1 Mosebok 13:16

Original Norsk Bibel 1866

Og jeg vil gjøre din Afkom som Støv paa Jorden; dersom Nogen kan tælle Støv paa Jorden, da skal ogsaa din Afkom tælles.

📖 Grammatisk analyse

Originaltekst

וְשַׂמְתִּ֥י אֶֽת־זַרְעֲךָ֖ כַּעֲפַ֣ר הָאָ֑רֶץ אֲשֶׁ֣ר ׀ אִם־יוּכַ֣ל אִ֗ישׁ לִמְנוֹת֙ אֶת־עֲפַ֣ר הָאָ֔רֶץ גַּֽם־זַרְעֲךָ֖ יִמָּנֶֽה׃

Translitterasjon

And wĕśamtî your zarʿăḵā as kaʿăp̄ar hāʾāreṣ, that if yûḵal ʾîš to limnôṯ ʿăp̄ar hāʾāreṣ, also your zarʿăḵā yimmānê.

Grammatikkdetaljer

• *wĕśamtî*: waw consecutive + qal perfect, 1st common singular - and I will make
• *zarʿăḵā*: noun, masculine singular + 2nd masculine singular suffix - your seed/descendants
• *kaʿăp̄ar*: preposition + noun, masculine singular construct - as the dust of
• *hāʾāreṣ*: definite article + noun, feminine singular - the earth
• *yûḵal*: qal imperfect, 3rd masculine singular - he is able
• *ʾîš*: noun, masculine singular - a man
• *limnôṯ*: preposition + qal infinitive construct - to count
• *ʿăp̄ar*: noun, masculine singular construct - dust of
• *yimmānê*: niphal imperfect, 3rd masculine singular - will be counted

Ordbetydninger

• *wĕśamtî*: I will make/I will set/I will place
• *zarʿăḵā*: your seed/your offspring/your descendants
• *kaʿăp̄ar*: as the dust/like the dust
• *yûḵal*: he is able/he can/he could
• *limnôṯ*: to count/to number/to reckon
• *ʿăp̄ar*: dust/soil/powder
• *yimmānê*: will be counted/will be numbered

