Jesaia 42:20
Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see!
19 Hvo er blind, uden min Tjener, og døv (som den), jeg udsendte som mit Bud? hvo er (saa) blind som den Fuldkomne, og (saa) blind som Herrens Tjener?
21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.
13 Derfor taler jeg til dem ved Lignelser; thi seende see de ikke, og hørende høre de ikke, og forstaae ikke heller.
14 Og i dem fuldkommes Esaiæ Spaadom, som siger: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende.
15 Thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene, og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene, og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
16 Men salige ere eders Øine, at de see, og eders Øren, at de høre.
9 Og han sagde: Gak hen, og du skal sige til dette Folk: Hører flitteligen og forstaaer ikke, og seer flitteligen og fornemmer ikke.
10 Gjør dette Folks Hjerte fedt, og gjør deres Øren tunghørende, og tilstryg deres Øine, at det ikke seer med sine Øine og hører med sine Øren, og forstaaer med sit Hjerte og omvender sig, at man kunde læge det.
26 Gak hen til dette Folk og siig: Med Hørelsen skulle I høre og ingenlunde forstaae, og seende skulle I see og ingenlunde kjende;
27 thi dette Folks Hjerte er blevet forhærdet, og de høre besværligen med Ørene og tillukke deres Øine, at de ikke skulle komme til at see med Øinene og høre med Ørene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
4 Og Herren haver ikke givet eder Hjerte til at forstaae, eller Øine til at see med, eller Øren til at høre med, indtil denne Dag.
18 De fornemme ikke og forstaae ikke; thi han haver tilstrøget deres Øine, at de ikke see, og deres Hjerter, at de ikke forstaae.
18 Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.
13 Og de, som søge efter mit Liv, sætte Snarer, og de, som søge min Ulykke, tale om, (hvorledes de kunne gjøre mig) Skade, og grunde den ganske Dag paa allehaande Svig.
14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.
9 Mon den, som plantede Øret, ikke skulde høre? (eller) den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?
12 Et hørende Øre og et seende Øie, dem haver ogsaa Herren begge gjort.
23 Hvo er iblandt eder, som vender Øret til dette, som vil mærke og høre (det, som) herefter (skal skee)?
5 Den Herre Herre haver aabnet mig Øret, og jeg, jeg var ikke gjenstridig, jeg vendte mig ikke tilbage.
18 Have I Øine og see ikke? og have I Øren og høre ikke? og komme I ikke ihu?
5 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.
6 De have Øren, men kunne ikke høre, de have Næse, men kunne ikke lugte.
2 Du Menneskesøn! du boer midt iblandt det gjenstridige Huus, som have Øine at see med og see ikke, have Øren at høre med og høre ikke; thi de ere et gjenstridigt Huus.
19 En Tjener kan ikke tugtes med Ord; thi om han (det end) forstaaer, saa svarer han (dog) ikke (dertil).
16 De have Mund, men kunne ikke tale, de have Øine, men kunne ikke see.
17 De have Øren, men kunne ikke høre, og der er ingen Aande i deres Mund.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
12 at de seende skulle see og ikke vide, og hørende høre og ikke forstaae, saa at de ikke skulle omvende sig, og Synderne maatte forlades dem.
5 Da skulle de Blindes Øine aabnes, og de Døves Øren aabnes.
8 Før det blinde Folk ud, som dog haver Øine, og de Døve, som dog have Øren.
10 Thi Herren haver udøst over eder en dyb Søvns Aand, og tillukket eders Øine, han haver skjult Propheterne og eders Øverster, Seerne,
11 at alt (deres) Syn skal være eder som en beseglet Bogs Ord, hvilken man giver den, som forstaaer sig paa Skrift, og siger: Kjære, læs dette; men han maa sige: Jeg kan ikke, thi den er beseglet;
12 eller Bogen gives Nogen, som ikke forstaaer sig paa Skrift, saa der siges: Kjære, læs dette, og han maa sige: Jeg forstaaer mig ikke paa Skrift.
13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.
4 Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
21 Jeg talede til dig i din (store) Rolighed, (men) du sagde: Jeg vil ikke høre (det); denne haver været din Vei fra din Ungdom af, at du ikke haver hørt min Røst.
5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig.
6 (Dette) haver du hørt, see det (dog) altsammen, og I, skulde I ikke kundgjøre det? jeg haver fra den (Tid) ladet dig høre nye Ting og de (lønligen) bevarede, men du forstod dem ikke.
32 Og see, du er dem som hendes Kjærlighedssang, der haver en deilig Røst, og som kan vel lege; derfor skulle de høre dine Ord, men dog ikke gjøre efter dem.
7 til at aabne de Blindes Øine, til at udføre de Bundne af Fængsel, dem, som sidde i Mørke, af Fængsels Huus.
23 Men de hørte ikke og bøiede ikke deres Øre, men forhærdede deres Nakke, (at de vilde) ikke høre og ei annamme Tugt.
20 Jeg skriger til dig, men du svarer mig ikke; jeg staaer (der), og du agter (ikke) paa mig.
6 Herre, min Gud! du, du haver gjort dine underlige Ting og dine Tanker mangfoldige mod os; Ingen kan ordentligen fremsætte (dem) hos dig; vil jeg kundgjøre og udsige (dem, da) ere de flere, end man kan tælle dem.
15 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
6 Thi saa sagde Herren til mig: Gak, set en Vægter, lad ham kundgjøre det, han seer.
7 Og han saae Vogne med tvende Ryttere (i hver, samt) Vogne, (dragne af) Asener, (og) Vogne, (dragne af) Kameler; og han gav flittig Agt derpaa med stor Agtsomhed.
40 Han haver forblindet deres Øine og forhærdet deres Hjerte, at de ikke skulde see med Øinene, og forstaae med Hjertet og omvende sig, at jeg maatte helbrede dem.
11 Men de vægrede sig for at give Agt derpaa, og vendte Ryg modvilligen, og de gjorde deres Øren tunghørende for ikke at høre.