Forkynneren 11:6

Original Norsk Bibel 1866

Saa din Sæd aarle, og lad din Haand ikke hvile om Aftenen; thi du veed ikke, enten dette eller hiint skal blive ret, eller om de begge skulle være gode som Eet.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 9:10 : 10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.
  • 2 Tim 4:2 : 2 Prædik Ordet, hold ved i Tide og i Utide, overbeviis, straf, forman med al Langmodighed og Lærdom!
  • Jes 55:10 : 10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og kommer ikke tilbage derhen, men vander Jorden (overflødigen) og gjør den frugtbar og kommer den til at give Grøde, og den giver Sæd til at saae og Brød til at æde,
  • Hos 10:12 : 12 Saaer eder til Retfærdighed, høster til Miskundhed, pløier eder nyt Land paa ny; thi (det er) Tid at søge Herren, indtil han kommer og lærer eder Retfærdighed.
  • Hagg 1:6-9 : 6 I saae Meget og føre Lidet ind, I æde og blive ikke mætte, drikke og blive ikke utørste, klæde eder og blive ikke varme (deraf), og den, som faaer Løn, faaer Løn i en brudden Pengeknude. 7 Saa sagde den Herre Zebaoth: Sætter eders Hjerte til eders Veie. 8 Gaaer op paa Bjerget, og fører Træ til, og bygger Huset, saa vil jeg have Lyst dertil og bevise mig herlig, siger Herren. 9 I see tilbage efter Meget, og see, (I bekomme) Lidet, og (naar) I have ført det i Huset, da blæser jeg derpaa; hvorfor (det)? siger den Herre Zebaoth; for mit Huses Skyld, som er øde, og fordi I løbe, hver for sit eget Huus. 10 Derfor lukke Himlene sig til over eder, at (de) ikke (give) Dug, og Jorder haver tillukket for sin Grøde. 11 Thi jeg haver kaldet Tørhed over Jorden og over Bjergene og over Kornet og over Mosten og over Olien og over det, som Jorden skulde udgive (af sig), og over Folket og over Fæet og over alt Hænders Arbeide.
  • Hagg 2:17-19 : 17 Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren. 18 Lægger (det) dog paa eders Hjerte fra denne Dag og tilforn, (nemlig) fra den fire og tyvende (Dag) i den niende (Maaned), ja fra den Dag, Herrens Tempels Grundvold blev lagt, lægger (det) paa eders Hjerte. 19 Mon der er endnu Sæd i Laden? ja, hverken Viintræet eller Figentræet eller Granattræet eller Olietræet bar Noget; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.
  • Sak 8:11-12 : 11 Men nu (vil) jeg ikke (være) som i de forrige Dage for det Overblevne af dette Folk, siger den Herre Zebaoth. 12 Thi (der skal være) Fredens Sæd: Viintræet skal give sin Frugt, og Jorden give sin Grøde, og Himlene give deres Dug, og jeg vil lade dette Folks Overblevne arve alle disse Ting.
  • Mark 4:26-29 : 26 Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden, 27 og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan). 28 Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet. 29 Men naar Frugten bliver fuldkommen, skikker han strax Seglen hen; thi Høsten er forhaanden.
  • Joh 4:36-38 : 36 Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster. 37 Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster. 38 Jeg haver udsendt eder at høste det, som I ikke arbeidede; Andre have arbeidet, og I ere indkomne i deres Arbeide.
  • Apg 11:20-21 : 20 Men iblandt dem vare nogle Mænd fra Cypern og Cyrene, som kom til Antiochia og talede til de Græske, og forkyndte Evangeliet om den Herre Jesum. 21 Og Herrens Haand var med dem, og et stort Antal troede og omvendte sig til Herren.
  • 1 Kor 3:5-7 : 5 Hvo er da Paulus? og hvo er Apollos? Tjenere, ved hvilke I bleve troende, og det, eftersom Herren haver givet Enhver. 6 Jeg plantede, Apollos vandede, men Gud gav Væxt. 7 Saa er nu hverken den Noget, som planter, ikke heller den, som vander, men Gud, som giver Væxt.
  • 2 Kor 9:6 : 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.
  • 2 Kor 9:10-11 : 10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og Brød til at æde, skal og skjenke eder Sæd og formere (den), og forøge eders Godgjørenheds Frugter, 11 at I kunne være rige i Alt til oprigtig Gavmildhed, hvilken ved os bevirker Taksigelse til Gud;
  • Fork 9:1 : 1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 78%

