Job 8:17
Hans Rødder groe i hverandre hos et Væld, han seer, (at hans) Huus er paa Stene.
Hans Rødder groe i hverandre hos et Væld, han seer, (at hans) Huus er paa Stene.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Han skal forlade sig fast paa sit Huus, men det skal ikke bestaae; han skal holde sig til det, men det skal ikke staae (fast).
16 Han er saftig, førend Solen (gaaer op), og hans (unge Qvist) voxer op i hans Have.
18 (Men) naar (Gud) opsluger ham fra hans Sted, da skal det negte ham, (sigende:) Jeg saae dig ikke.
19 See, det er hans Veis Glæde, og der skulle Andre opvoxe af Støvet.
16 Hans Rødder skulle tørres nedentil, og oventil skal hans Green afskjæres.
17 Hans Ihukommelse skal omkomme af Landet, og han skal intet Navn have paa Gaderne.
7 Thi et Træ haver Haab, naar det er afhugget, og det kan endnu omskiftes, og dets (unge) Qvist skal ikke lade af.
8 Om dets Rod bliver gammel i Jorden, og Stubben deraf døer i Støvet,
9 (saa) grønnes det (dog igjen) af Vandets Lugt og skyder Grene som en Plante.
8 Thi han skal være ligesom et Træ, Plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved en Bæk, og han skal ikke frygte, naar der kommer Hede, og hans Blad skal være grønt, og han skal ikke sørge, naar et tørt Aar (kommer), og ikke lade af at bære Frugt.
5 Og den tog af Landets Sæd og saaede den i en Sædeager; den tog (og saaede) den ved meget Vand, den satte den varligen.
6 Og den voxede og blev til et (vidt) udskydende Viintræ, lavt af Væxt, eftersom dets Grene vare vendte til den, og Rødderne derpaa vare under den; og det blev til et Viintræ og fik (stærke) Qviste og udskjød (skjønne) Grene.
7 Og der var en (anden) stor Ørn med store Vinger og mange Fjædre; og see, dette Viintræ bøiede sine Rødder til den og udskjød sine Grene til den, at (den skulde) vande det af sin Plantelses Bede.
8 Det var plantet paa en god Ager, ved meget Vand, at (det kunde vel) have faaet Grene og baaret Frugt til at blive et herligt Viintræ.
9 Siig: Saa sagde den Herre Herre: Skulde det lykkes? skal man ikke oprykke dets Rødder og afslaae dets Frugt? og det skal blive tørt, (ja, det skal) blive tørt med alle sine Væxters afbrudte (Blade), dog ikke ved en stor Arm eller ved meget Folk, at optage det fra sine Rødder.
10 Ja, see, det var (vel) plantet, men mon det skulde lykkes? skulde det ikke vist blive tørt, saasnart Østenveir rører ved det, (ja) blive tørt i de Bede, som det voxer udi?
9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.
10 Han adskiller Klipperne, (at der blive) Floder, og hans Øie seer alt det Dyrebare.
12 (Naar) det endnu (staaer) i sin Grøde, (enddog) det ikke oprykkes, skal det dog borttørres førend alt Græs.
19 Min Rod var udbredt ved Vand, og Duggen blev om Natten paa min Høst.
7 Saa var han deilig ved sin Storhed, ved sine lange Grene; thi hans Rod var hos meget Vand.
8 Cederne i Guds Have formørkede ikke hans (ypperlige Anseelse), Fyrretræerne vare ikke at ligne ved hans (smaae) Grene, og Castanietræerne vare ikke som hans (skjønne) Grene; der var intet Træ i Guds Have ligt med ham i hans Deilighed.
9 Jeg gjorde ham deilig med sine mange Grene, og alle Edens Træer, som vare i den Guds Have, bare Avind imod ham.
14 som raabte med Vælde og sagde saa: Hugger Træet om og afhugger dets Grene, afriver dets Blade og bortspreder dets Frugt, at Dyrene, (som ligge) derunder, maae fare bort, og Fuglene fra dets Grene.
