Jeremia 31:35

Original Norsk Bibel 1866

Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 51:15 : 15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Jer 10:16 : 16 Jakobs Deel er ikke som disse; thi han er den, som haver dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Sal 136:7-9 : 7 han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig, 8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig, 9 Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig;
  • 1 Mos 1:14-18 : 14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar. 15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa. 16 Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne. 17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden, 18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt.
  • 5 Mos 4:19 : 19 og at du ikke skulde opløfte dine Øine til Himmelen, og du skulde see Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og du skulde tilskyndes at tilbede dem og tjene dem, hvilke Herren din Gud haver uddeelt til alle Folkene under den ganske Himmel.
  • Sal 19:1-6 : 1 Til Sangmesteren; Davids Psalme. 2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gjerning. 3 En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab. 4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt. 5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem. 6 Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.
  • Jer 32:18 : 18 du, som gjør Miskundhed imod Tusinder, og som betaler Fædrenes Misgjerning i deres Børns Barm efter dem; du store, du vældige Gud, hvis Navn er Herren Zebaoth!
  • Jer 50:34 : 34 Deres Løser er stærk, Herre Zebaoth er hans Navn, han skal visseligen udføre deres Sag, paa det han kan komme Landet til at hvile, men Indbyggerne i Babel til at bæve.
  • Matt 8:25-26 : 25 Og hans Disciple gik til ham, vakte ham op og sagde: Herre, frels os! vi forgaae. 26 Og han sagde til dem: Hvi ere I frygtagtige, I lidet troende? Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
  • Jer 51:19 : 19 Jakobs Deel er ikke som disse, thi han er den, som danner Alting, og (Israel er) hans Arvs Stamme; Herre Zebaoth er hans Navn.
  • Matt 5:45 : 45 paa det I skulle vorde eders Faders Børn, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgaae over Onde og Gode, og lader regne over Retfærdige og Uretfærdige.
  • Jer 46:18 : 18 (Saa vist som) jeg lever, siger Kongen, hvis Navn er Herre Zebaoth, sandeligen, som Thabor iblandt Bjergene og som Carmel ved Havet skal han komme.
  • Jes 54:5 : 5 Thi den, som haver gjort dig, er din Mand, Herren Zebaoth er hans Navn, og din Gjenløser er Israels Hellige, han skal kaldes al Jordens Gud.
  • Jes 63:12 : 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?
  • Jer 5:22 : 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.
  • Sal 72:5 : 5 De skulle frygte dig, saalænge Solen (er til), og saalænge Maanen (varer), fra Slægt til Slægter.
  • Sal 72:17 : 17 Hans Navn skal blive evindelig; saalænge som Solen varer, skal hans Navn forplantes fra Børn til Børnebørn, og de skulle velsigne sig selv i ham; alle Hedninger skulle prise ham salig.
  • Sal 74:13 : 13 Du, du adskilte Havet med din Styrke, du sønderbrød Dragers Hoveder i Vandene.
  • Sal 74:16 : 16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.
  • Sal 78:13 : 13 Han adskilte Havet og lod dem gaae igjennem, og stillede Vandet som en Dynge.
  • Sal 89:2 : 2 Jeg vil synge om Herrens Miskundheder evindeligen, jeg vil kundgjøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.
  • Sal 89:36-37 : 36 Jeg svoer eengang ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: 37 Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Throne som Solen for mig.
  • Sal 93:3-4 : 3 Herre! Strømme opløfte, Strømme opløfte deres Lyd, Strømme opløfte deres sammenstødende (Bølger). 4 (Dog er) Herren mægtigere i det Høie end mange Vandes Lyd, (ja) end de mægtige Bølger i Havet.
  • Sal 106:9 : 9 Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og lod dem gaae igjennem Afgrundene som en Ørk.
  • Sal 107:25-29 : 25 Der han talede, da lod han et Stormveir reise sig, og det opløftede dets Bølger. 26 De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl smeltedes ved Ulykke. 27 De dreves omkring og ravede som den Drukne, og al deres Viisdom blev opslugt. 28 Og de raabte til Herren, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. 29 Han lod Stormen blive stille, og deres Bølger lagde sig.
  • Sal 114:3-5 : 3 Havet saae og flyede, Jordanen løb tilbage. 4 Bjergene sprang som Vædere, Høiene som unge Lam. 5 Hvad (skadede) dig, du Hav, at du flyede, du Jordan, at du løb tilbage?
  • Sal 119:89 : 89 Herre! dit Ord bestaaer evindelig i Himlene.
  • Job 26:12 : 12 Ved sin Kraft skiller han Havet ad, med sin Forstand bryder han (dets) Hovmodighed.
  • Job 38:10-11 : 10 der jeg gjennembrød for det ved min Skik, og satte Stang og Døre (derfor), 11 og jeg sagde: Hid til skal du komme og ikke (gaae) længere, og her skal den sætte sig imod dine høie Bølger?
  • Job 38:33 : 33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
  • 2 Mos 14:21-22 : 21 Og Mose udrakte sin Haand over Havet, og Herren lod Havet bortfare ved et stærkt Østenveir den ganske Nat, og gjorde Havet som det Tørre, og Vandene skiltes ad. 22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.
  • Jes 48:2 : 2 Thi de kaldte sig af den hellige Stad og forlode sig fast paa Israels Gud; Herre Zebaoth er hans Navn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    36 Om disse Skikke (kunde) aflade fra (at være) for mit Ansigt, siger Herren, (da) skal og Israels Sæd ophøre at være et Folk for mit Ansigt alle Dage.

