4 Mosebok 24:22
Dog skal det skee, at man skal opæde Kain, saa længe som Assur skal holde dig fangen.
Dog skal det skee, at man skal opæde Kain, saa længe som Assur skal holde dig fangen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
19Af Jakob skal En herske og fordærve det Øvrige af Stæderne.
20Og der han saae Amalekiterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Amalek er Hedningernes Begyndelse, men det Sidste af ham skal ganske ødelægges.
21Og der han saae Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og sæt din Rede paa Klippen.
23Og han tog til sit Sprog og sagde: Vee! hvo skal blive ved Live, naar Gud vil beskikke ham (til Ødelæggelse)?
24Thi Skibe af Kithims Havbred (skulle komme), og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, og endogsaa han skal ganske ødelægges.
19de Keniter og Kenisiter og Kadmoniter,
6Og Saul sagde til Keniten: Gaaer hen, viger, drager ned fra Amalek, at jeg skal ikke lægge dig øde med ham, thi du, du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.
7Da slog Saul Amalek fra Hevila, indtil man kommer til Schur, som ligger lige for Ægypten.
17See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
17Herren skal lade Dage komme over dig og over dit Folk og over din Faders Huus, som ikke ere komne siden den Dag, Ephraim veg fra Juda, ved Kongen af Assyrien.
6Og det Overblevne af Jakob skal være midt iblandt mange Folk som en Dug fra Herren, som Regndraaber paa Urter, som ikke skal bie efter Nogen og ei vente paa Menneskens Børn.
4Thi Assa skal blive forladt, og Asklon skal blive aldeles øde; Asdod, den skal man om Middagen bortdrive, og Ekron skal oprykkes med Rod.
5Vee dem, som boe ved Havets Egn, Folkene af de Crethim! Herrens Ord er over eder, du Canaan, Philisternes Land! og jeg vil fordærve dig, at Ingen skal boe (der).
23indtil Herren borttog Israel fra sit Ansigt, saasom han havde sagt formedelst alle sine Tjenere, Propheterne; saa blev Israel bortført af sit Land til Assyrien indtil denne Dag.
9Assyrierne have ogsaa føiet sig til dem; de vare Loths Børns Arm. Sela.
13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
11See, du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at (de have) ødelagt dem; og du, skulde du blive friet?
15Der skal Ilden fortære dig, Sværdet skal udrydde dig, det skal fortære dig som Oldenborrer; skaf dig en svar (Hob Folk) som Oldenborrer, (o Konge!) skaf dig en svar (Hob Folk) som Græshopper, (o Ninive!)
15Ligesaa skal han gjøre ved eder, Bethel! for Ondskabs, ja eders Ondskabs Skyld; Israels Konge er aldeles udryddet i Morgenrøden.
11See du, du haver hørt, hvad Kongerne af Assyrien have gjort ved alle Landene, at de have ødelagt dem; og skulde du, du blive friet?
11Og Heber, den Keniter, havde skilt sig fra de Keniter; (han var) af Hobabs, Mose Svogers, Børn; og han slog sit Paulun op indtil den Lund i Zaanajim, som er ved Kedes.
6Thi see, de gaae (derhen) for Ødelæggelsen, Ægypten skal samle dem, Moph skal begrave dem; Nelder skulle eie deres yndige Ting af Sølv, Torne (skulle være) i deres Pauluner.
8Og Assur skal falde, ikke ved Mands Sværd, og et Sværd, (som) ikke er et Menneskes, skal fortære ham, og han skal flye for Sværdet, og hans unge Karle skulle være skatskyldige.
38Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.
13Han skal og udrække sin Haand imod Norden, og fordærve Assyrien, og gjøre Ninive aldeles øde, tør som en Ørk.
22Der ligger Assur og al dens Forsamling, trindt omkring ham ere hans Grave; de ere alle ihjelslagne (og) faldne ved Sværd.
32Og du skal see den, som trænger Boligen, i Alt, hvorudi det (ellers) skulde gaae Israel vel, og der skal ingen Gammel være i dit Huus nogensinde.
5Asklon skal see det og frygte, ligesaa Assa, og den skal vorde saare bange, samt Ekron; thi det, som den saae til, haver beskjæmmet (den), og Kongen skal omkomme af Assa, og Asklon skal ikke beboes.
31Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig.
6Og Sværdet skal blive over hans Stæder, og fortære hans Lemmer, og æde (dem), for deres Raads Skyld.
4Og de leirede sig imod dem, og de fordærvede Landets Grøde, indtil man kommer til Assa; og de lode ikke Føde blive tilovers i Israel, hverken Faar eller Oxe eller Asen.
17Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!
32Og jeg, jeg vil gjøre Landet øde, at eders Fjender, som boe i det, skulle grue derfor.
17De unge Karle i Aven og Pibeseth skulle falde ved Sværdet, og (Døttrene) de skulle gaae i Fængsel.
5Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
33Dit Lands Frugt og alt dit Arbeide skal et Folk æde, som du ikke kjender, og du skal ikkun lide Vold og blive knust alle Dage.
11Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.
22ligesom han gjorde ved Esaus Børn, de, som boe i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, og de fordreve dem og boede i deres Sted, indtil denne Dag.
17Og det overblevne Tal af Bueskyttere, (som ere) de Vældige af Kedars Børn, skal formindskes; thi Herren, Israels Gud, haver talet det.
17Israel var (som) adspredte Lam, Løver havde fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og denne Sidste, Nebucadnezar, Kongen af Babel, haver sønderslaget hans Been.
18Det er sandt, Herre! Kongerne af Assyrien have ødelagt alle (Hedninger i) Landene og deres Land.
51Og det skal fortære dit Fæes Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke lade tilovers for dig Korn, ny Viin eller Olie, dine Øxnes Affødning eller dit smaae Qvægs megen Yngel, indtil det fordærver dig.
14Du, du skal æde og ikke mættes, og din Fornedrelse (skal skee) midt iblandt dig, og du skal flytte (Noget) og ikke udfrie det, og hvad du udfrier, vil jeg give til Sværdet.
24Mon det skal tages fra den Vældige, (som han har) taget, og mon den Retfærdiges Fanger skulle undkomme?
9Paa den samme Dag skulle hans stærke Stæder være ligesom det, der er efterladt af en Skov, eller en Qvist, som de have forladt for Israels Børns Skyld, endskjøndt der skal være en Ødelæggelse.
7Skulde de ikke hasteligen opstaae, som skulle bide dig, og de opvaagne, som skulle ruste dig? og skulde du (ikke) blive dem til Rov?
23Og Herren din Gud skal give dem for dit Ansigt, og forstyrre dem med en stor Forstyrrelse, ittdtil de ødelægges.
29og til dem i Rachal, og til dem i de Jerahmeeliters Stæder, og til dem i de Keniters Stæder,