15 Dog lader Stubben med dens Rødder i Jorden, og (han skal gaae) i Græs paa Marken, i Baand af Jern og Kobber, og han skal vædes med Himmelens Dug, og hans Deel (skal være) med Dyrene i Urterne paa Jorden.
21 Kan du sætte en Krog i dens Næse, eller bore dens Kindbeen igjennem med en Preen?
22 Mon den skal gjøre mange ydmyge Begjæringer til dig, eller tale bløde (Ord) for dig?
9 Du førte et Viintræ af Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede det.
10 Du ryddede (Landet) for det og lod dets Rødder rodfæstes, og det opfyldte Landet.
11 Bjergene bleve skjulte med dets Skygge, og dets Grene (vare) som Guds Cedere.
14 paa det at ingen Træer hos Vandet skulle ophøie sig ved deres Væxt, og ei udgive deres Top (høit) iblandt de tykke (Grene), og ingen (Træer), som drikke Vand, skulle staae (og stole) paa sig selv for deres Høiheds Skyld; thi de ere allesammen hengivne til Døden, (at komme) under Jorden, midt iblandt Menneskens Børn, til dem, som nedfare i Hulen.
11 Træet var stort og stærkt, og Høiden derpaa rakte til Himmelen, og man kunde see det indtil al Jordens Ende.
32 Før hans Dag (kommer), skal den opfyldes, og hans Green skal ikke grønnes.
33 Som et Viintræ skal han afryste sine sure Druer, og kaste som et Olietræ sit Blomster.
4 Vandet gjorde ham stor, og Afgrunden ophøiede ham; den gik med sine Floder trindt omkring hans Plantelse, og udlod sine Vandløb til alle Træer paa Marken.
5 Derfor blev hans Væxt høiere end alle Træerne paa Marken, og der bleve mange (smaae) Grene derpaa, og de (skjønne) Grene derpaa bleve lange for det meget Vand, der han udskjød (sine Qviste).
35 Jeg saae en Ugudelig, en Tyran, der udbredte sig som et indfødt (Træ), der grønnes.
18 Og sandelig, et Bjerg, som falder, henfalder, og en Klippe flyttes af sit Sted.
8 da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod.
7 Det gjør mit Viintræ aldeles øde, og piller Barken af mit Figentræ; det gjør det aldeles bart, og man bortkaster (det, at) dets Qviste blive hvide.
3 Jeg, jeg saae en Daare rodfæstet, og jeg forbandede hans Bolig hasteligen.
10 Thi du haver glemt din Saligheds Gud, og ikke ihukommet din Styrkes Klippe; derfor skal du (vel) plante liflige Planter og besætte din Viingaard med fremmede Ranker.
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
18 Han er let ovenpaa Vandet, deres Deel er forbandet i Landet; han vender sig ikke til Viingaardenes Vei.
5 Thi før Høsten, naar Knopperne ere fuldkomne, og Blomsterne (ere blevne til) sure Druer, som blive modne, da skal man afskjære Rankerne med Seglene, og borttage, (ja) afhugge Qvistene.
14 (Han gaaer hen) at afhugge Ceder for sig, og tager Cypres og Eeg, og han bruger sin Styrke iblandt Træerne i Skoven; han planter Valbirk, og Regnen kommer den til at voxe.
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku af Himmelen og see til, og besøg dette Viintræ,
11 Og derpaa bleve stærke Kjeppe, (som vare gode) til Regenters Spiir, og det voxede høit op iblandt de tykke (Qviste), og der man saae, at det var høit, at det havde mange Grene,
10 Han nedbrød mig trindt omkring og lod mig gaae, han lod min Forventelse fare bort som et Træ, (der oprykkes).
7 Som naar En sønderskjærer og sønderslider (Noget) paa Jorden, saa ere vore Been adspredte til Gravens Hul.