Jesaja 24:16

Original Norsk Bibel 1866

Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 21:2 : 2 (Thi) mig er kundgjort et haardt Syn: Den Troløse handler troløst, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! beleir (dem), Madai! jeg haver gjort, at alt dets Suk skal høre op.
  • Jes 33:1 : 1 Vee (dig, du) Ødelægger, du, som dog ikke er bleven ødelagt! og du Troløse, dog man ikke haver handlet troløst imod dig! naar du haver fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du haver gjort Ende paa at handle troløst, skal man handle troløst imod dig.
  • Jer 5:11 : 11 Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.
  • Jer 3:20 : 20 Dog, (ligesom) en Qvinde bliver troløs imod sin Boler, saa ere I af Israels Huus blevne troløse imod mig, siger Herren.
  • Jes 26:15 : 15 Herre! du formerede Folket, du formerede Folket, du er bleven herlig; (men) du skilte dem langt bort (indtil) alle Jordens Ender.
  • Jes 28:5 : 5 Paa den samme Dag skal den Herre Zebaoth være en deilig Krone og herlig Krands for sit Folks Overblevne.
  • Jes 45:22-25 : 22 Vender eder til mig og bliver frelste, alle Jordens Ender! thi jeg er Gud, og Ingen ydermere. 23 Jeg haver svoret ved mig, Retfærdighedens Ord udgik af min Mund, og det skal ikke vende tilbage, at for mig skal bøies hvert Knæ, (ja) hver Tunge skal sværge. 24 Sandelig, i Herren, siger man om mig, ere Retfærdigheder og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som optændes imod ham, skulle beskjæmmes. 25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
  • Jes 48:8 : 8 Ja, du haver ikke hørt dem, ja, du vidste dem og ikke, ja, dit Øre var ikke aabnet fra den (Tid); thi jeg vidste det, at du skulde visseligen handle fortrædeligen, og du er kaldet en Overtræder fra (Moders) Liv.
  • Jes 52:10 : 10 Herren haver blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øine, og alle Jordens Ender skulle see vor Guds Salighed.
  • Jes 60:21 : 21 Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eie Jorden evindeligen, (som de, der ere) mine Plantelsers Qvist, mine Hænders Gjerning, til at bevise mig selv herlig.
  • Jes 66:19-20 : 19 Og jeg vil sætte Tegn paa dem, og jeg vil sende af dem de Undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Pul og Lud, som spænde Bue, til Thubal og Javan, til de langt fraliggende Øer, som have ikke hørt (noget) Rygte om mig og ikke seet min Herlighed; og de skulle kundgjøre min Herlighed iblandt Hedningerne. 20 Og de skulle fremføre alle eders Brødre fra alle Hedningerne paa Heste og paa Vogne og paa bedækkede Vogne og paa Muler og paa Dromedarer, Herren til et Madoffer, til mit hellige Bjerg, til Jerusalem, siger Herren, ligesom Israels Børn føre Madoffer i rene Kar til Herrens Huus.
  • Jer 12:1 : 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
  • Jer 12:6 : 6 Thi baade dine Brødre og din Faders Huus, de ere ogsaa troløse imod dig, ogsaa de skrege efter dig med fuld (Hals); du skal ikke troe dem, naar de tale gode Ting til dig.
  • Klag 1:2 : 2 Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender.
  • Hos 5:7 : 7 De have handlet utro imod Herren, thi de avlede fremmede Børn; nu skal Nymaaneden fortære dem med deres Dele.
  • Hos 6:7 : 7 Men de, de overtraadte Pagten, som Adam; der bleve de troløse imod mig.
  • Mika 5:4 : 4 Og han skal være Fred; naar Assur (end) kommer i vort Land, og naar han træder paa vore Paladser, da ville vi opreise imod ham syv Hyrder og otte af de ypperste Mennesker.
  • Hab 1:3 : 3 Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
  • Mark 13:27 : 27 Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
  • Apg 13:47 : 47 thi saa haver Herren befalet os: Jeg haver sat dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende.
  • Åp 15:3 : 3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang, sigende: Store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande ere dine Veie, du, de Helliges Konge!
  • Åp 16:5-7 : 5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du haver fældet denne Dom! 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd. 7 Og jeg hørte en anden, Alterets (Engel), sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige.
  • Åp 19:1-6 : 1 Og derefter hørte jeg som en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelsen og Æren og Prisen og Magten være Herren vor Gud! 2 Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han haver dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han haver krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. 3 Og de sagde anden Gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. 4 Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde: Amen! Halleluja! 5 Og en Røst udgik fra Thronen, som sagde: Lover vor Gud, alle hans Tjenere og I, som ham frygte, baade de Smaae og de Store! 6 Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lyd og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Halleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, haver antaget Riget.
  • 2 Mos 15:11 : 11 Hvo er som du iblandt Guderne, Herre? hvo er som du herlig beviist i Hellighed, forfærdelig at berømme, som gjør underlige Ting?
