Salmenes bok 50:1
Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Af Zion aabenbaredes Gud herligen, i en fuldkommen Deilighed.
3 Vor Gud skal komme og ikke tie; en Ild for hans Ansigt skal fortære, og omkring ham stormer det saare.
4 Han skal kalde ad Himmelen ovenfra, og ad Jorden for at dømme sit Folk:
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
4 Herren er høi over alle Hedninger, hans Ære er over Himlene.
3 Thi see, Herren skal gaae ud fra sit Sted, og nedfare og træde paa Høiene i Landet.
19 Dette skal skrives for den Slægt, (som) herefter (kommer), og det Folk, som skal skabes, skal love Herren.
4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.
3 Herrens Røst er over Vandet, Ærens Gud tordner; Herren er over de store Vande.
4 Herrens Røst er med Kraft, Herrens Røst er med Herlighed.
5 Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).
1 Til Sangmesteren paa Githith; Davids Psalme.
5 Saa sagde den Herre Gud, som skabte Himlene og udbredte dem, som udstrakte Jorden og dens Grøder, som giver Folket derpaa Aande, og dem en Aand, som gaae derpaa:
6 Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.
14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
15 Den, som haver gjort Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom, og udbredte Himmelen ved sin Forstand,
1 Herren regjerer, han haver iført sig Høihed; Herren, han haver iført sig, han haver ombundet sig med Styrke, ja, Jorderige er befæstet, at det ikke skal ryste.
1 Davids Psalme. Jorden er Herrens, og dens Fylde, Jorderige og de, som boe derpaa.
6 Og Himlene skulle kundgjøre hans Retfærdighed; thi Gud, han er Dommer. Sela.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
11 Du, du haver sønderstødt Rahab som En, der er ihjelslagen; du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.
1 Herren regjerer, Jorden fryder sig, mange Øer glædes.
13 Thi see, (han) danner Bjergene, og skaber Veiret, og kundgjør et Menneske, hvad hans Tanke er, han gjør Morgenrøden (og) Mørket, og træder paa Jordens Høie; den Herre Zebaoths Gud er hans Navn.
4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
5 Bjergene smelte som Vox for Herrens Ansigt, for den ganske Jords Herres Ansigt.
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
5 Bjergene skjælve for ham, og Høiene smelte, og Jorden hæver sig for hans Ansigt, og Jorderige og Alle, som boe derpaa.
3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden.
35 Saa sagde Herren, som giver Solen til Dagslys, Maanens og Stjernernes Skikke til Nattelys, han, som adskiller Havet, at dets Bølger bruse, Herre Zebaoth er hans Navn:
8 som stiller Havets Brusen, (ja) Bølgernes Brusen derudi og Folkets Bulder.
30 Al Jorden bæve for hans Ansigt, og (Jordens) Kreds skal befæstes, at den ikke ryster.
5 Min Sjæl er iblandt Løver, jeg maa ligge (imellem) dem, som brænde (af Had, imellem) Menneskens Børn, hvis Tænder ere Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.
22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
4 Herre, der du uddrog af Seir, der du fremgik af Edoms Mark, da bævede Jorden, Himlene dryppede ogsaa, ogsaa Skyerne dryppede med Vand.
5 Bjergene fløde for Herrens Ansigt, (ja) Sinai selv for Herrens, Israels Guds, Ansigt.
5 Thi din Miskundhed er stor til over Himlene, og din Sandhed indtil de øverste Skyer.
13 Ja, min Haand haver grundfæstet Jorden, og min høire Haand haver maalt Himlene; naar jeg raaber til dem, skulle de staae tilhobe.
2 Alle Folk, klapper med Haand, raaber (med Glæde) for Gud med frydefuld Røst!
8 Al Jorden frygte sig for Herren, alle Verdens Indbyggere ræddes for ham!
9 Thi han, han talede, og det skede; han bød, saa stod det.
16 Himlene, (ja) Himlene høre Herren til, men Jorden gav han Menneskens Børn.
3 Jeg, jeg haver budet mine Helligede, ja kaldet mine Vældige til (at udføre) min Vrede, dem, som ere glade ved min Høihed.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
6 paa det de skulle vide fra Solens Opgang og fra (dens) Nedgang, at der er Ingen foruden mig; jeg er Herren, og Ingen ydermere,
2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, ja fra Evighed til Evighed er du, Gud.
10 Herren haver udført vore Retfærdigheder; kommer og lader os opregne Herrens vor Guds Gjerning i Zion.
27 Herren er Gud, og han lod lyse for os; binder Høitidens (Offer) med Reb indtil Alterets Horn.
5 Synger Herren Psalmer, thi han haver gjort herlige Ting; dette blive kundgjort paa den ganske Jord!
6 Han stod og maalte Landet, han saae til og kom Hedningerne til at springe, og evige Bjerge bleve adspredte, de evige Høie bøiede sig; hans Gange ere evige.