Jesaja 24:4

Original Norsk Bibel 1866

Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 33:9 : 9 Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.
  • Hos 4:3 : 3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.
  • Jes 2:11-12 : 11 Et Menneskes høie Øine skulle fornedres, og Mændenes Høihed skal nedbøies; men Herren skal alene være høi paa den samme Dag. 12 Thi den Herre Zebaoths Dag (skal komme) over hver Hovmodig og Høi, og over hver Ophøiet, at han skal fornedres,
  • Jes 3:26 : 26 Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.
  • Jes 28:1 : 1 Vee den hovmodige Krone, de Drukne af Ephraim! hvis deilige Prydelse er et affaldet Blomster, som (staaer) ovenover den (meget) fede Dal, (ja vee dem), som tumle om af Viin!
  • Jes 64:6 : 6 Og der var Ingen, som kaldte paa dit Navn, som opvakte sig til at tage fat paa dig; thi du skjulte dit Ansigt for os, og smeltede os i vore Misgjerningers Vold.
  • Jer 4:28 : 28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.
  • Jer 12:4 : 4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    5 Thi Landet er besmittet for dets Indbyggeres Skyld; thi de overtræde Love, forvende Skikke, gjøre en evig Pagt til Intet.

    6 Derfor fortærer Forbandelsen Landet, og de, som boe deri, blive ødelagte; derfor blive de brændte, som boede i Landet, og der skulle blive faa Mennesker tilovers.

    7 Mosten sørger, Viintræet vansmægter, alle (de, som vare) glade af Hjertet, sukke.

  • 3 Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord.

  • 3 Derfor skal Landet sørge, og hver skal vansmægte, som boer deri, med (vilde) Dyr paa Marken og med Fuglene under Himmelen, og selv Fiskene i Havet skulle bortsamles.

  • 1 See, Herren udtømmer Landet og gjør det øde, og forvender dets Skikkelse og adspreder dets Indbyggere.

  • 79%

    8 De banede Veie ere øde, den, som Pleier at gaae fremad Stien, maa lade blive; han haver brudt Pagten, forkastet Stæderne, ikke agtet et Menneske.

    9 Landet sørger, er forsmægtet, Libanon er beskjæmmet, er afhugget; Saron er som en øde Mark, og Basan og Carmel er afrystet.

  • 79%

    19 Landet skal aldeles sønderslaaes, Landet skal aldeles sønderrives, Landet skal aldeles bevæges.

    20 Landet skal aldeles rave som den Drukne, og bortflyttes som en Nathytte; thi dets Overtrædelse er svar over det, og det skal falde og ikke staae op ydermere.

    21 Og det skal skee paa den samme Dag, at Herren skal hjemsøge de Høies Hær i det Høie og Jordens Konger paa Jorden.

  • 4 Hvorlænge skal Landet sørge, og Urter paa al Marken tørres? For deres Ondskabs Skyld, som boe derudi, ere (baade) Dyr og Fugle omkomne; thi de sagde: Han kan ikke see det Sidste af os.

  • 76%

    10 Marken er ødelagt, Landet sørger; thi Kornet er ødelagt, Mosten er fortørret, den ferske Olie er vansmægtet.

    11 Agermændene ere beskjæmmede, Viingaardsmændene hyle for Hvede og for Byg; thi Høsten paa Marken er fordærvet.

    12 Viintræet er tørret, og Figentræet er vansmægtet; (dertil) Granattræet, ja Palmetræet og Æbletræet, alle Træer paa Marken ere fortørrede, ja, Fryd er fortørret fra Menneskens Børn.

  • 11 Man gjorde den (aldeles) øde, den sørgede over mig, der den var øde; alt Landet er ødelagt, thi Ingen lægger det paa Hjerte.

  • 74%

    7 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, naar Herrens Aand blæser derpaa, (ja) Folket er visselig Hø.

    8 Høet bliver tørt, Blomstret falder af, (men) vor Guds Ord bestaaer evindeligen.

  • 4 Og hans deilige Prydelse skal være (som) et affaldet Blomster, som er ovenover den (meget) fede Dal; det (skal blive) som den første Frugt, før Sommeren (kommer), hvilken, naar Nogen, som seer til, faaer at see, (da) skal han opsluge (den), saasnart (han faaer) den i sin Haand.