  • Sal 2:8 : 8 Begjær af mig, saa vil jeg give dig Hedningerne til Arv, og Verdens Ender til din Eiendom.
  • Sal 22:27-31 : 27 De Sagtmodige skulle æde og mættes, de skulle love Herren, som søge ham; eders Hjerte skal leve altid. 28 Alle Verdens Ender skulle komme ihu og omvende sig til Herren, og alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt. 29 Thi Herren hører Riget til, og han hersker iblandt Hedningerne. 30 Alle Fede paa Jorden skulle æde og tilbede; alle de, som nedfare i Støv, skulle bøie sig for ham, og den, som ikke kan holde sin Sjæl i Live. 31 En Sæd skal tjene ham; den skal tilregnes Herren til Slægt.
  • Sal 58:10 : 10 Førend eders Gryder fornemme (Ild) af Tornebusken, skal (Gud) drive den som levende, som i Vrede, bort med en Storm.
  • Sal 67:7 : 7 Landet har givet sin Grøde; Gud, vor Gud, skal velsigne os.
  • Sal 72:8-9 : 8 Og han skal regjere fra et Hav til et andet, og fra Floden indtil Jordens Ender. 9 De, (som boe i) Ørken, skulle bøie sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv. 10 Konger af Tharsis og Øer skulle føre Skjenk tilbage; Konger af Scheba og Seba skulle fremføre Gave. 11 Ja alle Konger skulle tilbede for ham, alle Hedningerne skulle tjene ham.
  • Sal 98:3 : 3 Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed ihu imod Israels Huus; alle Verdens Ender saae vor Guds Salighed.
  • Sal 106:15 : 15 Da gav han dem det, de begjærede, men sendte Fordærvelse paa deres Sjæl.
  • Sal 107:1-9 : 1 Takker Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed er evindelig. 2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand, 3 og de, som han haver samlet fra Landene, fra Østen og fra Vesten, fra Norden og fra Havet. 4 De, som fore vild i Ørken, paa en øde Vei, de, som fandt ingen Stad, som de kunde boe udi, 5 — (de vare) hungrige, og tørstige tillige, deres Sjæl forsmægtede i dem. 6 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han friede dem af deres Trængsler. 7 Og han førte dem paa en ret Vei, at de gik til en Stad, som de kunde boe udi — 8 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn; 9 fordi han mættede en tørstig Sjæl, og fyldte en hungrig Sjæl med Godt. 10 De, som sadde i Mørke og i Dødens Skygge, bundne i Elendighed og i Jern, 11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad. 12 Derfor ydmygede han deres Hjerter ved Møie; de stødte an, og der var ingen Hjælper. 13 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 14 Han udførte dem af Mørke og Dødens Skygge, og sønderrev deres Baand— 15 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn; 16 fordi han sønderbrød Kobberporte og sønderhuggede Jernstænger. 17 (De, som vare) Daarer formedelst deres Overtrædelses Vei, og bleve plagede for deres Misgjerningers Skyld, 18 — deres Sjæl fik en Vederstyggelighed til al Mad, og de kom nær til Dødens Porte. 19 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest; han frelste dem af deres Trængsler. 20 Han sendte sit Ord og helbredede dem, og reddede dem af deres Fordærvelser — 21 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn, 22 og offre Takoffers Offere, og fortælle hans Gjerninger med Frydesang. 23 De, som fare ned paa Havet i Skibe, som udrette (deres) Gjerning i store Vande, 24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe. 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger. 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke. 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt. 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig. 30 Da bleve de glade, at de vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begjæring — 31 lad dem takke Herren for hans Miskundhed, og for hans underlige Gjerninger imod Menneskens Børn, 32 og ophøie ham i Folkets Forsamlings og rose ham der, hvor de Gamle sidde. 33 Han gjorde Floder til en Ørk, og Vandløb til et tørstigt (Sted), 34 et frugtbart Land til et salt (Land) for deres Ondskab, som boede deri. 35 Han gjorde en Ørk til en Vandsø, og et tørt Land til Vandløb. 36 Og han lod de Hungrige boe der, og de beredte en Stad, som de kunde boe udi. 37 Og de saaede Agre og plantedeViingaarde, og de fik Frugt (af deres) Indkomme. 38 Og han velsignede dem, og de bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Fæ. 39 Derefter bleve de formindskede, og nedbøiede af ond Trængsel og Bedrøvelse. 40 Han udøste Foragt paa Fyrsterne, og lod dem fare vild i det Øde, (hvor) ingen Vei er. 41 Men han ophøiede en Fattig af Elendighed, og gjorde Slægterne som en Hjord. 42 De Oprigtige skulle see det og glæde sig; men al Uretfærdighed maa lukke sin Mund til. 43 Hvo er viis, han skal bevare disse Ting, og de skulle forstaae Herrens Miskundheder.
  • Jes 10:16 : 16 Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth, sende Magerhed iblandt hans Fede, og optænde iblandt hans herlige (Folk) et Baal som et brændende Baal.
  • Jes 17:4 : 4 Og det skal skee, paa den samme Dag skal Jakobs Herlighed blive tynd, og hans Kjøds Fedme skal blive mager.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 74%

