Jeremia 23:18
Thi hvo stod i Herrens hemmelige Raad, og haver seet og hørt hans Ord? hvo gav Agt paa hans Ord og hørte det?
Thi hvo stod i Herrens hemmelige Raad, og haver seet og hørt hans Ord? hvo gav Agt paa hans Ord og hørte det?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
22 Og dersom de havde staaet i mit hemmelige Raad og ladet mit Folk høre mine Ord, da havde de omvendt dem fra deres den onde Vei og fra deres Idrætters Ondskab.
34 Thi hvo haver kjendt Herrens Sind? eller hvo var hans Raadgiver?
23 Hvo er iblandt eder, som vender Øret til dette, som vil mærke og høre (det, som) herefter (skal skee)?
21 Og om du siger i dit Hjerte: Hvorledes kunne vi kjende det Ord, som Herren ikke haver talet?
19 See, Herrens Storm skal udkomme med Grumhed, ja en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.
22 Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg haver hørt en (fuld) Fordærvelse, ja (den, som er) bestemt af Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
18 Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ere hos dem.
15 Vee dem, som sænke sig dybt fra Herren, at skjule deres Anslag, og hvis Gjerninger ere i Mørke, og de sige: Hvo seer os, og hvo kjender os?
17 De sige flux til dem, som foragte mig: Herren haver talet, I skulle have Fred; og de sige til hver, som vandrer i sit Hjertes Stivhed: Der skal ingen Ulykke komme over eder.
13 Hvo haver styret Herrens Aand, og (hvo haver som) hans Raadgiver underviist ham?
14 Med hvem haver han raadført sig, som haver givet ham Forstand og lært ham Rettens Vei, og lært ham Kundskab og underviist ham om Forstands Vei?
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
18 Men til Judæ Konge, som sendte eder til at adspørge Herren, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde Herren, Israels Gud, (anlangende) de Ord, som du haver hørt:
15 Haver du taget vare paa Verdens Sti, som de uretfærdige Folk have traadt paa?
10 For hvem skal jeg tale og vidne, at de (dog) vilde høre? see, deres Øren have Forhud, og de kunne ikke give Agt (derpaa); see, Herrens Ord var dem til en Spot, de havde ikke Lyst til det.
12 Hvo er den Mand, som er viis og forstaaer dette? og til hvem haver Herrens Mund talet, at han kan kundgjøre det, hvorfor Landet er fordærvet, er forbrændt som en Ørk, at der gaaer Ingen igjennem?
13 Og Herren sagde: Fordi de forlode min Lov, som jeg gav for deres Ansigt, og hørte ikke paa min Røst, og vandrede ikke derefter,
10 Beslutter et Raad, og det skal (dog) blive til Intet; taler et Ord, og det skal dog ikke bestaae, thi med os er Gud.
11 Thi saa sagde Herren til mig, der han tog fat paa (min) Haand og underviste mig, at jeg skulde ikke vandre paa dette Folks Vei, og sagde:
21 Hør dog dette, du vanvittige Folk, og (som haver) ingen Forstand! de have Øine og see ikke, de have Øren og høre ikke.
37 Hvo er den, som tør sige: Det skede dog, (alligevel) Herren ikke befoel det?
18 Og Herren lod mig vide det, at jeg veed det; da lod du mig see deres Idrætter.
37 Saa skal du sige til Propheten: Hvad svarede Herren dig, og hvad talede Herren?
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
8 Mon du haver hørt paa Guds hemmelige Raad, eller er Viisdom dragen fra (Andre ind) til dig?
15 See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.
16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.
7 Men hør dog dette Ord, som jeg taler for dine Øren og for alt Folkets Øren:
17 I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
3 Hvo skal opgaae paa Herrens Bjerg, og hvo skal staae paa hans hellige Sted?
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
2 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
28 Og Herren hørte eders Ords Røst, der I talede til mig; da sagde Herren til mig: Jeg haver hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.
17 Da sagde Herren til mig: De have talet vel i alt det, de have talet.
18 Men de sagde: Kommer og lader os betænke Anslag imod Jeremias; thi Loven skal ikke være borte for en Præst, eller Raad for en Viis, og Ord for en Prophet; kommer og lader os slaae ham med Tungen, og lader os ikke give Agt paa alle hans Ord.
19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
7 Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?
23 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
11 Der er En udgangen fra dig, som tænker Ondt imod Herren, en Belials Raadgiver.
35 Saa skulle I sige, hver til sin Næste, og hver til sin Broder: Hvad svarede Herren, og hvad talede Herren?
16 Det siger den, som hører Guds Taler, og som veed den Høiestes Vidskab, den, som seer den Almægtiges Syn, den, der faldt, og paa hvem Øinene bleve aabnede:
26 Hvo haver forkyndt (Noget) af Begyndelsen, at vi kunde vide det, eller fra forrige Tid? saa ville vi sige: (Han er) retfærdig; men der er Ingen, som forkynder (Noget), og Ingen, som lader høre (Noget), og Ingen, som hører eders Tale.
18 Han, han havde dog fyldt deres Huse med Godt; derfor er de Ugudeliges Raad langt fra mig.
6 og dem, som vende sig tilbage fra (at vandre) efter Herren, og som ikke søge Herren, og ikke spørge efter ham.
8 Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Efterdi I ikke hørte mine Ord,
16 Da sagde Esaias til Ezechias: Hør Herrens Ord: