4 Mosebok 24:23
Og han tog til sit Sprog og sagde: Vee! hvo skal blive ved Live, naar Gud vil beskikke ham (til Ødelæggelse)?
Og han tog til sit Sprog og sagde: Vee! hvo skal blive ved Live, naar Gud vil beskikke ham (til Ødelæggelse)?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Thi Skibe af Kithims Havbred (skulle komme), og de skulle undertrykke Assur og undertrykke Eber, og endogsaa han skal ganske ødelægges.
20 Og der han saae Amalekiterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Amalek er Hedningernes Begyndelse, men det Sidste af ham skal ganske ødelægges.
21 Og der han saae Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og sæt din Rede paa Klippen.
22 Dog skal det skee, at man skal opæde Kain, saa længe som Assur skal holde dig fangen.
24 Angest og Nød forfærde ham; de overvælde ham som en Konge, der er rede til Striden;
22 og hans Sjæl kommer nær til Fordærvelse, og hans Liv til dem, som dræbe.
5 Vee mig, at jeg var fremmed (iblandt) Mesech, (at) jeg haver boet ved Kedars Pauluner.
11 Gak over, du Indbyggerske i Saphir, blottet med Skam; Indbyggersken i Zaanan er ikke udgangen; (der er) Hylen i Beth-Ezel, den skal tage sit Stade fra eder.
20 Efterkommerne skulle forskrækkes over hans Dag, og de Gamle skulle betages af Forskrækkelse.
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
8 Skulde Landet ikke bæve for dette, og hver, som boer derudi, sørge? ja, det skal altsammen opfare som en Strøm og bortdrives og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.
1 En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.
2 (Thi) mig er kundgjort et haardt Syn: Den Troløse handler troløst, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! beleir (dem), Madai! jeg haver gjort, at alt dets Suk skal høre op.
19 Disse tvende (Ting) ere dig vederfarne; hvo skal have Medynk med dig? (der er) Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; ved hvem skal jeg trøste dig?
24 (Ja) da skulle alle Folk sige: Hvorfor haver Herren saaledes gjort imod dette Land? hvad er dette for en stor fnysende Vrede?
12 See, (naar) han vil tage, hvo kan komme ham til at give igjen? hvo vil sige til ham: Hvad gjør du?
13 Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt.
7 Og det skal skee, naar de sige til dig: Hvorfor sukker du? da skal du sige: For et Rygte, thi det kommer, og hvert Hjerte skal smeltes, og alle Hænder synke, og alt Mod skal vansmægte, og alle Knæ gaae (som) Vand; see, det kommer, og det skeer, siger den Herre Herre.
11 Hyler, I, som boe i det Lave! thi alle Folk af Kjøbmænd ere udslettede, Alle, som bære Penge, ere udryddede.
15 Og han tog til sit Sprog og sagde: Det siger Bileam, Beors Søn, det siger den Mand, som har faaet Øiet oplukket.
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
5 Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord.
1 En Byrde over Tyrus: Hyler, I Tharsis-Skibe! thi den er ødelagt, (saa der er) ikke et Huus, (og) Ingen kommer derind; fra Kithims Land aabenbares dette for dem.
28 Men (nu) boer han i Stæder, som ere ødelagte, i Huse, som Ingen boer udi, som ere rede til (at falde) i Hobe.
17 Og de skulle optage et Klagemaal over dig og sige til dig: Hvorledes er du omkommen, du (vel) beboede (Stad) af Havet! (det var) den berømmelige Stad, som var mægtig paa Havet, (baade) den og dens Indbyggere, som gave deres Forskrækkelse over alle dem, som boede hos dem.
18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
9 Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne.
24 Dog skal han ikke udstrække Haanden til Hulen, dersom der end er Skrig hos dem, naar han fordærver (dem).
19 Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.
1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.
3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
17 Der denne endnu talede, da kom den (Tredie) og sagde: Chaldæerne gjorde tre Hobe, og overfaldt Kamelerne og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.
4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.
23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.
15 Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
25 Ødelæggelse kommer, og de skulle søge Fred, og den skal ikke (findes).
7 Og det skal skee, at Alle, som see dig, skulle flye bort fra dig og sige: Ninive er forstyrret, hvo vil have Medynk med den? hvorfra skal jeg opsøge dig Trøstere?
29 Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven.
9 Mon Gud skulde høre hans Skrig, naar Angest kommer over ham?
17 Og Edom skal blive til en Forskrækkelse; hver, som gaaer frem for den, skal forskrækkes og hvidsle over alle dens Plager.
16 Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
19 Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.
13 Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
12 Hvo er den Mand, som er viis og forstaaer dette? og til hvem haver Herrens Mund talet, at han kan kundgjøre det, hvorfor Landet er fordærvet, er forbrændt som en Ørk, at der gaaer Ingen igjennem?
7 Vee! thi dette er en stor Dag, saa (der har) ingen (været) som den, og det er Nødens Tid for Jakob; dog skal han blive frelst deraf.
7 Skulde de ikke hasteligen opstaae, som skulle bide dig, og de opvaagne, som skulle ruste dig? og skulde du (ikke) blive dem til Rov?
20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.