Galaterbrevet 3:16

Original Norsk Bibel 1866

Men Forjættelserne ere tilsagte Abraham og hans Afkom; der siges ikke: og Afkommene, som om Mange, men som om Een: og din Afkom, hvilken er Christus.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 12:7 : 7 Og Herren aabenbaredes for Abram og sagde: Din Afkom vil jeg give dette Land; og han byggede der et Alter for Herren, som aabenbaredes for ham.
  • Rom 4:13 : 13 Thi ikke formedelst Loven (gaves) den Forjættelse til Abraham og hans Afkom, at han skulde arve Verden, men formedelst Troens Retfærdighed.
  • Rom 4:16 : 16 Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa at den (gives) af Naade, paa det at den maa staae fast for den ganske Æt, ikke alene for den, som haver Loven, men og for den, som haver Abrahams Tro, hvilken er alles vores Fader,
  • 1 Mos 49:10 : 10 Der skal ikke vige Spiir fra Juda, og Læremester fra hans Fødder, førend Siloh skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.
  • Luk 1:55 : 55 — som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.
  • Apg 3:25 : 25 I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud indgik med vore Fædre, der han sagde til Abraham: Og i din Afkom skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.
  • 1 Mos 12:3 : 3 Og jeg vil velsigne dem, som velsigne dig, og dem, som forbande dig, vil jeg forbande; og i dig skulle velsignes alle Slægter paa Jorden.
  • Rom 12:5 : 5 ligesaa ere vi mange eet Legeme i Christo, men hver for sig ere vi hinandens Lemmer.
  • 1 Kor 12:12 : 12 Thi ligesom Legemet er eet og haver mange Lemmer, men alle Lemmer paa det ene Legeme, enddog de ere mange, ere eet Legeme, saaledes (er) og Christus.
  • 1 Kor 12:27 : 27 Men I ere Christi Legeme og Lemmer, (hver) en Deel.
  • Gal 3:8 : 8 Men da Skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre Hedningerne ved Troen, forjættede den Abraham forud: I dig skulle alle Folkeslag velsignes.
  • Gal 3:27-29 : 27 Thi I, saa Mange, som ere døbte til Christum, have iført Christum. 28 Her er ikke Jøde eller Græker: her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Qvinde; thi I ere alle Een i Christo Jesu. 29 Men ere I Christi, da ere I jo Abrahams Afkom og Arvinger efter Forjættelsen.
  • Ef 4:15-16 : 15 men at vi, Sandheden troe udi Kjærlighed, skulle i alle Maader opvoxe til ham, som er Hovedet, til Christus, 16 af hvem det ganske Legeme, sammenføiet og forenet ved al den Forbindelse, indbyrdes Hjælp (giver), i Forhold til ethvert Lems tilmaalte Virksomhed, voxer Legemets Væxt til sin Opbyggelse i Kjærlighed.
  • Ef 5:29-30 : 29 Thi Ingen hadede nogensinde sit eget Kjød, men føder og vederqvæger det, ligesom og Herren Menigheden. 30 Thi vi ere hans Legemes Lemmer, af hans Kjød og af hans Been.
  • Ef 5:32 : 32 Denne Hemmelighed er stor; jeg taler nemlig om Christo og Menigheden.
  • Kol 2:19 : 19 og ikke holdende fast ved Hovedet, af hvilket det ganske Legeme, understøttet og sammenføiet ved Ledemod og Baand, voxer en guddommelig Væxt.
  • Kol 3:11 : 11 hvor der ikke er Forskjel paa Græker og Jøde, Omskjærelse og Forhud, Barbar, Scythe, Træl, Fri, men Christus er Alt og i Alle.
  • 1 Mos 13:15-16 : 15 Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen. 16 Og jeg vil gjøre din Afkom som Støv paa Jorden; dersom Nogen kan tælle Støv paa Jorden, da skal ogsaa din Afkom tælles.
  • 1 Mos 15:5 : 5 Og han førte ham ud udenfor, og sagde: Kjære, see til Himmelen og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal din Afkom vorde.
  • 1 Mos 17:7-8 : 7 Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig. 8 Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.
  • 1 Mos 21:12 : 12 Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenesteqvinde; i hvadsomhelst Sara skal sige dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.
  • 1 Mos 22:17-18 : 17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port. 18 Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.
  • 1 Mos 26:3-4 : 3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader. 4 Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,
  • 1 Mos 28:13-14 : 13 Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd. 14 Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Gal 3:29
    80%

    29Men ere I Christi, da ere I jo Abrahams Afkom og Arvinger efter Forjættelsen.

