Jesaia 28:22
Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg haver hørt en (fuld) Fordærvelse, ja (den, som er) bestemt af Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.
Og nu, spotter ikke, at eders Baand ikke skulle blive haardere; thi jeg haver hørt en (fuld) Fordærvelse, ja (den, som er) bestemt af Herren, den Herre Zebaoth, over al Jorden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Derfor hører Herrens Ord, I Bespottere! som herske over dette Folk, som er i Jerusalem:
15 Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden, og gjort et forsigtigt (Forbund) med Helvede; naar en overskyllende Flod gaaer over, da skal den ikke komme til os, thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt, og ere skjulte med Falskhed,
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
15 Hører og vender Ørene (hid), ophøier eder ikke; thi Herren haver talet.
23 Thi en (fuld) Fordærvelse, og som er (fast) bestemt, gjør Herren, den Herre Zebaoth, midt udi alt Landet.
20 naar det er ude med den Forfærdelige, og Spotteren haver faaet Ende, og alle de ere udryddede, som ere aarvaagne til (at gjøre) Uret,
26 da vil jeg, jeg og lee i eders Ulykke, jeg vil spotte, naar det kommer, som I frygte for,
27 naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.
28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.
21 Thi Herren skal gjøre sig rede som paa Prazims Bjerg, han skal fortørnes som i Gibeons Dal, til at gjøre sin Gjerning, (ja) sin fremmede Gjerning, og at arbeide sit Arbeide, (ja) sit fremmede Arbeide.
18 Derfor hører, I Hedninger! og forstaa, du Menighed! de Ting, der ere hos dem.
8 Derfor siger den Herre Zebaoth saaledes: Efterdi I ikke hørte mine Ord,
2 See, Herren haver en Stærk og Mægtig, som er som et Vandskyl med Hagel (og) en ødelæggende Storm; som en Flod med mægtige Vande, der overløbe, skal han slaae (dem) ned til Jorden med Magt.
8 Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.
8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.
12 I Himle, forskrækkes saare over dette, og forfærdes, (ja) bliver saare øde, siger Herren.
14 Men den Herre Zebaoth haver aabenbaret sig for mine Øren: (Hvad skal det gjælde,) om denne Misgjerning skal udsones eder, indtil I døe? sagde Herren, den Herre Zebaoth.
15 Thi Herrens Dag er nær over alle Hedningerne; ligesom du gjorde, skal dig skee, dit Vederlag skal komme igjen paa dit Hoved.
4 (Men) den, som boer i Himmelen, leer (ad dem), Herren bespotter dem.
8 See, de udgyde (meget) af deres Mund, (der ere) Sværd i deres Læber; thi hvo hører det?
10 Og det skal bespotte Kongerne og lee ad Fyrsterne; det skal lee ad Befæstning, og sanke Jord tilhobe og indtage den.
29 Land! Land! Land! hør Herrens Ord.
7 Hører mig, I, som kjende Retfærdighed, du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for et Menneskes Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser.
8 Derfor, bier efter mig, siger Herren, til den Dag, jeg vil opstaae til Rov; thi (det er) min Dom, at jeg vil sanke Hedningerne, at jeg vil samle Rigerne, at udøse min Fortørnelse over dem, (ja) al min grumme Vrede; thi alt Landet skal fortæres ved min Nidkjærheds Ild.
3 Derfor sagde Herren saaledes: See, jeg tænker Ondt over denne Slægt; derfra skulle I ikke unddrage eders Hals, og ikke gaae stolteligen, thi det er en ond Tid.
28 Men Overtrædere og Syndere skulle sønderbrydes tillige, og de, som forlade Herren, skulle aldeles omkomme.
14 Mon dit Hjerte skal kunne bestaae? mon dine Hænder skulle have Styrke (mere) paa de Dage, naar jeg vil handle med dig? jeg, Herren, jeg haver talet det og vil gjøre det.
10 Dette skal skee dem for deres Hovmodigheds Skyld, fordi de forhaanede og ophøiede sig storligen over den Herre Zebaoths Folk.
9 Hvad ville I tænke imod Herren? han gjør en Ende (derpaa); Nøden skal ikke komme to Gange.
15 Saa sagde den Herre Zebaoth, Israels Gud: See, jeg lader komme over denne Stad og over alle Steder, (som høre) til den, alt det Onde, som jeg haver talet imod den; thi de have forhærdet deres Nakke, at de ikke høre mine Ord.
5 Hvo, som bespotter en Arm, forhaaner den, som gjorde ham; hvo, som glæder sig over Ulykke, skal ikke holdes uskyldig.
28 Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke.
29 Thi see, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, haver jeg begyndt at handle ilde (med dem), og skulde I, I aldeles holdes uskyldige? I skulle ikke holdes uskyldige; thi jeg kalder et Sværd over alle Jordens Indbyggere, siger den Herre Zebaoth.
30 Og du, du skal spaae over dem alle disse Ord og sige til dem: Herren skal brøle fra det Høie og udgive sin Røst fra fin hellige Bolig; han skal brøle over sin Bolig, han skal lade høre et Frydeskrig som deres, der træde Viinpersen, til alle Jordens Indbyggere.
1 Kommer nær til, I Hedninger! at høre, og I Folk! giver Agt paa; Jorden skal høre til og dens Fylde, Jorderige og al dets Grøde.
4 Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.
15 Ak, for en Dag! thi Herrens Dag er nær og skal komme som en Ødelæggelse fra den Almægtige.
32 Saa sagde den Herre Zebaoth: See, der udkommer en Ulykke fra et Folk til et andet Folk, og der skal en stor Storm opvækkes fra Jordens Sider.
5 Da sagde Esaias til Ezechias: Hør den Herre Zebaoths Ord:
13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?
21 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herren skal hjemsøge de Høies Hær i det Høie og Jordens Konger paa Jorden.
17 Sank dit Kjøbmandskab af Landet, du, som boer i Befæstningen!
10 (O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.
9 Gjører Selskab, I Folk! og bliver (dog) sønderknuste, og mærker med eders Øren, alle I, som ere i langt fraliggende Lande; omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste, omgjorder eder og bliver (dog) sønderknuste.
18 Og eders Pagt med Døden skal blive til Intet, og eders forsigtige (Forbund) med Helvede skal ikke bestaae; naar den overskyllende Flod gaaer over, da skulle I af den vorde nedtraadte.
17 See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.
15 Og den Forsmædelse og Forhaanelse skal være en Underviisning og Forskrækkelse for Hedningerne, som ere trindt omkring dig, naar jeg udfører mine Domme i dig med Vrede og med Grumhed og med Grumheds (megen) Straf, — jeg, Herren, jeg haver talet det —
40 Seer nu til, at det ikke kommer over eder, som er sagt ved Propheterne:
20 Men dersom I vægre eder og ere gjenstridige, da skulle I fortæres af Sværd, thi Herrens Mund haver talet det.
18 Thi hvo stod i Herrens hemmelige Raad, og haver seet og hørt hans Ord? hvo gav Agt paa hans Ord og hørte det?