    13Thi saa skal det gaae midt i Landet, midt iblandt Folket, som (naar) man haver rystet et Olietræ, (og) som med (overblevne) Viinqviste, naar Viinhøsten er endt.

    14Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.

    15Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet.

  • 19Herre! min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! Hedningerne skulle komme til dig fra Jordens Ender og sige: Vore Fædre eiede dog Falskhed, (ja) Forfængelighed, og det kunde intet gavne dem.

  • 73%

    3Landet skal blive saare udtømt og saare bedrøvet; thi Herren haver talet dette Ord.

    4Landet sørger, det forsmægter, Jorderige er afmægtigt, det forsmægter; de Høie af Folket i Landet ere blevne afmægtige.

  • 73%

    11Alt dens Folk sukker og søger efter Brød, de give deres ønskelige Ting for Mad, at vederqvæge (deres) Sjæl; see, Herre! og sku, at jeg er ringe (agtet)!

    12Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

    13Han sendte en Ild af det Høie i mine Been, og han herskede over den; han udstrakte Garn for mine Fødder, førte mig tilbage, han gjorde mig øde (og) svag den ganske Dag.

  • 72%

    1En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.

    2(Thi) mig er kundgjort et haardt Syn: Den Troløse handler troløst, og Ødelæggeren ødelægger; drag op, Elam! beleir (dem), Madai! jeg haver gjort, at alt dets Suk skal høre op.

    3Derfor ere mine Lænder fulde af Forfærdelse, Veer have betaget mig, ligesom Veer (betage den), som føder; jeg vred mig for at høre det, jeg blev forfærdet, da jeg saae det.

  • 72%

    18Herren, han er retfærdig, thi jeg var gjenstridig imod hans Mund; hører dog, alle Folk! og seer min Smerte; mine Jomfruer og mine unge Karle ere gaaede i Fængsel.

    19Jeg raabte paa mine Elskere, de bedroge mig, mine Præster og mine Ældste i Staden maatte opgive Aanden, da de søgte sig Brød, at de kunde vederqvæge deres Sjæl.

    20See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

    21De hørte, at jeg sukkede, jeg havde (dog) ingen Trøster; alle mine Fjender hørte min Ulykke, de glædede sig, fordi du, du gjorde det; men naar du lader det komme, du kalder ad en Dag, da skulle de være ligesom jeg.

    22Lad al deres Ondskab komme for dit Ansigt, og handle med dem, som du handlede med mig for alle mine Overtrædelsers Skyld; thi mine Sukke ere mange, og mit Hjerte er svagt.

