Klagesangene 1:18

Original Norsk Bibel 1866

Herren, han er retfærdig, thi jeg var gjenstridig imod hans Mund; hører dog, alle Folk! og seer min Smerte; mine Jomfruer og mine unge Karle ere gaaede i Fængsel.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Sam 12:14-15 : 14 Dersom I frygte Herren og tjene ham og høre hans Røst, og ere ikke Herrens Mund gjenstridige, da skulle baade I og Kongen, som regjerer over eder, være efter Herrens eders Guds (Behag). 15 Men dersom I ikke høre Herrens Røst, men ere Herrens Mund gjenstridige, da skal Herrens Haand være imod eder og imod eders Fædre.
  • Jer 12:1 : 1 Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
  • Klag 1:12 : 12 Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.
  • Sal 119:75 : 75 Herre! jeg veed, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du ydmygede mig troligen.
  • Sal 145:17 : 17 Herren er retfærdig i alle sine Veie og miskundelig i alle sine Gjerninger.
  • Klag 3:42 : 42 Vi, vi have overtraadt og været gjenstridige, du, du tilgav ikke.
  • Esek 14:22-23 : 22 da see, om der Noget overbliver derudi, som undkommer, af de udførte Sønner og Døttre, see, de skulle gaae ud til eder, og I skulle see deres Vei og deres Gjerninger, og I skulle trøstes over den Ulykke, som jeg lod komme over Jerusalem, med alt det, som jeg lod komme over den. 23 Og de skulle trøste eder, naar I see deres Vei og deres Gjerninger; og I skulle fornemme, at jeg Intet haver gjort uden Aarsag af alt det, som jeg gjorde derudi, siger den Herre Herre.
  • Dan 9:7 : 7 Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.
  • Dan 9:9-9 : 9 Hos Herren vor Gud ere Barmhjertigheder og Forladelser, endskjøndt vi have været gjenstridige imod ham, 10 og vi have ikke hørt paa Herrens vor Guds Røst, til at vandre i hans Love, som han lod give for vort Ansigt formedelst sine Tjenere, Propheterne. 11 Men al Israel, de have overtraadt din Lov, og de vege af, saa de ikke hørte din Røst; derfor er udøst over os den Forbandelse og den Ed, som er skreven i Mose, den Guds Tjeners, Lov, fordi vi have syndet imod ham. 12 Og han haver holdt sine Ord, som han talede over os og over vore Dommere, som dømte os, og han har ladet stor Ulykke komme over os, (saadan) som ikke er skeet under al Himmelen, saa som det er skeet i Jerusalem. 13 Ligesom skrevet er i Mose Lov, (saa) er alt dette Onde kommet over os; og vi have ikke (ydmygeligen) bedet for Herrens vor Guds Ansigt, saa at vi omvendte os fra vore Misgjerninger og forstode din Sandhed. 14 Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst. 15 Og nu, Herre vor Gud! du, som udførte dit Folk af Ægypti Land med en stærk Haand og gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag, vi have syndet, vi have handlet ugudeligen. 16 Herre! lad nu din Vrede og din Grumhed vende tilbage, efter alle dine Retfærdigheder, fra din Stad Jerusalem, dit hellige Bjerg; thi for vore Synders Skyld og for vore Fædres Misgjerningers Skyld er Jerusalem og dit Folk blevet til Forhaanelse for alle dem, (som ere) trindt omkring os.
  • Sef 3:5 : 5 Den retfærdige Herre er midt i den, han skal ikke gjøre Uret; hver Morgen lader han sin Ret komme for Lyset, det fattes ikke (derpaa), men en Uretfærdig veed ikke at skamme sig.
  • Rom 2:5 : 5 Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte samler du dig selv Vrede paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag;
  • Rom 3:19 : 19 Men vi vide, at hvadsomhelst Loven siger, siger den til dem, som ere under Loven, paa det hver Mund skal tilstoppes, og al Verden skal være skyldig for Guds Dom.
  • Åp 15:3-4 : 3 Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang og Lammets Sang, sigende: Store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! retfærdige og sande ere dine Veie, du, de Helliges Konge! 4 Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og ære dit Navn? thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Domme ere aabenbarede.
  • Åp 16:5-7 : 5 Og jeg hørte Vandenes Engel sige: Retfærdig er du, Herre, du, som er, og som var, du Hellige, at du haver fældet denne Dom! 6 Fordi de have udøst Helliges og Propheters Blod, haver du og givet dem Blod at drikke; thi de ere det værd. 7 Og jeg hørte en anden, Alterets (Engel), sige: Ja, Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige.
  • Jer 22:8-9 : 8 Og mange Hedninger skulle gaae forbi denne Stad, og de skulle sige, hver til sin Næste: Hvorfor haver Herren saaledes gjort ved denne store Stad? 9 Og de skulle sige: Fordi at de forlode Herrens deres Guds Pagt, og de tilbade for andre Guder og tjente dem.
  • Jer 25:28-29 : 28 Og det skal skee, naar de vægre sig ved at tage Bægeret af din Haand til at drikke, da skal du sige til dem: Saa sagde den Herre Zebaoth: I skulle dog drikke. 29 Thi see, i den Stad, som er kaldet efter mit Navn, haver jeg begyndt at handle ilde (med dem), og skulde I, I aldeles holdes uskyldige? I skulle ikke holdes uskyldige; thi jeg kalder et Sværd over alle Jordens Indbyggere, siger den Herre Zebaoth.
  • Jer 49:12 : 12 Thi saa sagde Herren: See, de, som ikke vare dømte til at drikke af Bægeret, skulle jo drikke, og skulde du selv aldeles holdes uskyldig? du skal ikke holdes uskyldig, men visselig drikke.
  • Klag 1:5-6 : 5 Dens Modstandere ere blevne til Hoved, dens Fjender ere trygge, thi Herren haver bedrøvet den for dens mange Overtrædelsers Skyld; dens spæde Børn ere dragne i Fængsel for Modstanderens Ansigt. 6 Og fra Zions Datter er udført al hendes Prydelse; hendes Fyrster vare ligesom Hjorte, der ikke finde Føde, og gik foruden Kraft for Forfølgerens Ansigt.