    37 Saa sagde Herren: Om Himlene (kunde) maales oventil, og Jordens Grundvolde (kunde) udforskes nedentil, (saa) vil jeg og forkaste al Israels Sæd for alt det, som de have gjort, siger Herren.

  • 25 Saa sagde Herren: Dersom min Pagt med Dag og Nat ikke bliver ved, og (om) jeg ikke haver sat Himmelens og Jordens Skikke,

  • 15 Thi jeg er Herren din Gud, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.

  • 8 Den, som gjør Syvstjernen og Orion, og omvender Dødens Skygge til Morgenen, og gjør Dagen, at den bliver mørk som Natten, den, som kalder ad Havets Vande og udøser dem ovenpaa Jorden, — Herren er hans Navn,

  • 76%

    19 Og Herrens Ord skede til Jeremias, sigende:

    20 Saa sagde Herren: Dersom I kunne rygge min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, og at der ikke bliver Dag og Nat i deres Tid,

  • 6 Han er den, som bygger sine høie (Sale) i Himmelen og grundfæster sin Klynge paa Jorden, den, som kalder ad Vandene i Havet og udøser dem ovenpaa Jorden, Herren er hans Navn.

  • 13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.

  • 22 Ville I ikke frygte mig, siger Herren, og ikke bæve for mit Ansigt? jeg, som haver sat Sand til Havets Grændse med en evig Skik, at det kan ikke gaae over det; og (om) dets Bølger end bevæge sig, skulle de ikke formaae (noget), og (om) de (end deri) vilde bruse, skulle de dog ikke gaae over det.

  • 2 Saa sagde Herren, som gjør det, den Herre, som danner det til at befæste det. Herre er hans Navn:

  • 16 Saa sagde Herren, som gjorde Vei i Havet, og Sti i stærke Vande,

  • 73%

    7 han, som gjorde de store Lys, thi hans Miskundhed er evindelig,

    8 Solen til at regjere om Dagen, thi hans Miskundhed er evindelig,

    9 Maanen og Stjernerne til at regjere om Natten, thi hans Miskundhed er evindelig;

  • 26 Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syvfold, som syv Dages Lys, paa den Dag, da Herren skal forbinde sit Folks Brøst og læge dets Vunders Saar.

  • 10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Orion skulle ikke lade deres Lys skinne; Solen skal formørkes, naar den opgaaer, og Maanen ikke lade sit Lys skinne.

  • 73%

    14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gjøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider, og til Dage og Aar.

    15 Og de skulle være til Lys i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden; og det skede saa.

    16 Og Gud gjorde de to store Lys: det store Lys at regjere Dagen, og det lille Lys at regjere Natten, og Stjernerne.

    17 Og Gud satte dem i Himmelens udstrakte Befæstning, til at lyse over Jorden,

    18 og til at regjere om Dagen og om Natten, og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saae, at det var godt.

  • 73%

    19 Solen skal ikke ydermere være dig til et Lys om Dagen, og Maanen skal ikke oplyse dig til et Skin, men Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Gud til din Herlighed.

    20 Din Sol skal ikke ydermere gaae ned, og din Maane ikke borttages; thi Herren skal være dig til et evigt Lys, og din Sorgs Dage ere (da) fuldendte.

  • Job 9:7-8
    2 vers
    72%

    7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,

    8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,

  • 15 Slaaer eders Hakker sammen til Sværd, og eders Segle til Spyd; den Skrøbelige skal sige: Jeg er en vældig (Krigsmand).

  • 6 Solen skal ikke stikke dig om Dagen, eller Maanen om Natten.

  • 72%

    6 Himlene ere gjorte ved Herrens Ord, og al deres Hær ved hans Munds Aand.

    7 Han er den, som holder Vandet tilsammen i Havet som en Dynge, han sætter Afgrundene til (at være) Forraadskammere.

  • 19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.

  • 71%

    7 den, som gjør Bjergene faste med sin Kraft, som er omgjordet med Magt,

    8 som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.

  • 1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.

  • 10 Jorden bæver for deres Ansigt, Himmelen bæver; Sol og Maane blive sorte, og Stjernerne forholde deres Skin.

  • 3 Lover ham, Sol og Maane, lover ham, alle lyse Stjerner!

  • 7 Men der skal være een Dag, den, den skal kjendes af Herren, den skal ikke (være) Dag og Nat; thi det skal skee, om Aftens Tid skal der være Lys.

  • 16 Dagen (hører) dig til, Natten (hører) dig ogsaa til; du, du beredte Lyset og Solen.

  • 10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • 15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,

  • 30 Og det skal bruse derover paa den samme Dag, ligesom Havet bruser, og det skal see til Landet, og see, da er der Mørkhed, Angest, og Lyset skal formørkes i dets Ødelæggelser.

  • 8 Jeg vil lade alle klare Lys i Himmelen blive sorte over dig, og jeg vil give Mørkhed over dit Land, siger den Herre Herre.

  • 3 Af de spæde og diende (Børns) Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld, for at komme Fjenden til at høre op, og den, som vil hevne sig.

  • 15 Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet.

  • 6 Thi saa sagde den Herre Zebaoth: Endnu eengang, om en liden (Stund), saa vil jeg bevæge Himlene og Jorden og Havet og det Tørre.

  • 30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.

  • 3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.

  • 30 Og Herren skal lade høre sin majestætiske Røst, og lade see, (at han) nedlader sin Arm i (sin) Vredes Grumhed og med en fortærende Ildslue, med Adspredelse og Vandskyl og Hagelstene.

  • 23 Og Maanen skal beskjæmmes, og Solen skamme sig; thi den Herre Zebaoth skal regjere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældste (skal være) Herlighed.