Henviste vers

• 1 Mos 28:14 : 14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
• 4 Mos 23:10 : 10 Hvo kan tælle Jakobs Støv og Tallet paa den fjerde Part af Israel? min Sjæl døe de Oprigtiges Død, og mit Endeligt vorde som hans!
• 1 Mos 32:12 : 12 Og du haver sagt: Jeg vil gjøre meget vel imod dig, og gjøre din Sæd som Sand ved Havet, hvilket ikke kan tælles for Mangfoldighed.
• 1 Mos 15:5 : 5 Og han førte ham ud udenfor, og sagde: Kjære, see til Himmelen og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal din Afkom vorde.
• 1 Mos 22:17 : 17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.
• 1 Kong 3:8 : 8 Og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du haver udvalgt, (som er) saa stort et Folk, der ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld.
• 1 Kong 4:20 : 20 Juda og Israel vare mange, som Sand, der er ved Havet, i Mangfoldighed; de aade og drak og vare glade.
• 1 Krøn 21:5 : 5 Og Joab gav David Tallet paa Folket, som var talt; og det ganske Israel var elleve hundrede tusinde Mænd, som uddroge Sværd, og Juda fire hundrede og halvfjerdsindstyve tusinde Mænd, som uddroge Sværd.
• 1 Krøn 27:23 : 23 Men David tog ikke Tal paa dem, som vare fra tyve Aar gamle og derunder; thi Herren havde sagt, at han vilde formere Israel som Stjernerne paa Himmelen.
• 2 Krøn 17:14-18 : 14 Og dette var deres Tal efter deres Fædres Huus: i Juda vare Øverster over Tusinde: Adna, den Øverste, og med ham vare tre hundrede Tusinde, vældige til Strid. 15 Og næst ham var Johanan, den Øverste, og med ham vare to hundrede og fiirsindstyve Tusinde. 16 Og næst ham var Amasia, Sichri Søn, Herrens Frivillige, og med ham vare to hundrede Tusinde, vældige til Strid. 17 Og af Benjamin var Eljada, en vældig Mand til Strid, og med ham vare to hundrede Tusinde, rustede med Bue og Skjold. 18 Og næst ham var Josabad, og med ham vare hundrede og fiirsindstyve Tusinde, bevæbnede til Strid.
• Jes 48:18-19 : 18 Gid du vilde agte paa mine Bud! da skulde din Fred være som Floden, og din Retfærdighed som Havets Bølger. 19 Og din Sæd skulde være som Sand, og dit Livs Afkom som Smaastene derudi; dens Navn skulde ikke udryddes eller ødelægges fra (at være) for mit Ansigt.
• Jer 33:22 : 22 Thi (som) Himmelens Hær ikke kan tælles, og Havets Sand ikke maales, saa vil jeg formere Davids, min Tjeners, Sæd og Leviterne, som tjene mig.
• Rom 4:16-18 : 16 Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa at den (gives) af Naade, paa det at den maa staae fast for den ganske Æt, ikke alene for den, som haver Loven, men og for den, som haver Abrahams Tro, hvilken er alles vores Fader, 17 — som skrevet er: Jeg haver sat dig til mange Folks Fader — for Gud, paa hvem han troede, som levendegjør de Døde, og kalder de Ting, der ikke ere, som om de vare. 18 Thi mod Haab troede han med Haab, at han skulde vorde mange Folks Fader, efter det, som sagt var: Saaledes skal din Sæd vorde;
• Hebr 11:12 : 12 Derfor avledes og af Een, og det en Udlevet, som Stjerner paa Himmelen i Mangfoldighed og som Sandet ved Havets Bred, der er utalligt.
• Åp 7:9 : 9 Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder, og Palmegrene i deres Hænder,
• 1 Mos 12:2-3 : 2 Og jeg vil gjøre dig til et stort Folk, og velsigne dig og gjøre dit Navn stort; og vær en Velsignelse. 3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.
• 1 Mos 25:1-9 : 1 Og Abraham tog atter en Hustru, og hendes Navn var Ketura 2 Og hun fødte ham Simran og Joksan og Medan og Midian og Jisbak og Schuach. 3 Og Joksan avlede Scheba og Dedan; men Dedans Børn vare Aschurim og Latusim og Leumim. 4 Og Midians Børn vare Epha og Epher og Chanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturæ Børn. 5 Og Abraham gav Isak alt det, han eiede. 6 Men de Medhustruers Børn, som Abraham havde, gav Abraham Skjenk, og lod dem fare fra Isak, sin Søn, der han endnu levede, mod Østen til Østerland. 7 Og disse ere Abrahams Livs Aars Dage, som han levede: hundrede Aar og halvfjerdsindstyve Aar og fem Aar. 8 Og Abraham opgav Aanden og døde i en god Alderdom, gammel og mæt, og blev samlet til sine Folk. 9 Og Isak og Ismael, hans Sønner, begrove ham i den Hule i Macpela, paa Ephrons, Zochars, den Hethiters, Søns, Ager, som ligger tvært over for Mamre, 10 i den Ager, som Abraham kjøbte af Heths Børn; der blev Abraham begraven og Sara, hans Hustru. 