og der skulle opvoxe Torne paa dens Paladser, Nelder og Tidsler i dens Befæstninger, og der skal være Dragers Bolig, en Gaard for Strudsunger.

    14 Og Zijim og Ijim skulle møde hverandre, og den ene lodne (Skovtrold) skal raabe til den anden; og en Vætte skal ogsaa have Rolighed der og finde Hvile for sig.

    15 Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.

  • 72%

    13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?

    14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?

    15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?

    16 (Haver du gjort) Strudsens Vinge, (hvorover) den fryder sig, eller Storkens Vinge og Fjædre?

  • 2 Ovenpaa de høie (Stæder) ved Veien, i Huset, ved Stierne staaer den.

  • 14 Og hun sidder ved sit Huses Dør paa en Stol paa de høie (Stæder) i Staden,

  • 21 Og der han saae Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og sæt din Rede paa Klippen.

  • 3 Min Sjæl begjærer og længes ogsaa at komme til Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud.

  • 11 Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.

  • 70%

    17 der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer.

    18 De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.

  • 28 Edderkoppen tager fat paa med Hænderne, og er i en Konges Paladser.

  • 69%

    3 Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

    4 Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 21 Og Herren sagde: See, (her er) et Sted hos mig; og du skal staae paa Klippen.

  • 16 han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.

  • 3 Den udsendte sine Piger, den raabte paa de udhængende høie (Stæder) i Staden:

  • 18 og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem (istykker), og et (vildt) Dyr paa Marken søndertræde dem.

  • 68%

    6 Dens Stene ere Sted til Saphir, og den har Guldstøv (udi sig).

    7 Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

    8 De hovmodige (Dyrs) Unger have ikke traadt paa den, ingen (grum) Løve haver gaaet over den.

    9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.

  • 15 og over hvert høit Taarn, og over hver fast Muur,

  • 67%

    11 Hun larmer og er gjenstridig, hendes Fødder kunne ikke blive i hendes Huus.

    12 Stundom er hun ude, stundom paa Gaderne, og lurer ved alle Hjørner.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 14 Min Due, (som er) i Klippens Rifter, i Skjul i Taarnet, lad mig see din Skikkelse, lad mig høre din Røst! thi din Røst er sød, og din Skikkelse er liflig.

  • 9 Det er bedre at boe i et Hjørne paa Taget end hos en trættefuld Qvinde, og det i et Huus (fuldt) af Selskab.

  • 7 Jeg er bleven lig en Rørdrum i Ørken, jeg er som en Natugle i de øde (Steder).

  • 14 Jeg qviddrede saa som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; mine Øine opløftede sig til det Høie: Herre! jeg undertrykkes, vær Borgen for mig.

  • 26 Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog sætte de deres Huus i Klippen;

  • 19 Ørnens Vei i Himmelen, Slangens Vei paa en Klippe, et Skibs Vei midt i Havet, og en Mands Vei til en Jomfru.

  • 1 Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?

  • 2 Og du skal sige: Hvad var din Moder? en Løvinde, som laae imellem Løverne; hun haver opdraget sine Unger iblandt unge Løver.

  • 8 De blive vaade af Bjergenes Vandskyl, og fordi de have ingen Tilflugt, favne de en Klippe.

  • 19 Hun udstrækker sine Hænder til Tenen, og hendes Hænder tage fat paa en Rok.

  • 28 Ja, hun ligger paa Luur, som efter Rov, og formerer de Troløse iblandt Menneskene,

  • 9 Thi du, Herre! er min Tillid; — den Høieste haver du, (du Gudfrygtige!) sat til din Bolig.