Job 39:12
Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
Mon en Eenhjørning skal ville være din Tjener? mon den skal blive Natten over ved din Krybbe?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 hvilket jeg haver givet den slette Mark til sit Huus, og et salt (Land) til sine Boliger.
10 Det leer ad Stadens Bulder, det hører ikke Driverens megen Fnysen.
11 Hvad det opsøger paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det Grønne.
13 Kan du binde en Eenhjørning til Furen med dens Reb? mon den skal harve Dalene efter dig?
14 Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor, og kan du lade dit Arbeide ligge paa den?
15 Kan du troe den til, at den skulde føre dig din Sæd hjem og samle (den) i din Lade?
23 Da skal han give din Sæd, hvormed du skal saae Jorden, Regn, og Brød af Jordens Indkomme, og det skal være fedt og saftigt; han skal føde dit Fæ paa den samme Dag paa en bred Eng.
38 Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle Lidet ind, thi Græshoppen skal opæde det.
3 Jeg vil ikke tie om dens Lemmer og dens store Styrkes Beskaffenhed og dens Skikkelses Yndelighed.
4 Hvo haver opslaaet Overdelen af dens Klæder? hvo tør komme med dobbelt Bidsel (til den)?
5 Hvo haver opladt dens Ansigts Døre? dens Tænder ere forfærdelige trindt omkring.
6 Den, der bærer Sæden, (som) langsomt (sankes), gaaer flux frem og græder; (men) han skal visseligen komme med Frydesang, (naar) han bærer sine Neg.
1 Kan du jage Rov til en gammel Løve og opfylde de unge Løvers Liv,
2 naar de lægge sig ned i (deres) Boliger (og) blive i Hulen til at lure?
8 Naar han saa sagde: De Spættede skulle være din Løn, da fødte alt Qvæget Spættede; og naar han saa sagde: De Brogede skulle være din Løn, da fødte alt Qvæget Brogede.
12 Herren betale din Gjerning! og din Løn skal være fuldkommen fra Herren, Israels Gud, til hvem du er kommen, for at være tryg under hans Vinger.
18 Og han sagde: Dette vil jeg gjøre: Jeg vil nedbryde mine Lader og bygge dem større, og jeg vil samle derudi al min Avling og mit Gods.
11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.
24 Skal Plovmanden pløie den ganske Dag til at saae, (ja) aabne og harve sin Jord?
25 (Er det) ei (saa)? naar han haver jævnet dens Overdeel, da udspreder han Vikker og strøer Kummen, og saaer ypperlig Hvede og udvalgt Byg og Spelt, (hvert) i sin Plads?
23 Du skal grandt kjende dine Faars Skikkelse; sæt dit Hjerte til Hjordene.
8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,
5 Frygt ikke, thi jeg er med dig; jeg vil føre din Sæd fra Østen og samle dig fra Vesten.
26 (Naar) Pilekoggeret klinger over den, ja det blinkende (Jern) paa Spyd og Glavind,
27 da opkaster den Jord med (heftig) Bevægelse og Fnysen, og troer ikke, at det er Trompetens Lyd.
15 Og af eders Sæd og eders Viingaarde skal han tage Tiende og give sine Hofbetjente og sine Tjenere.
4 Veed du Tiden, naar Steengjederne føde? haver du taget vare paa, naar Hinderne ville føde?
5 Og Tærsketiden skal vare for eder til Viinhøsten, og Viinhøsten skal vare til Kornsæden; og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle boe tryggeligen i eders Land.
7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.
19 Den handler haardt med sine Unger, (ligesom de vare) ikke dens; dens Arbeide er forgjæves, (fordi den er) uden Frygt.
20 Thi Gud haver ladet den glemme Viisdom, og haver ikke deelt Forstand med den.
10 eller siger han det sikkerligen for vor Skyld? thi for vor Skyld er der skrevet, at den, som pløier, bør pløie med Haab, og den, som tærsker, (bør tærske) for at blive deelagtig i sit Haab.
25 Vil du forfærde et rystet Blad og forfølge et tørt Straa?
9 Om Viinhøstere komme over dig, skulle de ikke lade (nogle) Viinqviste blive tilovers; om Tyve (komme) om Natten, skulle de fordærve (det, som er) dem nok.
37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.
6 Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.
28 Men han sagde til dem: Det haver et fjendsk Menneske gjort. Da sagde Tjenerne til ham: Vil du da, at vi skulle gaae bort og luge den af?
29 Men han sagde: Nei, paa det I ikke skulle tillige med den rykke Hveden op, naar I luge Klinten af.
15 Og jeg vil give dit Fæ Urter paa Marken; og du skal æde og blive mæt.
19 Mon der er endnu Sæd i Laden? ja, hverken Viintræet eller Figentræet eller Granattræet eller Olietræet bar Noget; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
25 Og du skal fornemme, at din Sæd skal blive mangfoldig, og din Afkom som Græs paa Jorden.
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.
26 Seer til Himmelens Fugle, at de saae ikke, og høste ikke, og samle ikke i Lader, og eders himmelske Fader føder dem; ere ikke I meget mere end de?
14 Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
16 Og jeg vil gjøre din Afkom som Støv paa Jorden; dersom Nogen kan tælle Støv paa Jorden, da skal ogsaa din Afkom tælles.
5 Dersom Tyve (vare komne) til dig, dersom Ødelæggere vare komne om Natten, — hvorledes er du udryddet? — mon de ikke (da) skulde have stjaalet (saa meget, som var) nok for dem? om Viinhøstere vare komne til dig, havde de ikke ladet (nogle) Viinqviste blive tilovers?
28 Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.
22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,