  • Gal 3:14-15
    2 vers
    79%

    14paa det Abrahams Velsignelse maatte komme over Hedningerne i Christo Jesu, saa at vi kunde faae Aandens Forjættelse formedelst Troen.

    15Brødre! jeg vil tale efter menneskelig Viis: Ingen gjør dog et Menneskes Testament, som er stadfæstet, til Intet, eller sætter Noget dertil.

  • Apg 3:25
    78%

    25I ere Propheternes Børn og Pagtens, hvilken Gud indgik med vore Fædre, der han sagde til Abraham: Og i din Afkom skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

  • Rom 4:16
    77%

    16Derfor er Forjættelsen ved Tro, saa at den (gives) af Naade, paa det at den maa staae fast for den ganske Æt, ikke alene for den, som haver Loven, men og for den, som haver Abrahams Tro, hvilken er alles vores Fader,

  • Gal 3:17-19
    3 vers
    77%

    17Men dette siger jeg: Den Pagt, som forud er stadfæstet af Gud om Christo, kan Loven, som blev given fire hundrede og tredive Aar derefter, ikke rygge, saa at den skulde gjøre Forjættelsen til Intet.

    18Thi er Arven ved Loven, da er den ikke mere ved Forjættelsen; men Gud skjenkede Abraham den ved Forjættelsen.

    19Hvad skal da Loven? Den blev føiet til for Overtrædelsers Skyld, — indtil den Sæd kom, hvem Forjættelsen gjældte — og betjent af Engle, ved en Midlers Haand.

  • Hebr 11:18
    77%

    18(og) til hvem der var sagt: I Isak skal Afkom fremkaldes dig;

  • Rom 4:13
    76%

    13Thi ikke formedelst Loven (gaves) den Forjættelse til Abraham og hans Afkom, at han skulde arve Verden, men formedelst Troens Retfærdighed.

  • Rom 9:7-9
    3 vers
    75%

    7ei heller ere alle Abrahams (Børn), fordi de ere Abrahams Afkom; men (der er skrevet:) Afkom skal fremkaldes dig i Isak;

    8det er: Ikke de samme, som ere Børn efter Kjødet, ere Guds Børn; men Forjættelsens Børn regnes (ham) til Afkom.

    9Thi dette er Forjættelsens Ord: Ved denne Tid vil jeg komme, saa skal Sara have en Søn.

  • 1 Mos 22:17-18
    2 vers
    75%

    17derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggjøre din Sæd, som Stjernerne paa Himmelen og som Sand, der er paa Havets Bred; og din Sæd skal eie sine Fjenders Port.

    18Og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du adlød min Røst.

  • Gal 3:7-9
    3 vers
    75%

    7Erkjender altsaa, at de, som holde sig til Troen, disse ere Abrahams Børn.

    8Men da Skriften forudsaae, at Gud vilde retfærdiggjøre Hedningerne ved Troen, forjættede den Abraham forud: I dig skulle alle Folkeslag velsignes.

    9Saa at de, som holde sig til Troen, blive velsignede med den troende Abraham.

  • 1 Mos 17:6-10
    5 vers
    74%

    6Og jeg vil gjøre dig saare meget frugtbar, og gjøre dig til Folk, og Konger skulle udkomme af dig.

    7Og jeg vil oprette min Pagt imellem mig og imellem dig, og imellem din Afkom efter dig i deres Slægter, til en evig Pagt, til at være dig til en Gud, og din Afkom efter dig.

    8Og jeg vil give dig og din Afkom efter dig det Land, som du er fremmed udi, det ganske Canaans Land, til en evig Eiendom; og jeg vil være dem til en Gud.

    9Og Gud sagde til Abraham: Og du skal holde min Pagt, du og din Afkom efter dig, hos deres Efterkommere.

    10Denne er min Pagt, som I skulle holde imellem mig og imellem eder, og imellem din Afkom efter dig: Alt Mandkjøn skal omskjæres hos eder.

