Job 25:3
Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaaer ikke hans Lys?
Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaaer ikke hans Lys?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Herskab og Frygt er hos ham, han gjør Fred i sine høie Steder.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
11 eller Mørket, (saa) du kan ikke see, og Vandets Mangfoldighed bedækker dig.
12 Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
14 Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke seer, og han vandrer omkring Himmelens Kreds.
15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
4 Hvorledes kan da et Menneske være retfærdigt for Gud? og hvorledes kan den være reen, som er født af en Qvinde?
5 See indtil Maanen, og han skal ikke (der) slaae Paulun op, og Stjernerne ere ikke rene for hans Øine.
29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
30 See, han udbreder sit Lys over dem og skjuler Havets Rødder.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
23 den Mand, hvis Vei er skjult, og Gud haver gjort Skjul omkring ham.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;
4 Og (hans) Skin var som Lyset, (der gik) ham tvende Horn af hans Haand, og der var hans Styrkes Skjul.
21 Og nu seer man ikke Lys, som er klart i de (øverste) Skyer, (men) naar Veiret gaaer over, da renser det dem.
22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
22 Og han drager de Mægtige med sin Magt; staaer han op, da er man ikke forsikkret om (sit) Liv.
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
13 Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
22 (Der er) intet Mørke og ei Døds Skygge, hvorudi de, som gjøre Uret, kunne skjule sig.
23 Sandeligen, han lægger ikke for meget paa Nogen, at han skulde gaae irette med Gud.
7 han, som taler til Solen, og den gaaer ikke op, og besegler for Stjernerne,
3 Ild gaaer foran hans Ansigt og stikker Ild paa hans Fjender trindt omkring.
4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
13 Af Skinnet, som var for ham, bleve gloende Kul optændte.
14 See, disse ere de yderste (Parter) af hans Veie, og hvor lidet er det Ord, som vi have hørt om ham? hvo skulde da kunne forstaae sig paa hans Magts Torden?
10 Af dens Mund fare Blus, (ja) gloende Gnister udfare.
1 Gjør dig rede, bliv oplyst, thi dit Lys er kommen, og Herrens Herlighed er opgangen over dig.
29 Naar han gjør stille, hvo vil da dømme at være ugudelig? naar han skjuler Ansigtet, hvo vil da beskue ham? (dette siger jeg) baade om et Folk og om et Menneske tillige;
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
23 Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
12 Mørkhed er og ikke mørk hos dig, og Natten maa lyse som Dagen, Mørket er som Lyset.
26 Opløfter eders Øine i det Høie og seer; hvo skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Hær ved Tal; han kalder dem alle ved Navn (for Hans) Krafts Mangfoldighed, thi han er stærk med Kraft, der fattes Ingen.
22 Han aabenbarer de dybe Ting af Mørket, og udfører Dødens Skygge til Lyset.
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
3 Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
4 Den samme Dag skal være (heel) mørk, Gud skal fra oven af ikke spørge efter den, og intet Skin skal skinne over den.
22 Han aabenbarer de dybe og skjulte Ting; han veed, hvad der er i Mørket, og Lyset boer hos ham.
4 og som Lys om Morgenen, naar Solen opgaaer, om Morgenen, naar der ikke ere Skyer, naar Græsset (voxer) af Jorden af Solskin efter Regnen.
35 Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?
3 Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
6 Og den gaaer ud som en Brudgom af sit Brudehuus; den glæder sig som en vældig (Stridsmand) til at løbe (sin) Bane.