Jobs bok 39:27
da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.
da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26(Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
28Naar Trompeten noksom (lyder), siger den: Hui! og lugter Krigen langtfra, (ja) Fyrsternes Bulder og Skrig.
29Flyver Spurvehøgen efter din Forstand (og) udbreder sine Vinger mod Sønden?
11Som en Ørn opsætter sin Rede, svæver over sine Unger, saa udbredte han sine Vinger, tog ham, bar ham paa sin Vinge.
12Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
13Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
14Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?
3Dit Hjertes Hovmodighed haver bedraget dig, du, som boer i en Klippes Rifter, i din høie Bolig, som siger i dit Hjerte: Hvo vil kaste mig ned til Jorden?
4Om du end foer saa høit op som Ørnen, og om du satte din Rede iblandt Stjernerne, vil jeg dog kaste dig ned derfra, siger Herren.
15Kippos skal gjøre Rede der, og lægge (Æg) og udlægge (Unger) og samle under sin Skygge; ogsaa Glenterne sankes der, den ene ved den anden.
17der, hvor Fuglene gjøre Rede; Storkens Bolig er paa Fyrretræer.
3Og du skal sige: Saa sagde den Herre Herre: Hiin store Ørn med de to store Vinger, lang paa Vingerne, fuld med Fjædre, som havde adskillig Farve (derpaa), kom paa Libanon og tog Toppen af Cederen.
16Din Trodsighed haver bedraget dig, (ja) dit Hjertes Hovmodighed, du, som boer i Klippens Rifter, som haver indtaget det Høie af en Høi; om du end gjorde din Rede (saa) høit som Ørnen, vil jeg (dog) kaste dig ned derfra, siger Herren.
3Min Sjæl begjærer og længes ogsaa at komme til Herrens Forgaarde; mit Hjerte og mit Kjød raabe med Fryd til den levende Gud.
12Men dette er det, som I skulle ikke æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
13og Kragen og Skaden og Glenten med sit Slags;
13Og disse skulle I have en Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen;
14og Glenten og Skaden med sit Slags;
5han, som mætter din Mund med det Gode, at du bliver ung igjen som Ørnen.
7Det er en Sti, som ingen Fugl haver kjendt, og ingen Skades Øie seet.
5Skulde du lade dine Øine flyve til det, da det ikke (bliver)? thi det skal visseligen gjøre sig Vinger, som en Ørn, der flyver til Himmelen.
17og Falken og Dykkeren og Hornuglen;
18og Viben og Rørdrummen og Pelikanen;
40Thi saa sagde Herren: See, han skal flyve som Ørnen, og udbrede sine Vinger over Moab.
15og Strudsungen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med sit Slags;
16Falken og Hornuglen og Viben;
17og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren;
11som lærer os fremfor Dyr paa Jorden, og gjør os visere end Fuglene under Himmelen?
6Naar der findes en Fuglerede for dig paa Veien, (enten) i noget Træ eller paa Jorden, og der ere Unger eller Æg, og Moderen, som ligger paa Ungerne eller paa Æggene, da skal du ikke tage Moderen med Ungerne.
14Og min Haand haver fundet Folkenes Gods som en Rede, og jeg, jeg haver sanket alt Landet, som man sanker Æg, der ere forladte, og der var Ingen, som rørte en Vinge, og som oplod Næb, og som qviddrede.
19Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
33Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
7Og der var en (anden) stor Ørn med store Vinger og mange Fjædre; og see, dette Viintræ bøiede sine Rødder til den og udskjød sine Grene til den, at (den skulde) vande det af sin Plantelses Bede.
14Jeg qviddrede saa som en Trane, som en Svale, jeg kurrede som en Due; mine Øine opløftede sig til det Høie: Herre! jeg undertrykkes, vær Borgen for mig.
5Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring.
9Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,
6Alle Himmelens Fugle gjorde Rede paa hans (smaae) Grene, og alle (vilde) Dyr paa Marken avlede under hans (skjønne) Grene, og alle store Folk boede under hans Skygge.
12Himmelens Fugle boe hos dem; de udgive deres Røst iblandt Grenene.
19Vore Forfølgere vare lettere end Ørne under Himmelen; de forfulgte os (grummeligen) paa Bjergene, de lurede paa os i Ørken.
9ham, som giver Dyr deres Føde, Ravneunger, som raabe.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme). Jeg haaber paa Herren; hvorledes ville I (da) sige til min Sjæl: Fly (hen) paa eders Bjerg (som) en Fugl?
12Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
4Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.