4 Mosebok 24:20
Og der han saae Amalekiterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Amalek er Hedningernes Begyndelse, men det Sidste af ham skal ganske ødelægges.
Og der han saae Amalekiterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Amalek er Hedningernes Begyndelse, men det Sidste af ham skal ganske ødelægges.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2Saaledes siger Herren Zebaoth: Jeg vil visseligen hjemsøge det, som Amalek gjorde ved Israel, da han satte sig imod ham paa Veien, der han drog op af Ægypten.
3Gak nu hen, og du skal slaae Amalek, og I skulle ødelægge alt det, han haver, og du skal ikke spare ham; men du skal slaae ihjel baade Mand og Qvinde, baade spædt og diende Barn, baade Oxe og Lam, baade Kameel og Asen.
17Kom ihu, hvad Amalek gjorde dig paa Veien, der I droge ud af Ægypten;
18hvorledes han kom mod dig paa Veien og slog din Bagtrop, alle de Udmattede, (som droge) efter dig, der du var træt og mødig; og han frygtede ikke Gud.
19Og det skal skee, naar Herren din Gud faaer skaffet dig Rolighed for alle dine Fjender trindt omkring i Landet, som Herren din Gud giver dig til Arv at eie det, da skal du udslette Amaleks Ihukommelse fra at være under Himmelen; du skal ikke glemme det.
21Og der han saae Keniterne, da tog han til sit Sprog og sagde: Fast er din Bolig, og sæt din Rede paa Klippen.
22Dog skal det skee, at man skal opæde Kain, saa længe som Assur skal holde dig fangen.
23Og han tog til sit Sprog og sagde: Vee! hvo skal blive ved Live, naar Gud vil beskikke ham (til Ødelæggelse)?
17Jeg skal see ham, dog ikke nu, jeg skal skue ham, men ikke nær hos; der fremgaaer en Stjerne af Jakob, og opstaaer et Spiir af Israel, og det skal saare Moabs Hjørner og ødelægge alle Seths Børn.
18Og Edom skal være (hans) Eiendom, og Seirs Eiendom skal høre hans Fjender til; men Israel skal gjøre kraftige Gjerninger.
19Af Jakob skal En herske og fordærve det Øvrige af Stæderne.
16Og han sagde: Thi der er en (udrakt) Haand paa Herrens Throne; Herrens Strid skal være imod Amalek, fra Slægt til Slægt.
43Og de sloge dem, som vare overblevne, det Undkomne af Amalek; og de boede der indtil denne Dag.
18Og Herren sendte dig paa Veien og sagde: Drag hen, ødelæg de Syndere, de Amalekiter, og strid imod dem, indtil I faae gjort Ende paa dem.
5Der Saul kom til Amaleks Stad, da satte han et Baghold i Dalen.
6Og Saul sagde til Keniten: Gaaer hen, viger, drager ned fra Amalek, at jeg skal ikke lægge dig øde med ham, thi du, du gjorde Miskundhed mod alle Israels Børn, der de droge op af Ægypten; saa drog Keniten fra Amalek.
7Da slog Saul Amalek fra Hevila, indtil man kommer til Schur, som ligger lige for Ægypten.
8Og han greb Agag, de Amalekiters Konge, levende, og han ødelagde alt Folket med skarpe Sværd.
9Men Saul og Folket sparede Agag og hvad der var godt af smaat Qvæg og stort Qvæg, og det, som var nogenlunde godt, og af Lammene, ja alt det, som godt var, og de vilde ikke ødelægge det; men al den Ting, som var foragtelig og uduelig, den ødelagde han.
8Og Amalek kom og stred imod Israel i Rephidim.
13Og Josva slog Amalek og hans Folk med skarpe Sværd.
14Og Herren sagde til Mose: Skriv dette til en Ihukommelse i Bogen, og læg det i Josvæ Øren; thi jeg vil visseligen udslette Amaleks Ihukommelse fra at være under Himmelen.
18Fordi du ikke adlød Herrens Røst og ikke gjorde efter hans grumme Vrede imod Amalek, derfor haver Herren gjort denne Gjerning imod dig paa denne Dag.
48Og han gjorde mægtige Gjerninger og slog Amalek, og friede Israel af deres Haand, som dem røvede.
7Derefter vendte de om og kom til den Kilde Mispat, det er Kades, og sloge det ganske Amalekiters Land, og de Amoriters ogsaa, som boede i Hazczon-Thamar.
11Og det skede, naar Mose opløftede sin Haand, da fik Israel Overhaand, men naar han lod synke sin Haand, da fik Amalek Overhaand.
23Thi Ammons Børn og Moab stode mod Indbyggerne af Seirs Bjerg at sætte dem i Band og at ødelægge; og der de havde gjort Ende paa Indbyggerne af Seir, hjalp de den Ene den Anden at fordærve (sig selv).
15Da sagde Saul: De have ført dem fra de Amalekiter, idet Folket sparede det, som godt var af smaat Qvæg og af stort Qvæg, for at offre til Herren din Gud; men det Øvrige have vi ødelagt.
32Da sagde Samuel: Fører Agag, de Amalekiters Konge, frem til mig, og Agag gik til ham lystelig; og Agag sagde: Visseligen er Dødens Bæskhed bortvegen.
43Thi Amalekiterne og Cananiterne ere der for eders Ansigt, og I skulle falde ved Sværdet; thi fordi I have vendt eder tilbage fra Herren, da skal Herren ikke være med eder.
45Da kom Amalekiten og Cananiten ned, som boede paa det samme Bjerg, og de sloge dem og sønderknuste dem indtil Horma.
3Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.
6Du skjeldte paa Hedningerne, du fordærvede den Ugudelige; du udslettede deres Navn evindeligen og altid.
9Thi jeg seer ham af Klippernes Top, og af Høiene beskuer jeg ham; see, det Folk skal boe alene, og skal ikke regnes iblandt Hedningerne.
20Da sagde Saul til Samuel: Jeg adlød dog Herrens Røst og gik paa den Vei, paa hvilken Herren sendte mig; og jeg førte Agag, de Amalekiters Konge, hid og ødelagde Amalekiterne.
38Og I skulle omkomme iblandt Hedningerne, og eders Fjenders Land skal fortære eder.
5Du elskede Ondt mere end Godt, Løgn mere end at tale Retfærdighed. Sela.
22ligesom han gjorde ved Esaus Børn, de, som boe i Seir, for hvis Ansigt han ødelagde Horiterne, og de fordreve dem og boede i deres Sted, indtil denne Dag.
16Herren er Konge evindelig og altid, Hedningerne ere omkomne af hans Land.
8Og han sagde til mig: Hvo er du? og jeg sagde til ham: Jeg er en Amalekiter.
9Da sagde han til mig: Kjære, staa hos mig og dræb mig; thi Forfærdelse har grebet mig, men mit Liv er endnu ganske i mig.
9Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
4Og Herren skal gjøre ved dem, som han gjorde ved Sihon og ved Og, de Amoriters Konger, og ved deres Land, hvilket han ødelagde.
25Men Amalekiten og Cananiten boer i Dalen; vender eder imorgen, og reiser i Ørken paa Veien til det røde Hav.
38Jeg forfølger mine Fjender og ødelægger dem, og vender ikke tilbage, før jeg haver fortæret dem.
13Herren skal dømme imellem mig og imellem dig, og Herren skal hevne mig paa dig; men min Haand skal ikke være paa dig;