  • 2 Mos 9:27 : 27 Da sendte Pharao (Bud) hen og lod kalde Mose og Aron, og sagde til dem: Jeg haver syndet denne Gang; Herren er den Retfærdige, men jeg og mit Folk ere de Ugudelige.
  • 5 Mos 28:32-41 : 32 Dine Sønner og dine Døttre skulle gives til et andet Folk, og dine Øine skulle see derpaa og fortæres over dem hver Dag; og der skal Intet være i din Haands Magt. 33 Dit Lands Frugt og alt dit Arbeide skal et Folk æde, som du ikke kjender, og du skal ikkun lide Vold og blive knust alle Dage. 34 Og du skal blive galen for dine Øines Syn, som du skal see. 35 Herren skal slaae dig med en ond Byld paa Knæerne og paa Laarene, af hvilken du skal ikke kunne læges, fra din Fodsaale og til din Hovedisse. 36 Herren skal lade dig og din Konge, som du skal sætte over dig, gaae til et Folk, som hverken du, ei heller dine Fædre kjendte, og der skal du tjene andre Guder af Træ og Steen. 37 Og du skal blive til en Forskrækkelse, til et Ordsprog og til Spot iblandt alle Folkene, hvor Herren skal føre dig hen. 38 Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle Lidet ind, thi Græshoppen skal opæde det. 39 Du skal plante og dyrke Viingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke samle, thi Ormen skal fortære det. 40 Du skal have Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olie, thi dit Olietræ skal oprykkes. 41 Du skal avle Sønner og Døttre, men de skulle ikke være for dig, thi de skulle gaae i Fængslet.
  • 5 Mos 29:22-28 : 22 Da skal den følgende Slægt sige, ja eders Børn, som skulle opstaae efter eder, og den Fremmede, som skal komme fra et langt fraliggende Land, naar de see dette Lands Plager og de Sygdomme derudi, med hvilke Herren gjør dem syge derudi, 23 at alt dets Land er brændt, Svovel og Salt, at det ikke kan tilsaaes, ei heller give Grøde, og ingen Urt kan opvoxe derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim ere omkastede, hvilke Herren omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed. 24 (Ja) da skulle alle Folk sige: Hvorfor haver Herren saaledes gjort imod dette Land? hvad er dette for en stor fnysende Vrede? 25 Da skal man sige: Fordi at de have forladt Herrens, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægypti Land, 26 og de gik bort og tjente andre Guder, og tilbade dem, de Guder, som de ikke kjendte, og (af hvilke) ingen havde meddeelt dem (Noget); 27 derfor er Herrens Vrede optændt imod dette Land, at han haver ført al den Forbandelse over det, som skreven er i denne Bog. 28 Og Herren haver oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og stor Fortørnelse, og bortkastet dem til et andet Land, som det sees paa denne Dag.
  • 5 Mos 32:4 : 4 (Han er) Klippen, hans Gjerning er fuldkommen, thi alle hans Veie ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Uretfærdighed, han er retfærdig og oprigtig.
  • Dom 1:7 : 7 Da sagde Adoni-Besek: Halvfjerdsindstyve Konger, hvis Tommelfingre og Tommeltæer vare afhugne, opsamlede under mit Bord; saasom jeg haver gjort, saa haver Gud betalt mig; og de førte ham til Jerusalem, og der døde han.
  • 1 Sam 15:23 : 23 Thi Gjenstridighed er en Trolddoms Synd, og at blive ved (deri) er Uretfærdighed og Afgudsdyrkelse; efterdi du har forkastet Herrens Ord, da har han og forkastet dig, at (du skal) ikke være Konge.
  • 1 Kong 9:8-9 : 8 Og dette Huus, (omendskjønt det) skal blive høit, skulle dog alle, som gaae frem forbi det, grue for og hviske, og de skulle sige: Hvorfor haver Herren gjort saaledes ved dette Land og ved dette Huus? 9 Og de skulle sige: Fordi de forlode Herren deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægypti Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade for dem og tjente dem; derfor haver Herren ladet komme alt dette Onde over dem.
  • 1 Kong 13:21 : 21 Og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde Herren: Fordi at du har været Herrens Mund gjenstridig og har ikke holdt det Bud, som Herren din Gud bød dig,
  • Esra 9:13 : 13 Og efter alt det, som er kommet over os for vore de onde Gjerninger og for vor store Skyld, da haver du, vor Gud, sparet, (og straffet os) mindre, end vor Misgjerning (har fortjent), og givet os en Redning, som denne er.
  • Neh 1:6-8 : 6 Kjære, lad dit Øre mærke og, dine Øine være aabnede til at høre paa din Tjeners Bøn, som jeg beder for dit Ansigt idag, Dag og Nat, for Israels Børn, dine Tjenere; og jeg bekjender Israels Børns Synder, som vi have syndet imod dig, baade jeg og min Faders Huus have syndet. 7 Vi have aldeles fordærvet os for dig, og ikke holdt de Bud og de Skikke og de Rette, som du haver budet Mose, din Tjener. 8 Kjære, kom det Ord ihu, som du bød Mose, din Tjener, sigende: Naar I forgribe eder, (da) skal jeg adsprede eder iblandt Folkene;
  • Neh 9:26 : 26 Men de bleve gjenstridige og vare opsætsige imod dig, og kastede din Lov bag deres Ryg og ihjelsloge dine Propheter, som vidnede for dem for at omvende dem til dig, og de gjorde store Bespottelser.
  • Neh 9:33 : 33 Og du er retfærdig i alt det, som er kommet over os; thi du handlede troligen, men vi, vi handlede ugudeligen.
  • Sal 107:11 : 11 — fordi de vare gjenstridige imod Guds Ord og havde foragtet den Høiestes Raad.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    14Mine Overtrædelsers Aag er tilbundet ved hans Haand, de ere sammenviklede, de ere komne op over min Hals, han lod min Kraft falde; Herren haver givet mig i (deres) Hænder, jeg kan ikke opkomme.