  • 10 Røver Sølv, røver Guld! thi der er ingen Ende paa Forraad (og) Herlighed af alt kosteligt Tøi.

  • 73%

    11 Man raaber (klagelig) paa Gaderne efter Vinen, al Glæde er formørket, Landets Glæde er vandret derfra.

    12 Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.

    13 Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt.

  • 4 De lede de Fattige af Veien, de Elendige i Landet have skjult sig tillige.

  • 73%

    16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.

    17 (Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!

  • 6 Opløfter eders Øine til Himlene, og seer ned til Jorden nedentil; thi Himlene skulle forsvinde som en Røg, og Jorden ældes som et Klædebon, og dens Indbyggere døe som det; men min Salighed skal blive evindelig, og min Retfærdighed skal ikke brydes.

  • 8 Skulde Landet ikke bæve for dette, og hver, som boer derudi, sørge? ja, det skal altsammen opfare som en Strøm og bortdrives og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.

  • 17 Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 5 Thi den Herre, Herre Zebaoth, naar han rører ved Jorden, da maa den smelte, og alle Indbyggere derudi skulle sørge, og den skal altsammen fare op som en Strøm, og nedsænkes som (af) Ægypti Strøm.

  • 28 Derfor skal Landet sørge, og Himlene deroventil vorde sorte, fordi jeg haver talet det, jeg haver betænkt det, og det angrer mig ikke, og jeg vil ikke vende mig af fra det.

  • 2 Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.

  • 37 Og deres fredelige Græsgange ere afhugne for Herrens grumme Vredes Skyld.

  • 4 Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).

  • Jer 4:8-9
    2 vers
    72%

    8 Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.

    9 Og det skal skee paa den samme Dag, siger Herren, (da) skal Kongens Mod og Fyrsternes Mod forgaae, og Præsterne skulle forskrækkes, og Propheterne forundre sig.

  • 12 Og Herren skal drive Menneskene langt bort, og midt i Landet skal det være meget forladt.

  • 14 Herrens den store Dag er nær, den er nær og haster saare; (der er) Herrens Dags Lyd, der raaber den Vældige bitterligen.

  • 4 Hører dette, I, som opsluge den Fattige, og (det) for at komme de Elendige i Landet til at høre op,

  • 28 Thi jeg vil gjøre Landet til en Ødelæggelse og (aldeles) øde, at dets Styrkes Hovmodighed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ødelægges, at Ingen skal gaae over (dem).

  • 10 Jeg maa opløfte (Røsten med) Graad og Klage paa Bjergene, og (med) Klagemaal paa Græsgangene i Ørken; thi de ere forbrændte, saa der gaaer Ingen igjennem, og man hører ikke Lyd af Fæ; baade Himmelens Fugle og Dyr, de ere bortfløine, de ere bortgangne.

  • 17 Alle Hænder skulle synke, og alle Knæ gaae (ustadige som) Vand.

  • 26 Og dens Porte skulle være bedrøvede og sørge, og hun, som holder sig uskyldig, skal sidde paa Jorden.

  • 21 Thi see, Herren udgaaer af sit Sted til at hjemsøge (hver) Landets Indbyggers Misgjerning over ham, og Landet skal aabenbare sin Blodskyld, og ikke skjule længere over sine Ihjelslagne.

  • 34 Hyler, I Hyrder! og raaber og vælter eder (i Støv), I Ypperlige iblandt Faarene! thi eders Dage ere fyldte til at slagtes, og eders Adspredelser ere komne, og I skulle falde som et ønskeligt Kar.

  • 10 Thi Landet er fuldt af Horkarle, thi Landet sørger for Forbandelsens Skyld, Gresgangene i Ørken ere tørre; og deres Løb er ondt, og deres Magt er ikke ret.

  • 20 Forstyrring over Forstyrring udraabes, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hasteligen ødelagte, (ja) mine Gardiner (ere borttagne) i et Øieblik.

  • 26 Og de, som boe deri, bleve afmægtige, vare knuste og beskjæmmede; de bleve som Græs paa Marken og som de grønne Urter, som Hø paa Tagene og som Korn, der visner, før det staaer (i Ax).

  • 4 Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

  • 10 Zions Datters Ældste laae paa Jorden, de taug, opkastede Støv paa deres Hoved, bandt Sække om; Jomfruer af Jerusalem hængte deres Hoved ned imod Jorden.