11 Og det skede efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak, hans Søn; og Isak boede hos den Kilde, (som kaldes) den Levendes, som seer mig. 12 Og disse ere Ismaels Slægter, Abrahams Søns, som Hagar, den Ægyptiske, Saras Pige, fødte Abraham. 13 Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne i deres Slægter: Ismaels Førstefødte var Nebajoth, og Kedar og Adbeel og Mibsam, 14 og Misma og Duma og Massa, 15 Chadar og Thema, Jethur, Naphis og Kedma. 16 Disse ere Ismaels Sønner, og disse ere deres Navne udi deres Byer og i deres Slotte: tolv Fyrster for deres Folk. 17 Og disse ere Ismaels Livs Aar, hundrede Aar og tredive Aar og syv Aar; saa opgav han Aanden og døde, og blev samlet til sine Folk. 18 Og de boede fra Havila indtil Schur, som er mod Ægypten, naar man farer til Assyrien; (hans Arv) faldt for ved alle hans Brødre. 19 Og disse ere Isaks, Abrahams Søns, Slægter: Abraham avlede Isak. 20 Og Isak var fyrretyve Aar gammel, der han tog Rebekka, Bethuels, den Syrers, Datter fra Paddan-Aram, Labans, den Syrers, Søster, sig til Hustru. 21 Og Isak bad til Herren paa sin Hustrues Vegne, thi hun var ufrugtsommelig; og Herren bønhørte ham, og Rebekka, hans Hustru, undfik. 22 Og Børnene stødtes tilhobe i hende, og hun sagde: Dersom det er saaledes, hvorfor (fornemmer) jeg dette? og hun gik at adspørge Herren. 23 Og Herren sagde til hende: Tvende Folk ere i dit Liv, og to (Slags) Folk skulle skille sig af dine Indvolde, og (det ene) Folk skal være stærkere end (det andet) Folk, og det større skal tjene det mindre. 24 Der nu hendes Tid kom, at hun skulde føde, see, da vare der Tvillinger i hendes Liv. 25 Og den Første kom frem, han var ganske rød, som en lodden Kappe, og de kaldte hans Navn Esau. 26 Og derefter kom hans Broder frem, og hans Haand havde fat paa Esaus Hæl, og man kaldte hans Navn Jakob; og Isak var tredsindstyve Aar gammel, der han avlede dem. 27 Og Drengene bleve store, og Esau blev en forstandig Jæger (og) en Landmand, men Jakob var en fuldkommen Mand, som boede i Pauluner. 28 Og Isak havde Esau kjær, thi hans Jagt smagte ham; men Rebekka havde Jakob kjær. 29 Og Jakob havde beredt en Ret, og Esau kom fra Marken og var træt. 30 Og Esau sagde til Jakob: Kjære, lad mig smage af det Røde, dette Røde, thi jeg er træt; derfor kaldte man hans Navn Edom 31 Da sagde Jakob: Sælg mig idag din Førstefødsel. 32 Og Esau sagde: See, jeg gaaer at døe, hvad kan jeg da gjøre med den Førstefødsel? 33 Og Jakob sagde: Sværg mig idag, og han svoer ham; og han solgte Jakob sin Førstefødsel. 34 Da gav Jakob Esau Brød og den Ret af Lindser, og han aad og drak, og stod op og gik bort. Og Esau foragtede Førstefødselen.
• 1 Mos 26:4 : 4 Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,
• 1 Mos 28:3 : 3 Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk.
• 1 Mos 17:6 : 6 Og jeg vil gjøre dig saare meget frugtbar, og gjøre dig til Folk, og Konger skulle udkomme af dig.
• 1 Mos 17:16 : 16 Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til (mange) Hedninger; Folks Konger skulle vorde af hende.
• 1 Mos 17:20 : 20 Og om Ismael haver jeg hørt dig; see, jeg haver velsignet ham, og vil gjøre ham frugtbar, og gjøre ham saare meget mangfoldig; han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gjøre ham til et stort Folk.
• 1 Mos 18:18 : 18 efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.
• 1 Mos 21:13 : 13 Og jeg vil ogsaa gjøre Tjenesteqvindens Søn til Folk, fordi han er din Sæd.
• 1 Mos 35:11 : 11 Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og formeer dig, Folk og Folkes Hob skulle vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Lænder.
• 1 Mos 36:1-9 : 1 Og disse ere Esaus Slægter; han er Edom. 2 Esau tog sine Hustruer af Canaans Døttre: Ada, Elons, den Hethiters, Datter, og Oholibama, Anas Datter, Zibeons, den Heviters, (Søns) Datter, 3 og Basmat, Ismaels Datter, Nebajoths Søster. 4 Og Ada fødte Esau Eliphas, og Basmat fødte Reuel. 5 Og Oholibama fødte Jeus og Jaelam og Korah; disse ere Esaus Sønner, som fødtes ham i Canaans Land. 6 Og Esau tog sine Hustruer og sine Sønner og sine Døttre, og alle de Sjæle, (han havde) i sit Huus, og sit Fæ og alle sine Bæster, og alt det Gods, som han havde forhvervet i Canaans Land, og foer til et (andet) Land fra Jakobs, sin Broders, Ansigt. 7 Thi deres Gods var saa meget, at de kunde ikke boe til sammen; og det Land, som de vare fremmede udi, kunde ikke bære dem for deres Fæes Skyld. 