Job 35:14
Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
Men du siger, du beskuer ham ikke; (der er dog) Dom for hans Ansigt, derfor vent (ikkun) paa ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Men nu, fordi det ikke er skeet, da hjemsøger hans Vrede (ham); dog haver han ikke kjendt dens saare (store) Overflødighed.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
13 Visseligen skal Gud ikke høre Forfængelighed, og den Almægtige skal ikke beskue det.
13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
14 Men Gud taler eengang og anden Gang, men man agter ikke derpaa.
6 Var ikke din Gudsfrygt dit Haab, (og dine) Veies Fuldkommenhed din Forventelse?
26 Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
27 (Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
11 See, han gaaer over for mig, og jeg seer (ham) ikke, og han gaaer frem, og jeg forstaaer mig ikke paa ham.
23 (Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
11 Thi han skal betale et Menneske efter dets Gjerning, og lade hver finde efter sin Vei.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
18 (Men) naar (Gud) opsluger ham fra hans Sted, da skal det negte ham, (sigende:) Jeg saae dig ikke.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
23 Giver (Gud) ham (at leve) i Tryghed, da forlader han sig fast derpaa; dog ere hans Øine over deres Veie.
17 Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
18 (Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).
4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
4 Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke.
21 Thi hans Øine ere over hver (Mands) Veie, og han seer alle hans Gange.
6 Og Herren er den Zebaoths Gud, Herren er hans Ihukommelses (Navn).
27 Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.
15 Thi da kan du opløfte dit Ansigt uden Lyde, og blive fast og ikke frygte.
8 See, vil jeg gaae fremad, da er han (der) ikke, eller tilbage, da fornemmer jeg ham ikke.
9 Naar han gjør (Noget) paa den venstre Side, da kan jeg ikke beskue ham; skjuler han sig paa den høire Side, da kan jeg ikke see (ham).
13 (Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!
14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.
9 Dens Nysen gjør (hver Gang), at der skinner et Lys, og dens Øine ere som Morgenrødens Øienlaage.
34 Bi efter Herren og hold hans Vei, saa skal han ophøie dig til at arve Landet; du skal see, naar de Ugudelige skulle udryddes.
5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
11 Han siger i sit Hjerte: Gud haver glemt det, han har skjult sit Ansigt, han seer det ikke i Evighed.
24 Kom ihu, at du ophøier hans Gjerning, hvilken Folk have beskuet,
25 den alle Mennesker see, den et Menneske skuer langt fra.
2 Og gak ikke i Dom med din Tjener; thi Ingen, som lever, kan være retfærdigfor dig.
20 Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
15 See, han kan ikke troe sine Hellige, og Himlene ere ikke rene for hans Øine;
6 og vilde kundgjøre dig Viisdoms skjulte Ting! thi der er dobbelt Kraft (hos ham); men viid, at Gud kræver (Noget) af dig for din Misgjernings Skyld.
22 Herre! du saae det, ti ikke; Herre! vær ikke langt fra mig.
16 Men nu tæller du mine Gange, du bevarer (mig) ikke, for min Synds Skyld.
11 Thi han, han kjender de forfængelige Folk og seer Uretfærdighed; skulde han da ikke agte (derpaa)?