Job 38:35
Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?
Kan du udlade Lynene, at de fare hen, og at de sige til dig: See, her ere vi?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Kan du binde den lystelige Syvstjerne, eller opløse Orions Reb?
32 Kan du lade Planeterne komme frem i sin Tid, eller fremføre Arcturus med sine Børn?
33 Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
34 Kan du opløfte din Røst til den tykke (Sky), at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
24 Hvor er den Vei, der Lyset deles, (hvor) Østenveir adspreder sig over Jorden?
25 Hvo uddeelte Render til Vandskyl, og Vei til Lynet, (som gaaer foran) Torden?
26 at lade regne paa det Land, (hvor) Ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
2 Hører flittig hans Røsts Bevægelse, og (hvad for) Tale der udgaaer af hans Mund.
3 Han lader den gaae ret frem under al Himmelen, og hans Lys er over Jordens Vinger.
4 Derefter brøler han (med sin) Røst, han tordner med sin høie Røst, og naar hans Røst skal høres, da undertrykker han dem ikke.
5 Gud tordner meget underligen med sin Røst; han gjør store Ting, og vi kunne ikke kjende (dem).
6 Thi han taler til Snee, (sigende:) Vær paa Jorden, og til Pladskregn, (saa kommer) hans stærke (og) megen Pladskregn.
15 Veed du, naar Gud lægger (Saadant) paa dem, og naar han lader sin Skyes Lys skinne?
16 Veed du, hvorledes de tykke (Skyer) hænge (som i Vægtskaaler)? hans underlige Ting, (som er) fuldkommen i al Kundskab?
18 Forstaaer du (Alting) indtil Jordens (yderste) Bredde? forkynd det, dersom du kjender det altsammen.
19 Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
20 at du kunde tage (og føre) det til sit Landemærke, og at du kunde forstaae dig paa dets Huses Stier.
36 Hvo lagde Viisdom i inderste (Hjerte), eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Hvo kan tælle de (øverste) Skyer med Viisdom, og hvo kan nedlægge Himmelens Vandfald,
17 Vandene saae dig, Gud! Vandene saae dig, de vare bange, ja, Afgrundene bevægedes.
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave (Tordens) Lyd, ja, dine Pile maatte fare frem.
26 der han gjorde Regnen (en vis) Skik, og Vei til Lynet, (som gaaer) foran Torden,
9 Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
32 Han skjuler Lyset (som) med flade Hænder, og byder derover derved, at en (Sky) kommer derimod.
33 Derom forkynder hans Torden; ogsaa Fæet (forkynder) om det, som opstiger (af Jorden).
29 Mon ogsaa Nogen forstaaer de tykke (Skyers) Udbredelser (og) hans Pauluns megen Brusen?
18 Haver du udstrakt de (øverste) Skyer med ham, (som ere) faste som et støbt Speil?
19 Lad os vide, hvad vi skulle sige ham; (thi) vi kunne ikke ordentlig forestille (Noget) for Mørkheds Skyld.
16 naar han udgiver Røsten, (er der) et Bulder af Vande i Himmelen, og han drager Damp op fra Jordens Ende; han gjør Lynet (tillige) med Regnen, og udfører Veiret af sine Liggendefæ.
13 Naar han udgiver Røsten, er Vandenes Mangfoldighed i Himmelen, og han kan opdrage Damp fra Jordens Ende; han gjorde Lynet (tilligemed) Regnen, og udførte Veir af sine Liggendefæ.
12 Haver du i dine Dage budet Morgenen? haver du viist Morgenrøden sit Sted?
7 Han gjør, at Damp opstiger fra Jordens Ende, han gjør Lynet til Regnen, han udfører Veiret af sine Forraadskammere,
4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, om du kjender Forstand!
4 Hans Lyn oplyser Jorderige; Jorden seer det og bæver.
22 Er du kommen til Sneens Forraadskammere, eller kan du see Hagelens Forraadskammere,
6 Lad lyne flux og adspred dem, udkast dine Pile og forfærd dem.
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
7 De flyede for din Trudsel, de fore hasteligen bort for din Tordens Røst.
14 Herren tordnede af Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst.
15 Og han udskjød Pile og adspredte dem, Lyn, og forfærdede dem.
11 Ogsaa fordriver han den tykke (Sky) med klar (Luft), han adspreder Skyen ved sit Lys.
22 Af Norden kommer Guld; (men o, hvad er der) en forfærdelig Majestæt hos Gud!
13 Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
12 Han satte Mørkhed til sit Skjul, hans Paulun var trindt omkring ham; (der vare) mørke Vande (og) tykke Skyer.
14 Og Herren tordnede i Himmelen, og den Høieste udgav sin Røst; der var Hagel og gloende Kul.
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
3 Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaaer ikke hans Lys?
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
16 Er du kommen til Havets Dybheder, og haver du vandret der, hvor man randsager (efter) Afgrunden?
5 Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.