Job 13:22

Original Norsk Bibel 1866

Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 14:15 : 15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.
  • Job 38:3 : 3 Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.
  • Job 40:4-5 : 4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han? 5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
  • Job 42:3-6 : 3 Hvo er denne, som skjuler Raad uden Forstand? saa haver jeg forkyndt det, hvilket jeg ikke forstod, de Ting, som ere mig for underlige, hvilke jeg ikke kjendte. 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig. 5 Jeg haver hørt dig med hørende Øre, og nu haver mit Øie seet dig. 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
  • Job 9:16 : 16 Om jeg end raabte, og han svarede mig, da kunde jeg (dog) ikke troe, at han vender (sine) Øren til min Røst.
  • Job 9:32 : 32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 15 (Da) skulde du kalde, og jeg, jeg skulde svare dig; du skulde have Lyst til dine Hænders Gjerning.

  • 81%

    31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.

    32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.

    33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.

  • 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 80%

    23 Hvor mange ere mine Misgjerninger og Synder? lad mig vide min Overtrædelse og min Synd.

    24 Hvorfor skjuler du dit Ansigt og holder mig for din Fjende?

  • 79%

    19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

    20 Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

    21 Lad din Haand være langt fra mig, og lad din Redsel ikke forfærde mig.

  • 6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.

  • 5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

  • 5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.

  • 4 Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:

  • 9 Da skal du paakalde, og Herren skal bønhøre, du skal raabe, og han skal sige: See, her er jeg; dersom du borttager det Aag midt ud fra dig, (og holder dig fra) at udstrække Fingrene og at tale Uret,

  • 1 Raab nu, om der er Nogen, som svarer dig; og til hvem af de Hellige vil du vende Ansigtet?

  • 13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).

  • 76%

    14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.

    15 Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.

    16 Om jeg end raabte, og han svarede mig, da kunde jeg (dog) ikke troe, at han vender (sine) Øren til min Røst.

  • 3 Raab til mig, og jeg vil svare dig, og give dig tilkjende store og faste Ting, som du ikke veed.

  • 8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:

  • 12 Og I skulle paakalde mig og gaae og bede til mig, og jeg vil høre eder.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 7 Herre! hør min Røst, naar jeg raaber, og vær mig naadig og bønhør mig.

  • 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.

  • 3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 1 Da svarede Job Herren og sagde:

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 3 Bind nu om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og underviis du mig.

  • 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 20 Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog.

  • 2 Herre! hør min Bøn, og lad mit Raab komme til dig.

  • 32 Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Til Sangmesteren paa Strængeleg; Davids Psalme.

  • 3 Fordrager mig, og jeg, jeg vil tale, og naar jeg haver talet, da maa du spotte.

  • 2 Gud! vend (dine) Øren til min Bøn, og skjul dig ikke for min (ydmyge) Begjæring.

  • 6 at du spørger efter min Misgjerning, og søger efter min Synd.

  • 3 Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.

  • 32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.

  • 1 Da svarede Job og sagde:

  • 7 Paa min Nøds Dag vil jeg paakalde dig, thi du bønhører mig.

  • 1 Da svarede Job og sagde: