4 Mosebok 24:21

Original Norsk Bibel 1866

Og der han saae Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og sæt din Rede paa Klippen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 15:19 : 19 de Keniter og Kenisiter og Kadmoniter,
  • Dom 1:16 : 16 Og den Keniters, Mose Svogers, Børn droge op fra Palmestaden med Judæ Børn til Judæ Ørk, som er Sønden for Arad; og han gik hen og boede der hos Folket.
  • Job 29:18 : 18 Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 82%

    22Dog skal det skee, at man skal opæde Kain, saa længe som Assur skal holde dig fangen.

    23Og han tog til sit Sprog og sagde: Vee! hvo skal blive ved Live, naar Gud vil beskikke ham (til Ødelæggelse)?

  • 20Og der han saae Amalekiterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Amalek er Hedningernes Begyndelse, men det Sidste af ham skal ganske ødelægges.

  • 71%

    27da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.

    28Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.

  • 16Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 19de Keniter og Kenisiter og Kadmoniter,

  • 70%

    21Og Herren sagde: See, (her er) et Sted hos mig; og du skal staae paa Klippen.

    22Og det skal skee, naar min Herlighed gaaer forbi, da vil jeg lade dig staae i Kløften paa Klippen; og jeg vil skjule med min Haand over dig, indtil jeg gaaer forbi.

  • 6Og Saul sagde til Keniten: Gaaer hen, viger, drager ned fra Amalek, at jeg skal ikke lægge dig øde med ham, thi du, du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.

  • 11Og Heber, den Keniter, havde skilt sig fra de Keniter; (han var) af Hobabs, Mose Svogers, Børn; og han slog sit Paulun op indtil den Lund i Zaanajim, som er ved Kedes.

  • 26Kaninerne ere et afmægtigt Folk, dog sætte de deres Huus i Klippen;

  • 16han, han skal boe i de høie (Stæder), Klippernes Befæstning skal være hans Ophøielse; hans Brød bliver givet (ham), hans Vand er sikkert.

  • 6(De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.

  • 28Forlader Stæderne og boer i Klippen, I Indbyggere i Moab! og værer som en Due, der gjør Rede ved Siderne af Hullet i en Hule.

  • 9Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne.

  • 67%

    7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.

    8De hovmodige (Dyrs) Unger have ikke traadt paa den, ingen (grum) Løve haver gaaet over den.

    9Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.

  • 13Han lod ham fare paa Jordens Høie, og han aad Markens Grøde; og han lod ham suge Honning af en Klippe, og Olie af den haarde Steenklippe,

  • 16Og den Keniters, Mose Svogers, Børn droge op fra Palmestaden med Judæ Børn til Judæ Ørk, som er Sønden for Arad; og han gik hen og boede der hos Folket.

  • 16Hvad (haver) du her (at gjøre)? og hvem haver du her, at du haver hugget dig her en Grav, (som) den, der lader hugge sin Grav i det Høie, (som) den, der lader beskikke sig en Bolig i Klippen?

  • 67%

    3Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?

    4Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.

  • 10Naar Achis sagde: Hvor faldt I ind idag? da sagde David: Imod Sønden i Juda, og imod Sønden mod de Jerahmeeliter, og imod Sønden mod de Keniter.

  • 2Og der Midianiternes Haand blev stærk over Israel, da gjorde Israels Børn sig Kløfter, som vare i Bjergene, og Huler og Befæstninger for Midianiternes Ansigt.

  • 9Han haver bøiet sig, lagt sig som en Løve og som en stor Løve, hvo tør opvække ham? velsignede være de, som dig velsigne, og forbandede være de, som dig forbande!

  • 29og til dem i Rachal, og til dem i de Jerahmeeliters Stæder, og til dem i de Keniters Stæder,

  • 17Hans Rødder groe i hverandre hos et Væld, han seer, (at hans) Huus er paa Stene.

  • 18De høie Bjerge ere for Steengjederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne.

  • 28Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.

  • 13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;

  • 5Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 29Amalek boer Sønden i Landet, og Hethiten og Jebusiten og Amoriten boer paa Bjerget, og Cananiten boer hos Havet og hos Jordanens Bred.

  • 31Thi deres Klippe er ikke som vor Klippe, og vore Fjender ere Dommere.

  • 5Hvor behagelige ere dine Pauluner, Jakob! (ja) dine Boliger, Israel!

  • 21Du skal skjule dem i dit Ansigts Skjul for hvers fortrædelige (Anløb), du skal gjemme dem i en Hytte for Tungernes Trætte.

  • 18Og jeg sagde: Jeg vil opgive Aanden i min Rede, og gjøre Dagene mangfoldige som Sand.

  • 24Velsignes skal Jael, Hebers, den Keniters, Hustru, fremfor Qvinderne; velsignes skal hun fremfor Qvinderne i (noget) Paulun.

  • 24See, det Folk skal staae op som en stor Løve, og ophøie sig som en Løve; det skal ikke lægge sig, før det æder Rovet og drikker de Ihjelslagnes Blod.

  • 15og af de ældgamle Bjerges ypperlige (Frugt), og af de evige Høies kostelige (Frugt),

  • 23Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.

  • 7Jeg saae Cusans Pauluner under Møie; Gardinerne i Midians Land rystede.

  • 17Kom ihu, hvad Amalek gjorde dig paa Veien, der I droge ud af Ægypten;

  • 27Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!

  • 9Vee den, som er gjerrig med en ond Gjerrighed for sit Huus, at han kan sætte sin Rede i det Høie, for at redde sig fra Ulykkens Vold!

  • 64%

    10Han fandt ham i Ørkens Land og paa et tomt, øde Sted, der det hylede; han førte ham omkring, han underviste ham, han bevarede ham som sin Øiesteen.

    11Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.

  • 18Han byggede sit Huus som Møl, og som en Hytte, (hvilken) en Vogter gjør.