8 Saa boede Esau paa det Bjerg Seir; Esau han er Edom. 9 Og disse ere Esaus Slægter, Edomiternes Fader, paa det Bjerg Seir. 10 Disse ere Esaus Sønners Navne: Eliphas, Adas, Esaus Hustrues, Søn; Reuel, Basmats, Esaus Hustrues, Søn. 11 Og disse vare Eliphas Sønner: Theman, Omar, Zepho og Gaetam og Kenas 12 Og Thimna var Eliphas, Esaus Søns, Medhustru, og hun fødte Eliphas Amalek; disse ere Adas, Esaus Hustrues, Sønner. 13 Og disse ere Reuels Sønner: Nahath og Serah, Samma og Missa; disse ere Basmats, Esaus Hustrues, Sønner. 14 Og disse vare Oholibamas Sønner, som var Anas Datter, Zibeons (Søns) Datter, Esaus Hustru; og hun fødte Esau Jeus og Jaelam og Korah. 15 Disse ere Fyrsterne iblandt Esaus Sønner: Eliphas, Esaus Førstefødtes, Sønner: den Fyrste Theman, den Fyrste Omar, den Fyrste Zepho, den Fyrste Kenas, 16 den Fyrste Korah, den Fyrste Gaetam, den Fyrste Amalek; disse ere Fyrsterne af Eliphas i det Land Edom, disse vare Adas Sønner. 17 Og disse ere Reuels, Esaus Søns, Sønner: den Fyrste Nahath, den Fyrste Serah, den Fyrste Samma, den Fyrste Missa; disse Fyrster (komme af) Reuel i Edoms Land; disse ere Basmats, Esaus Hustrues, Sønner. 18 Og disse ere Oholibamas, Esaus Hustrues, Sønner: den Fyrste Jeus, den Fyrste Jaelam, den Fyrste Korah; disse Fyrster (komme af) Oholibama, Anas Datter, Esaus Hustru. 19 Disse ere Esaus Sønner, og disse deres Fyrster; han er Edom. 20 Disse ere Seirs, den Horiters, Sønner, som boede i Landet: Lotan og Sobal og Zibeon og Ana 21 og Dison og Ezer og Disan; disse ere Horiternes Fyrster, Seirs Sønner, i det Land Edom. 22 Og Lotans Sønner vare Hori og Heman, og Lotans Søster var Thimna. 23 Og disse vare Sobals Sønner: Alvan og Manahat og Ebal, Sepho og Onam. 24 Og disse ere Zibeons Sønner: baade Aja og Ana; han, Ana, var den, som fandt Muler i Ørken, der han vogtede sin Faders Zibeons Asener. 25 Og disse vare Anas Børn: Dison, og Oholibama var Anas Datter. 26 Og disse vare Disons Sønner: Hemdan og Esban og Jithran og Cheran. 27 Disse vare Ezers Sønner: Bilhan og Saavan og Akan. 28 Disse vare Disans Sønner: Uz og Aran. 29 Disse vare Horiternes Fyrster: den fyrste Lotan, den Fyrste Sobal, den Fyrste Zibeon, den Fyrste Ana, 30 den fyrste Dison, den Fyrste Ezer, den Fyrste Disan; disse vare de Horiters Fyrster, (som regnedes) iblandt deres Fyrster i Seirs Land. 31 Og disse ere de Konger, som regjerede i Edoms Land, førend der regjerede en Konge over Israels Børn, 32 nemlig: Bela, Beors Søn, var Konge i Edom, og hans Stads Navn var Dinhaba. 33 Og Bela døde, og Jobab, Serahs Søn af Bozra, blev Konge i hans Sted. 34 Og Jobab døde, og Husam af Themanitens Land blev Konge i hans Sted. 35 Og Husam døde, og Hadad, Bedads Søn, blev Konge i hans Sted, som slog Midianiterne paa Moabs Mark, og hans Stads Navn var Avith. 36 Og Hadad døde, og Samla af Masreka blev Konge i hans Sted. 37 Og Samla døde, og Saul af Rechoboth hos Floden blev Konge i hans Sted. 38 Og Saul døde, og Baal-Hanon, Achbors Søn, blev Konge i hans Sted. 39 Og Baal-Hanon, Achbors Søn, døde, og Hadar blev Konge i hans Sted, og hans Stads Navn var Pau, og hans Hustrues Navn var Mehetabeel, Matreds Datter, som var Mesahabs Datter. 40 Og disse vare Fyrsternes Navne, (som komme af) Esau, i deres Slægter, i deres Stæder, ved deres Navne: den Fyrste Thimna, den Fyrste Alva, den Fyrste Jetheth, 41 den Fyrste Oholibama, den Fyrste Ela, den Fyrste Pinon, 42 den Fyrste Kenas, don Fyrste Theman, den Fyrste Mibzar, 43 den Fyrste Magdiel, den Fyrste Iram; disse ere Fyrsterne i Edom, efter som de boede i deres eget Land. Denne Esau er Fader til Edomiterne
• 1 Mos 46:3 : 3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
• 2 Mos 1:7 : 7 Og Israels Børn bleve frugtbare og vrimlede, og bleve mangfoldige og vare ganske meget stærke, og Landet blev fuldt af dem.
• 2 Mos 32:13 : 13 Kom dine Tjenere, Abraham, Isak og Israel, ihu, hvilke du haver tilsvoret ved dig selv og tilsagt dem: Jeg vil gjøre eders Sæd mangfoldig, som Stjernerne paa Himmelen, og alt det Land, som jeg haver sagt, vil jeg give eders Sæd, og de skulle eie det evindeligen.
• 5 Mos 1:10 : 10 Herren eders Gud haver gjort eder mangfoldige; og see, I ere idag som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed.
• Dom 6:3 : 3 Og det skede, naar Israel saaede, da kom Midianiterne og Amalekiterne op, og de Folk af Øster, ja de kom op over det.
• Dom 6:5 : 5 Thi de kom op med deres Fæ og deres Pauluner; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der var intet Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet, at fordærve det.