    1 Kast dit Brød ovenpaa Vandet, thi du skal finde det længe derefter.

    2 Deel ud til Syv, ja og til Otte; thi du kan ikke vide, hvad for Ulykke der skal skee paa Jorden.

    3 Naar de tykke Skyer ere fulde, udgyde de Regn paa Jorden, og naar et Træ falder mod Sønden eller og mod Norden, (paa hvilket) Sted Træet falder, der skal det blive.

    4 Hvo, som agter paa Veir, saaer ikke, og hvo, der seer til de tykke Skyer, høster ikke.

    5 Ligesom du ikke veed, hvad Veirets Vei er, og hvorledes Benene (blive beredte) i en Frugtsommeligs Liv, saaledes kan du ikke vide Guds Gjerning, som gjør det altsammen.

  • 11 Paa den Dag, du planter, skal du komme (din Plantelse) til at groe, og om Morgenen skal du komme din Sæd til at grønnes; (men det skal aleneste være) en Høstdynge paa Svagheds og den ulægelige Smertes Dag.

  • 76%

    26 Og han sagde: Guds Rige haver sig saaledes, som naar et Menneske kaster Sæd i Jorden,

    27 og han sover og han staaer op, Nat og Dag; og Sæden voxer og bliver høi, saa at han ikke veed (hvordan).

    28 Thi Jorden bærer Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldkomment Korn i Axet.

  • 6 Thi dette (er vist): Hvo karrigen saaer, skal og karrigen høste, og hvo, som saaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse.

  • 14 Vær ved godt (Mod) paa en god Dag, men see dig for paa en ond Dag; thi Gud haver ogsaa gjort denne ved Siden af den (anden) derfor, at Mennesket ikke skal finde Noget (af det, som skal skee) efter ham.

  • 7 Lyset er og sødt, og det er lysteligt for Øinene at see Solen.

  • 73%

    10 Alt det, som kommer for din Haand at gjøre, det gjør med din Styrke; thi der er hverken Gjerning eller Fornuftighed eller Kundskab eller Viisdom i Graven, hvor du farer hen.

    11 Jeg vendte mig og saae under Solen, at Løbet er ikke i de Lettes (Magt), og Krigen ikke i de Vældiges (Magt), og ei heller Brød i de Vises (Magt), og ei heller Rigdom i de Forstandiges (Magt), og ei heller Gunst i de Vittiges (Magt); men ved Tid og Hændelse hændes det dem alle;

  • 73%

    11 Thi hvor der ere mange Ting, der foraarsage de megen Forfængelighed; hvad haver et Menneske mere (deraf)?

    12 Thi hvo veed, hvad Mennesket er godt i dette Liv, i hans Forfængeligheds Livs Dages Tal, hvilke han tilbringer som en Skygge? thi hvo vil kundgjøre et Menneske, hvad der skal skee efter ham under Solen?

  • Gal 6:7-9
    3 vers
    72%

    7 Farer ikke vild! Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saaer, dette skal han og høste.

    8 Thi hvo, som saaer i sit Kjød, skal høste Forkrænkelse af Kjødet; men hvo, som saaer i Aanden, skal høste det evige Liv af Aanden.

    9 Men naar vi gjøre det Gode, lader os ikke blive trætte; thi vi skulle og høste i sin Tid, saafremt vi ikke forsage.

  • 72%

    16 Eftersom jeg gav mit Hjerte til at forstaae Viisdom og til at see den Møie, som skeer paa Jorden, at der er den, som ikke hverken Dag eller Nat seer Søvn i sine Øine,

    17 da saae jeg al Guds Gjerning, at et Menneske ikke kan udfinde den Gjerning, som skeer under Solen, som Mennesket arbeider paa at opsøge, men kan ikke finde den, ja og, om den Vise vilde sige sig at forstaae den, kan han dog ikke finde den.