  • 1 Mos 26:3-4
    2 vers
    74%

    3Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg haver svoret Abraham, din Fader.

    4Og jeg vil gjøre din Sæd mangfoldig som Stjerner paa Himmelen, og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,

  • Luk 1:55
    73%

    55— som han tilsagde vore Fædre — mod Abraham og hans Afkom til evig Tid.

  • 1 Mos 13:15-16
    2 vers
    72%

    15Thi alt det Land, som du seer, det vil jeg give dig og din Afkom evindeligen.

    16Og jeg vil gjøre din Afkom som Støv paa Jorden; dersom Nogen kan tælle Støv paa Jorden, da skal ogsaa din Afkom tælles.

  • 1 Mos 15:3-5
    3 vers
    72%

    3Og Abram sagde (fremdeles): See, mig haver du ingen Afkom givet; og see, min Børnede arver mig.

    4Og see, Herrens Ord skede til ham og sagde: Denne, han skal ikke arve dig, men den, som skal udkomme af dit Liv, han, han skal arve dig.

    5Og han førte ham ud udenfor, og sagde: Kjære, see til Himmelen og tæl Stjernerne, om du kan tælle dem; og han sagde til ham: Saa skal din Afkom vorde.

  • Gal 4:28
    72%

    28Men vi, Brødre! ere Forjættelsens Børn, som Isak var.

  • 1 Mos 17:19
    72%

    19Og Gud sagde: Sandeligen, Sara, din Hustru, skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Isak; og jeg vil oprette min Pagt til en evig Pagt med ham, for hans Afkom efter ham.

  • 1 Mos 21:12-13
    2 vers
    72%

    12Men Gud sagde til Abraham: Lad det ikke behage dig ilde for Drengen og for din Tjenesteqvinde; i hvadsomhelst Sara skal sige dig, lyd hendes Røst; thi udi Isak skal Sæden kaldes dig.

    13Og jeg vil ogsaa gjøre Tjenesteqvindens Søn til Folk, fordi han er din Sæd.

  • 1 Mos 28:4
    71%

    4Og han give dig Abrahams Velsignelse, dig og din Sæd med dig, at du kan arve det Land, som du er fremmed udi, hvilket Gud gav Abraham

  • 1 Krøn 16:16
    71%

    16hvilken han gjorde med Abraham, og hans Ed til Isak.

  • Apg 13:23
    71%

    23Af dennes Afkom opreiste Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesum;

  • 1 Mos 28:14
    71%

    14Og din Sæd skal blive som Støv paa Jorden, og du skal udbredes mod Vester og mod Øster, og mod Norden og mod Sønden; og i dig og i din Sæd skulle alle Slægter paa Jorden velsignes.

  • Hebr 6:13-14
    2 vers
    70%

    13Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende:

    14Sandelig, jeg vil visselig velsigne dig og visselig formere dig.

  • Rom 4:18
    70%

    18Thi mod Haab troede han med Haab, at han skulde vorde mange Folks Fader, efter det, som sagt var: Saaledes skal din Sæd vorde;

  • Gal 4:22-23
    2 vers
    70%

    22Der er jo skrevet, at Abraham havde to Sønner, een af Tjenesteqvinden, og een af den frie Qvinde.

    23Men den af Tjenesteqvinden var født efter Kjødet, men den af den frie Qvinde ifølge Forjættelsen.

  • Hebr 7:6
    70%

    6men den, som ikke regnes i Slægt med dem, tog Tiende af Abraham og velsignede den, som havde Forjættelserne.

  • 1 Mos 18:18
    70%

    18efterdi Abraham skal visseligen vorde et stort og stærkt Folk, og alle Folk paa Jorden skulle velsignes i ham.

  • 1 Mos 17:4
    69%

    4(Hvad) mig (anlanger), see, min Pagt er med dig, og du skal vorde mange Hedningers Fader.

  • 1 Mos 35:12
    69%

    12Og det Land, som jeg haver givet Abraham og Isak, det vil jeg give dig, og jeg vil give din Sæd Landet efter dig.

  • Gal 3:26
    68%

    26I ere jo alle Guds Børn formedelst Troen i Christo Jesu.

  • Luk 1:73
    68%

    73efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,