Jesaja 24:15
Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet.
Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
14 Disse skulle opløfte deres Røst, de skulle synge (med Fryd), de skulle raabe høit fra Havet for Herrens Herligheds Skyld.
12 De skulle tillægge Herren Ære, og kundgjøre hans Priis paa Øerne.
9 Thi Øer skulle bie efter mig, og Tharsis-Skibe ere i Begyndelsen, at føre dine Børn hid langt fra, (ja) deres Sølv og deres Guld med dem, til Herrens, din Guds, Navn og til Israels Hellige, thi han haver prydet dig.
16 Vi høre Lovsange fra Jordens yderste (Ende), den Retfærdige til Ære; men (nu) maa jeg sige: Jeg er mager, jeg er mager, vee mig! thi de Troløse handle troløst, ja, med Troløshed handle de Troløse troløst.
4 Og I skulle sige paa den samme Dag: Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er høit.
5 Synger Herren Psalmer, thi han haver gjort herlige Ting; dette blive kundgjort paa den ganske Jord!
5 Og eders Øine skulle see det, og I, I skulle sige: Herren bør storligen ophøies fra Israels Landemærke.
10 Synger Herren en ny Sang, hans Priis fra Jordens Ende, I, som nedfare paa Havet, og dets Fylde, Øerne, og deres Indbyggere!
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
11 Herren (skal være) forfærdelig over dem, naar han lader bortsvinde alle Jordens Guder, og de skulle tilbede ham, hver fra sit Sted, (ja) alle Hedningernes Øer.
2 Fører til Herren hans Navns Ære, tilbeder for Herren i hellig Prydelse.
3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
15 Thi dine Tjenere have Behagelighed til dens Stene, og de forbarme sig over dens Støv.
24 Forteller hans Herlighed iblandt Hedningerne, hans underlige Gjerninger idlandt alle Folkene.
16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,
11 Men fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang (skal) mit Navn (være) stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted fremføres Røgelse for mit Navns Skyld og reent Madoffer; thi mit Navn (skal være) stort iblandt Hedningerne, sagde den Herre Zebaoth.
16 Du skal bortsprede dem, og Veiret skal opløfte dem, og en Storm skal adsprede dem; men du, du skal fryde dig i Herren, du skal rose dig i Israels Hellige,
18 Nu skulle Øerne forfærdes paa dit Falds Dag, ja Øer, som ere i Havet, skulle forskrækkes for din Udgang.
23 Synger (med Fryd), I Himle! thi Herren haver gjort det, raaber (med Glæde), I nederste (Stæder) i Jorden! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi; thi Herren haver gjenløst Jakob og beviist sig herlig i Israel.
5 Og de skulle synge om Herrens Veie, thi Herrens Ære er stor.
32 Havet skal bruse og dets Fylde, Marken skal frydes og alt det, som er derpaa.
25 Tharsis-Skibe, de sang om dig (for) din Handels (Skyld), ja, du var fyldt, og var saare æret midt i Havet.
5 Øerne saae det og frygtede, Jordens Ender forfærdedes (saare); de nærmede sig og kom (hertil).
11 Himlene skulle glædes, og Jorden fryde sig, Havet skal bruse og dets Fylde.
25 Udi Herren skulle de retfærdiggjøres, ja rose sig, al Israels Sæd.
21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
19 De skulle kalde Folkene paa Bjerget, der skulle de offre Retfærdigheds Offere; thi de skulle die Havets Overflødighed og de Liggendefæ, (som ere) skjulte i Sandet.
16 Giver Herren eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde sig paa de mørke Bjerge; og I skulle forvente Lys, og han skal gjøre det til Dødens Skygge, og skaffe det til Mørkhed.
34 Thi Herren hører de Fattige og foragter ikke sine Bundne.
27 Ære og Hæder er for hans Ansigt, Styrke og Glæde er i hans Sted.
17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.
3 Thi jeg vil prædike om Herrens Navn: Giver vor Gud stor (Ære).
24 — de, de saae Herrens Gjerninger, og hans underlige Gjerninger i det Dybe.
30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.
10 Roser eder af hans hellige Navn; deres Hjerte skal glædes, som søge Herren.
21 Thi Herren skal der være os herlig, (der skal være) et Sted med Floder, med vide og brede Strømme (paa begge Sider); intet Skib, som roes, skal fare deri, og intet ypperligt Skib skal fare derigjennem.
13 See, mon det ikke (komme) fra den Herre Zebaoth, at Folkene skulle have bemøiet sig for Ilden, og (alleslags) Folk skulle være blevne trætte forgjæves?
10 Thi drager over til Kithims Øer og seer, og sender til Kedar og mærker saare (nøie) og seer, om der er skeet (Saadant), som dette.
13 De skulle love Herrens Navn, thi hans Navn alene er ophøiet; hans Majestæt er over Jorden og Himmelen.
27 See, Herrens Navn kommer langt fra, hans Vrede brænder, og Byrden er svar; hans Læber ere fulde af Fortørnelse, og hans Tunge er som en fortærende Ild.
2 Og see, Israels Guds Herlighed kom fra Veien mod Østen, og hans Lyd var som store Vandes Lyd, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
7 Herrens Røst udhugger Ildsluer.
7 Havet skal bruse og dets Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
19 Da skulle de frygte Herrens Navn fra Vesten, og hans Herlighed fra Solens Opgang; naar Fjenden kommer som en Flod, skal Herrens Aand oprette Banner imod ham.
1 Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
16 Derfor skal Herren, den Herre Zebaoth, sende Magerhed iblandt hans Fede, og optænde iblandt hans herlige (Folk) et Baal som et brændende Baal.