  • 10Thi jeg hørte Manges Fortalelse, (ogsaa af) Magor Missabib, (som sagde:) Forkynder (os det), saa ville vi forkynde det; alle de Mænd, (som skulde holde) Fred med mig, toge vare paa, om jeg haltede, (og sagde:) Han maatte maaskee lade sig overtale, og vi kunde faae Overhaand over ham og hevne os paa ham.

  • 19Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.

  • 71%

    1Vee (dig, du) Ødelægger, du, som dog ikke er bleven ødelagt! og du Troløse, dog man ikke haver handlet troløst imod dig! naar du haver fuldendt at ødelægge, skal du ødelægges, naar du haver gjort Ende paa at handle troløst, skal man handle troløst imod dig.

    2Herre! vær os naadig, vi have biet efter dig; vær aarle deres Arm, tilmed vor Salighed i Nødens Tid.

  • 17(Der skal være) Forskrækkelse og Hule og Snare over dig, du Landets Indbygger!

  • 16Jeg hørte det, og min Bug foruroligedes, mine Læber bævede for Lyden, der kom Raaddenhed i mine Been, og jeg foruroligedes paa mit Sted, paa det jeg maa hvile paa Nødens Dag, naar han drager op imod Folket, han, som skal føre Krigsmagt over det.

  • 24Vi have hørt Rygte derom, vore Hænder ere nedsjunkne; Angest haver betaget os, (ja) Smerte, som hendes, der føder.

  • 17for den Røsts Skyld, som bespotter og forhaaner, for Fjendens og den Hevngjerriges Skyld.

  • 14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.

  • 15Bi efter Fred, og det skal ikke (vorde) godt, efter Lægedoms Tid, og see, Forfærdelse (kommer).

  • 5Vee mig, at jeg var fremmed (iblandt) Mesech, (at) jeg haver boet ved Kedars Pauluner.

  • 1Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.

  • 7Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.

  • 15See, de, de sige til mig: Hvor er Herrens Ord? Kjære, lad det komme.

  • 13Vee dem! thi de vanke hid og did fra mig; Ødelæggelse (skal vederfares) dem, thi de have gjort Overtrædelse imod mig; og jeg, jeg vilde forløse dem, men de, de talede idel Løgn imod mig.

  • 4Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).

  • 25Hvorfor vil du skjule dit Ansigt (og) glemme vor Elendighed og vor Trængsel?

  • 11Thi Israels Huus og Judæ Huus have været heel troløse mod mig, siger Herren.

  • 19Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.

  • 2Gid jeg havde i Ørken et Herberge (som for) de Veifarende! da vilde jeg forlade mit Folk og gaae fra dem; thi de ere allesammen Horkarle, som handle troløst, (endog) paa Forbudsdagen.

  • 20Forstyrring over Forstyrring udraabes, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hasteligen ødelagte, (ja) mine Gardiner (ere borttagne) i et Øieblik.

  • 12Hører mig, (I, som ere) stolte i Hjertet, (som ere) langt fra Retfærdighed!

  • 19Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.

  • 16Alle dine Fjender oplode deres Mund over dig, hvidslede og skare med Tænderne; de sagde: Vi have opslugt; ja, denne er den Dag, som vi biede efter, vi fandt, vi saae (den).

  • 10(O) mit Tærskekorn og det Korn, (som er) i min Lade! det, jeg hørte af den Herre Zebaoth, Israels Gud, kundgjorde jeg eder.

  • 15Men de glædede sig, at jeg haltede, og samlede sig; (ja, og) de Halte samledes til mig, og jeg vidste det ikke, de sønderreve (mig) og tiede ikke.

  • 16Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

  • 13Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?

  • 15Fordi I sagde: Vi have gjort en Pagt med Døden, og gjort et forsigtigt (Forbund) med Helvede; naar en overskyllende Flod gaaer over, da skal den ikke komme til os, thi vi have sat Løgn til vor Tilflugt, og ere skjulte med Falskhed,

  • 5Øerne saae det og frygtede, Jordens Ender forfærdedes (saare); de nærmede sig og kom (hertil).

  • 7See, deres Stærke, de skrige derude; Fredsbud skulle græde beskeligen.

  • 16Mon Maden ikke være afskaaren for vore Øine, (ja) Glæde og Fryd fra vor Guds Huus?

  • 27Hvorfor vil du da sige, Jakob! og tale, Israel: Min Vei er skjult for Herren, og min Ret gaaer min Gud forbi.