Salmenes bok 19:6

Original Norsk Bibel 1866

Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 1:5 : 5 Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).
  • Kol 1:23 : 23 saafremt I ellers forblive i Troen, grundfæstede og stadige, og ikke lade eder rokke fra Evangeliets Haab, hvilket I have hørt, hvilket er prædiket for al Skabningen under Himmelen, (og) hvis Tjener jeg Paulus er bleven.
  • Job 22:14 : 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
  • Job 25:3 : 3 Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaaer ikke hans Lys?
  • Sal 113:3 : 3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!
  • Sal 139:9 : 9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg boe ved det yderste Hav,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    1 Til Sangmesteren; Davids Psalme.

    2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gjerning.

    3 En Dag udgyder (sin) Tale til den anden, og en Nat kundgjør den anden Vidskab.

    4 (Der er) ingen Tale og ei Ord, (med hvilke) deres Røst jo er hørt.

    5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden, og deres Taler til Jorderiges Ende; han satte et Paulun for Solen i dem.

  • 75%

    5 Og Solen gaaer op, og Solen gaaer ned, og den higer til sit Sted, der hvor den gaaer op (igjen).

    6 Den gaaer mod Sønden, og gaaer omkring mod Norden; Veiret gaaer (stedse) om og om, og farer frem, og Veiret kommer tilbage efter sine Omgange.

  • 3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.

  • 14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.

  • 3 Ild gaaer foran hans Ansigt og stikker Ild paa hans Fjender trindt omkring.

  • 1 Asaphs Psalme. Den (stærke) Gud, Gud Herren, haver talet og kaldet Jorden fra Solens Opgang til dens Nedgang.

  • 7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,

  • 17 Paa den Tid, de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da udslettes de af deres Sted.

  • 24 Thi han, han skuer indtil Jordens Ender; han seer under al Himmelen.

  • 6 Himlene kundgjøre hans Retfærdighed, og alle Folk see hans Ære.

  • 19 Han gjorde Maanen til bestemte Tider; Solen veed sin Nedgang.

  • 13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.

  • 12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.

  • 70%

    9 Han holder fast for (sin) Throne, han udbreder sin Sky over den.

    10 Han haver cirklet med (en vis) Skik oven over Vandet, indtil Lys med Mørke skal faae Ende.

  • Job 9:7-8
    2 vers
    70%

    7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,

    8 som alene udbreder Himmelen og træder paa Havets Bølger,

  • 22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!

  • 2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et Gardin.

  • 16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.

  • 8 Ild og Hagel, Snee og Damp, du Stormveir, som udretter hans Ord!

  • 12 Og han vender Leilighederne efter sine Raad til deres Gjerning, til alt det, som han byder dem paa Jordens Kreds;

  • 12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.

  • 18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?

  • 69%

    29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?

    30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.

  • 69%

    12 (Han er den,) som gjorde Jorden ved sin Kraft, som beredte Jorderige ved sin Viisdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.

    13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.

  • 9 Der opgik en Røg af hans Næse, og Ild af hans Mund fortærede; der bleve Kul optændte af ham.

  • 14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?

  • 22 (Han er) den, som sidder over Jordens Kreds, og de, som boe derpaa, ere som Græshopper; (han er) den, som udstrækker Himlene som et tyndt (Tæppe), og udbreder dem som et Paulun at boe udi,

  • 5 Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder.

  • 4 Hvo foer op til Himmelen og foer ned? hvo sankede Veiret i sine Næver? hvo bandt Vandet i et Klæde? hvo haver beskikket alle Jordens Ender? hvad er hans Navn? og hvad er hans Søns Navn, om du veed det?

  • 3 Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaaer ikke hans Lys?

  • 9 Af de (inderste) Kammere (imod Sønden) kommer en Hvirvelvind, og ved de adspredende (Vinde imod) Norden kommer Kulde.

  • 15 Han sender sin Tale paa Jorden, hans Ord løber saare hasteligen.

  • 9 Maalet paa den er længere end Jorden, og Bredden (bredere) end Havet.

  • 3 Gud kom fra Theman, og den Hellige fra Parans Bjerg, Sela! hans Majestæt skjulte Himmelen, og hans Lov fyldte Jorden.

  • 3 Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang være Herrens Navn lovet!

  • 8 Og Jorden bævede og rystede, og Bjergenes Grundvolde bevægedes, og de bævede, thi han var vred.

  • 27 Himmelen skal aabenbare hans Misgjerning, og Jorden skal opreise sig imod ham.

  • 7 Dens Udgang er fra Enden af Himmelen, og dens Omgang (varer) indtil Enden derpaa (igjen), og der bliver Intet skjult for dens Hede.

  • 18 Han sender sit Ord og smelter dem, han lader sit Veir blæse, saa flyde Vandene hen.