  • 71%

    36 Og hvo, som høster, faaer Løn og samler Frugt til et evigt Liv, paa det de skulle glæde sig tilhobe, baade den, som saaer, og den, som høster.

    37 Thi herudi er den Tale sand, at der er En, som saaer, og en Anden, som høster.

  • 7 af hvilket Høstmanden ikke fylder sin Haand, ei heller den, som binder Neg, sin Kjortelflig.

  • 6 Om Morgenen blomstrer det, og det omskiftes; om Aftenen afhugges det og tørres.

  • 9 Hvad Fordeel haver han, som gjør (Noget) af det, han arbeider?

  • 37 Og i hvad du saaer, saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, det være sig af Hvede eller af nogen af de andre (Arter Sæd).

  • 6 En Haandfuld med Rolighed er bedre end begge Næver fulde med Møie og Aandsfortærelse.

  • 24 Skal Plovmanden pløie den ganske Dag til at saae, (ja) aabne og harve sin Jord?

  • 1 Ros dig ikke af den Dag imorgen; thi du veed ikke, hvad Dagen vil føde.

  • 24 Der er den, som udspreder, og ham tillægges ydermere, og der er den, som holder tilbage mere, end Ret er, dog kun til Mangel.

  • 9 Du skal ikke saae din Viingaard med to Slags, at Sædens Fylde, som du saaer, og Viingaardens Indkomme ikke skal vanhelliges.

  • 2 Der er Tid at fødes, og Tid at døe, Tid at plante, og Tid at oprykke det Plantede,

  • 9 (Saa) glæd dig, du Unge, i din Barndom, og lad dit Hjerte være vel (tilmode) i din Ungdoms Dage, og vandre paa dit Hjertes Veie og efter dine Øines Syn; viid dog, at for alt dette skal Gud føre dig for Dommen.

  • 26 Thi det (Menneske), som er godt for hans Ansigt, giver han Viisdom og Kundskab og Glæde, men Synderen giver han den Møie at sanke og samle, for at give til den, som er god for Guds Ansigt; dette er ogsaa Forfængelighed og Aandsfortærelse.

  • 22 Saa længe Jorden bliver endnu, skal Sæd og Høst, og Frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade.

  • 27 Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.

  • 8 bereder den sin Mad om Sommeren, den samler sin Spise om Høsten,

  • 3 Sex Aar skal du saae din Mark, og sex Aar skal du skjære din Viingaard, og du skal samle dens Grøde.

  • 21 Thi der er et Menneske, hvis Arbeide er med Viisdom og med Kundskab og med Redelighed; dog maa han give et Menneske det til sin Deel, som intet haver arbeidet derudi; dette er og Forfængelighed og en stor Ulykke.

  • 37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme.

  • 6 Tid at opsøge, og Tid at tabe, Tid at forvare, og Tid at bortkaste,

  • 69%

    5 De, som saae med Graad, skulle høste med Frydesang.

    6 Den, der bærer Sæden, (som) langsomt (sankes), gaaer flux frem og græder; (men) han skal visseligen komme med Frydesang, (naar) han bærer sine Neg.

  • 2 medens Solen og Lyset og Maanen og Stjernerne ikke endnu blive mørke, ei heller de tykke Skyer komme tilbage efter Regnen;

  • 16 at han og maatte æde i Mørke alle sine Dage, baade med megen Græmmelse og sin Sygdom og Fortørnelse?

  • 23 Da gaaer Mennesket ud til sin Gjerning og til sin Tjeneste indtil Aftenen.

  • 1 Sandelig, alt dette haver jeg lagt paa mit Hjerte, paa det (jeg maatte) klarligen vide dette altsammen, at de Retfærdige og de Vise og deres Gjerninger ere i Guds Haand; (dog) kjender intet Menneske hverken Kjærlighed eller Had af alt det, som er for deres Ansigt.

  • 7 Thi han veed ikke, hvad skee skal; thi hvo kan tilkjendegive ham, naar det skal skee?

  • 24 (Er det da) ikke et Menneske godt, at han æder og drikker, og lader sin Sjæl see og (nyde) det Gode i sit Arbeide? (men) dette saae jeg ogsaa, at det er af Guds Haand.