    15Herren nedtraadte alle mine Mægtige, (som vare) midt i mig, han lod sammenkalde en Forsamling over mig til at forstyrre mine unge Karle; Herren traadte Viinpersen for Jomfruen, Judæ Datter.

    16Over disse Ting græder jeg; mit Øie, mit Øie nedflyder med Vand, thi Trøsteren, som skulde vederqvæge min Sjæl, er langt fra mig; mine Børn ere ødelagte, thi Fjenden fik Overhaand.

    17Zion udbreder sine Hænder, der er Ingen, som trøster den; Herren bød om Jakob, at de, (som vare) omkring ham, (skulde vorde) hans Modstandere; Jerusalem var som en ureen Qvinde imellem dem.

  • 79%

    1Hvorledes sidder Staden (saa) eenlig, som havde meget Folk? den er som en Enke; (den, som var saa) stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er skatskyldig.

    2Den græder om Natten, og dens Taarer (løbe) over dens Kinder; der er Ingen, som trøster den, af alle dem, som elskede den; alle dens Venner ere troløse imod den, de ere dens Fjender.

    3Juda er bortført for Elendighed og for megen (Trældoms) Tjeneste, hun boer iblandt Hedningerne, hun finder ikke Ro; alle hendes Forfølgere grebe hende imellem trange (Stæder).

