Salmenes bok 19:6
Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.
Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.
2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gjerning.
3 En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.
4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.
5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.
5 Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).
6 Den gaaer mod Sønden, og gaaer omkring mod Norden; Veiret gaaer (stedse) om og om, og farer frem, og Veiret kommer tilbage efter sine Omgange.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
3 Ild gaaer foran hans Ansigt og stikker Ild paa hans Fjender trindt omkring.
1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.
24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.
6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.
19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.
13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.
10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.
7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,
22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!
12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.
14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,
5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder.
4 Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?
3 Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaaer ikke hans Lys?
9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.
15 Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.
9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.
3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden.
3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.
27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.
7 Dens Udgang er fra Enden af Himmelen, og dens Omgang (varer) indtil Enden derpaa (igjen), og der bliver Intet skjult for dens Hede.
18 Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.