Jesaia 42:23
Hvo er iblandt eder, som vender Øret til dette, som vil mærke og høre (det, som) herefter (skal skee)?
Hvo er iblandt eder, som vender Øret til dette, som vil mærke og høre (det, som) herefter (skal skee)?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Men det er et Folk, som er berøvet og plyndret, de ere allesammen besnærede i Hulerne og skjulte i Fængslers Huse; de ere blevne til Bytte, og der er Ingen, som frier, til et Rov, og der er Ingen, som siger: Giv (hid) igjen.
24 Hvo gav Jakob til at plyndres, og Israel til Røvere? mon ikke Herren? og han er den, vi syndede imod, og de vilde ikke vandre i hans Veie og ikke høre paa hans Lov.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
20 Kundgjører dette i Jakobs Huus, og lader det høres i Juda, saa der siges:
21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.
18 I Døve, hører, og seer til, I Blinde, at I kunne see!
19 Hvo er blind, uden min Tjener, og døv (som den), jeg udsendte som mit Bud? hvo er (saa) blind som den Fuldkomne, og (saa) blind som Herrens Tjener?
20 Du seer (vel) mange Ting, men du bevarer (dem) ikke; (om) han end oplader Ørene, hører han dog ikke.
18 Thi hvo stod i Herrens hemmelige Raad, og haver seet og hørt hans Ord? hvo gav Agt paa hans Ord og hørte det?
26 (mon ikke) paa den samme Dag skal komme den til dig, som er undkommen, at lade det høres for (dine) Øren?
3 Og deres Øine, som see, skulle ikke see hen (til Andre), og deres Øren, som høre, skulle mærke.
26 Hvo haver forkyndt (Noget) af Begyndelsen, at vi kunde vide det, eller fra forrige Tid? saa ville vi sige: (Han er) retfærdig; men der er Ingen, som forkynder (Noget), og Ingen, som lader høre (Noget), og Ingen, som hører eders Tale.
27 (Jeg er) den Første, (som siger) til Zion: See, see dem; og jeg vil give Jerusalem den, som bærer (et godt) Budskab.
3 Men hvad ville I gjøre paa Hjemsøgelsens Dag og i den Ødelæggelse, som skal komme langt fra? til hvem ville I flye om Hjælp, og hvor ville I lade eders Herlighed,
13 Hvo, som stopper sit Øre for den Ringes Raab, han, han skal og raabe og ikke bønhøres.
18 Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ere hos dem.
1 En Psalme til Sangmesteren, for Korahs Børn.
23 Dersom Nogen haver Øren at høre med, han høre!
8 Før det blinde Folk ud, som dog haver Øine, og de Døve, som dog have Øren.
9 Lader alle Hedningerne samles tilhobe og Folkene sankes; hvo er iblandt dem, som kan kundgjøre dette? lader dem lade os høre de forrige Ting; lader dem føre deres Vidner, saa de kunne retfærdiggjøres, og man kan høre og sige: (Det er) Sandhed.
9 Dersom Nogen haver Øren, han høre!
7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
10 For hvem skal jeg tale og vidne, at de (dog) vilde høre? see, deres Øren have Forhud, og de kunne ikke give Agt (derpaa); see, Herrens Ord var dem til en Spot, de havde ikke Lyst til det.
7 Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
1 Hører mig, I, som efterjage Retfærdighed, I, som søge Herren! seer hen til Klippen, af hvilken I ere udhugne, og til Brøndens Hul, af hvilken I ere udgravne.
15 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
12 Hører mig, (I, som ere) stolte i Hjertet, (som ere) langt fra Retfærdighed!
4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,
9 Hvo, som haver Øren at høre med, han høre!
21 Jeg talede til dig i din (store) Rolighed, (men) du sagde: Jeg vil ikke høre (det); denne haver været din Vei fra din Ungdom af, at du ikke haver hørt min Røst.
1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
7 Og hvo er som jeg, der kan kalde og kundgjøre det, og ordentligen beskikke det for mig, siden jeg satte Folk i Verden? og lad dem forkynde dem de tilkommende Ting og dem, som skulle komme.
1 Og jeg sagde: Hører dog, I Hoveder i Jakob, og I Fyrster i Israels Huus! (burde) I ikke at vide Dommen?
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
21 Hvor længe skal jeg see Banner, skal jeg høre Trompetens Lyd?
19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
31 Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
18 Og paa den samme Dag skulle de Døve høre Bogens Ord, og de Blindes Øine see af Dunkelhed og Mørke.
5 Den Herre Herre haver aabnet mig Øret, og jeg, jeg var ikke gjenstridig, jeg vendte mig ikke tilbage.
5 Thi hvo skulde skaane dig, Jerusalem? og hvo skulde have Medynk over dig? og hvo skulde vige (af Veien) for at spørge, om (det gaaer) dig vel?
12 derfor, saa sagde Herren, Israels Gud: See, jeg vil føre Ulykke over Jerusalem og Juda, at hvo det hører, ham skulle begge hans Øren klinge.
21 Og dine Øren skulle høre et Ord bag dig, sigende: Denne er Veien, gaaer paa den, naar I ville afvige til den høire eller til den venstre (Side).
22 Lader dem komme frem og forkynde os det, som hændes skal; forkynder os de forrige Ting, hvad de vare, paa det vi maae lægge os det paa Hjerte og vide det Sidste deraf, eller lader os høre de tilkommende Ting.
4 Mit Folk! giver Agt paa mig, ja mit Folk! vender Øren til mig; thi der skal en Lov udgaae fra mig, og jeg vil (hasteligen) fremføre min Ret til Folkenes Lys.
12 til hvilke han sagde: Denne er Roligheden, lader den Trætte hvile, og denne er Vederqvægelsen; men de vilde ikke høre.
8 Saa sagde Herren: Jeg bønhørte dig paa den behagelige Tid og hjalp dig paa Saligheds Dag, og jeg vil bevare dig og sætte dig til en Pagt iblandt Folk, at opreise Landet, at lade dem arve de ødelagte Arvedele,