    4Zions Veie sørge, fordi man ikke kommer til Forsamling; alle dens Porte ere ødelagte, dens Præster sukke; dens Jomfruer ere bedrøvede, og for hende selv (er det) bittert.

    5Dens Modstandere ere blevne til Hoved, dens Fjender ere trygge, thi Herren haver bedrøvet den for dens mange Overtrædelsers Skyld; dens spæde Børn ere dragne i Fængsel for Modstanderens Ansigt.

    6Og fra Zions Datter er udført al hendes Prydelse; hendes Fyrster vare ligesom Hjorte, der ikke finde Føde, og gik foruden Kraft for Forfølgerens Ansigt.

  • 78%

    11Alt dens Folk sukker og søger efter Brød, de give deres ønskelige Ting for Mad, at vederqvæge (deres) Sjæl; see, Herre! og sku, at jeg er ringe (agtet)!

    12Kommer det ikke eder ved, Alle, som gaae forbi ad Veien? skuer og seer, om der er en Smerte som min Smerte, der mig er vederfaren; thi Herren haver bedrøvet (mig) paa sin grumme Vredes Dag.

  • 19See, mit Folks Datters Raabs Lyd (kommer) fra et langt fraliggende Land; er da Herren ikke i Zion? eller er dens Konge ikke i den? hvorfor opirrede de mig med deres udskaarne Billeder, med et fremmed (Folks) Forfængeligheder?

  • 8Hyl som en Jomfru, der haver ombundet en Sæk, for sin Ungdoms Mand.

  • 77%

    19Jeg raabte paa mine Elskere, de bedroge mig, mine Præster og mine Ældste i Staden maatte opgive Aanden, da de søgte sig Brød, at de kunde vederqvæge deres Sjæl.

    20See, Herre! at jeg haver Angest, mine Indvolde ere rørte, mit Hjerte haver vendt sig inden i mig, thi jeg haver været meget gjenstridig; udentil haver Sværdet gjort (mig) barnløs, i Huset var Døden.

  • 21Der laae paa Jorden i Gaderne Ung og Gammel; mine Jomfruer og mine unge Karle ere faldne ved Sværdet; du ihjelslog paa din Vredes Dag, du slagtede, du sparede ikke.

  • 4Derfor sagde jeg: Seer om fra mig, jeg vil beskeligen græde; haster ikke at trøste mig over mit Folks Datters Ødelæggelse.

  • 17Og du skal sige dette Ord til dem: Mine Øine rinde med Graad Nat og Dag, og holde ikke op; thi Jomfruen, mit Folks Datter, er forstyrret med stor Forstyrrelse, (hendes) Saar er meget svagt.

  • 75%

    18og (at) de skynde sig og opløfte Røsten med Klage over os, at vore Øine kunne rinde med Graad, og vore Øienlaage flyde med Vand.

    19Thi der er hørt en Klagerøst fra Zion: Hvorledes ere vi ødelagte? vi ere saare beskjæmmede, thi vi have forladt Landet, thi de have nedkastet vore Boliger.

  • 9I uddrive mit Folks Qvinder, (hver) af sin Vellysts Huus, I tage min Prydelse fra hendes spæde Børn evindelig.

  • 14Derfor haver Herren været aarvaagen med det Onde, og ladet det komme over os; thi Herren vor Gud er retfærdig i alle sine Gjerninger, som han gjorde, efterdi vi ikke hørte hans Røst.

  • 74%

    8Derfor er Herrens Vrede over Juda og Jerusalem, og han haver givet dem hen i Ustadighed til Ødelæggelse og til en Hvidsel, ligesom I see med eders Øine.

    9Thi see, vore Fædre ere faldne ved Sværdet, tilmed ere vore Sønner og vore Døttre og vore Hustruer (bortførte) i Fængsel for denne (Sags) Skyld.

  • 74%

    8Jerusalem haver syndet svarlig, derfor er den som en ureen Qvinde; Alle, som ærede den, agte den ringe, thi de saae dens Blusel, ja, den sukkede selv og har vendt sig tilbage.

    9Dens Ureenhed var paa dens Sømme, den kom ikke sit Yderste ihu, og den er nedfaren i underlige (Maader, der er) Ingen, som trøster den; Herre! see min Elendighed, thi Fjenden gjorde sig stor.

  • 17Men dersom I ikke ville høre dette, skal min Sjæl græde i Skjul for (eders) Hovmodigheds Skyld og hyle saare, og mit Øie skal rinde med Graad, thi Herrens Hjord er fangen bortført.

  • 13Derfor er mit Folk bortført, fordi det haver ikke Kundskab, og dets ærede (Folk) er blevet til hungrige Folk, og dets menige (Folk) er forsmægtet af Tørst.

  • 2Juda sørger, og dens Porte vansmægte, de gaae i Sørgeklæder i Landet, og Jerusalems Klagemaal opstiger.

  • 5Og nu, hvad skal jeg her (vel gjøre)? sagde Herren, thi mit Folk er borttaget for Intet; deres Regenter komme Hylen afsted, sagde Herren, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag.

  • 74%

    10Zions Datters Ældste laae paa Jorden, de taug, opkastede Støv paa deres Hoved, bandt Sække om; Jomfruer af Jerusalem hængte deres Hoved ned imod Jorden.

    11Mine Øine forsmægtede for den (megen) Graad, mine Indvolde rørtes, min Lever er udgydt paa Jorden over mit Folks Datters Forstyrrelse, der de spæde og diende Børn forsmægtede paa Gaderne i Staden.

  • 31O Slægt! seer (dog og mærker) Herrens Ord; er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et meget mørkt Land? hvorfor sagde (da) mit Folk: Vi herske, vi ville ikke ydermere komme til dig?

  • 19Mon du haver aldeles forkastet Juda? eller væmmes din Sjæl ved Zion? hvorfor haver du ladet slaae os, at ingen Lægedom er for os? man forventede Fred, og der var intet Godt, og Lægedommens Tid, og see, der er Forfærdelse.

  • 13Derfor, saa sagde Herren: Spørger dog iblandt Hedningerne, hvo haver hørt saadanne Ting? Israels Jomfru haver gjort en saare gruelig Ting.

  • 20Men, Herre Zebaoth! du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte, jeg skal see din Hevn paa dem, thi jeg haver aabenbaret for dig min Sag.

  • 19Vee mig for min Forstyrrelse! mit Saar er (meget) svagt; men jeg, jeg sagde: Visseligen, denne er en Sygdom, og jeg maa bære den.

  • 74%

    8Derfor maa jeg græde og hyle, jeg maa gaae røvet og blottet, jeg maa anstille en Hylen som Dragerne, og Sorg som Strudsungerne.

    9Thi dens Saar ere ulegelige; thi det er kommet indtil Juda, det naaede indtil mit Folks Port, indtil Jerusalem.

  • 7Herre! dig hører Retfærdighed til, men os (vort) Ansigts Blusel, som (det er) paa denne Dag, (nemlig) hver i Juda, og dem, som boe i Jerusalem, og al Israel, de, som ere nær, og de langt borte, i alle Landene, der hvor du haver fordrevet dem hen for deres Forgribelses Skyld, med hvilken de have forgrebet sig imod dig.

  • 15Og Malkom skal gaae i Fængsel, han og hans Fyrster tillige, sagde Herren.

  • 17De skulle være imod den trindt omkring som Vogtere paa Marken; thi den haver været gjenstridig imod mig, siger Herren.

  • 9Jeg vil bære Herrens Vrede, thi jeg haver syndet imod ham, indtil han udfører min Sag og skaffer mig Ret; han skal udføre mig til Lyset, jeg skal see paa hans Retfærdighed.

  • 16Vort Hoveds Krone er affalden; vee os nu! thi vi have syndet.

  • 11Saa hører mig nu, og fører de Fangne tilbage, som I have taget fangne af eders Brødre; thi Herrens grumme Vrede er over eder.

  • 8Ombinder derfor Sække, græder og hyler; thi Herrens grumme Vrede er ikke vendt tilbage fra os.

  • 26O mit Folks Datter! ombind en Sæk og vælt dig i Asken, gjør dig Sorg (som for) en eneste (Søn), en (saare) bitter Hylen; thi Ødelæggeren skal komme hasteligen over os.

  • 28Der er deres Røst, som flye og ere undkomne af Babels Land, at kundgjøre udi Zion Herrens vor Guds Hevn, hans Tempels Hevn.

  • 4Paa den samme Dag skal man optage et Ordsprog over eder, og beklage sig med en ynkelig Klage (og) sige: Vi ere ganske forstyrrede, han haver bortskiftet (mit) Folks Deel; hvorledes unddrager han Mit fra mig? han deler ud, idet han afvender vore Agre (fra os til Andre).