Job 9:14

Original Norsk Bibel 1866

Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Kong 8:27 : 27 Thi mon Gud skulde sandeligen boe paa Jorden? see, Himlene og Himlenes Himle kunne ikke omfatte dig, langt mindre dette Huus, som jeg haver bygget.
  • Job 4:19 : 19 hvor meget mere (paa dem), som boe i Leerhuse, hvis Grundvold er i Støvet? man kan støde dem smaa førend et Møl.
  • Job 9:3 : 3 Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.
  • Job 11:4-5 : 4 Thi du sagde: Min Lærdom er reen, og jeg er (heel) reen for dine Øine. 5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
  • Job 23:4 : 4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.
  • Job 23:7 : 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
  • Job 25:6 : 6 Hvormeget mindre et Menneske, (som er) en Orm, og et Menneskes Barn, (som er) en Maddik!
  • Job 33:5 : 5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    15 Thi om jeg end var retfærdig, vilde jeg ikke svare; jeg maa bede den om Naade, som dømmer mig.

    16 Om jeg end raabte, og han svarede mig, da kunde jeg (dog) ikke troe, at han vender (sine) Øren til min Røst.

  • 14 Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.

  • 32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.

  • Job 9:1-3
    3 vers
    78%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?

    3 Om han haver Lyst til at trætte med ham, (saa) kan han ikke svare ham Eet af Tusinde.

  • 19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.

  • 19 Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?

  • 76%

    4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.

    5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

    6 Mon han skulde trætte imod mig med stor Kraft? nei, men han skulde lægge (Kraft) i mig.

    7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 76%

    2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

    3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

    4 Haver du da en Arm som Gud, og kan du tordne med Lyd som han?

    5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.

  • 75%

    34 Han borttage sit Riis fra mig, og hans Rædsel forfærde mig ikke!

    35 (Da) vil jeg tale og ikke frygte for ham; thi (det er) ikke saaledes, (som I mene): jeg (veed det anderledes) hos mig (selv).

  • 22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.

  • 75%

    12 See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.

    13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.

  • 2 Jeg vil sige til Gud: Fordøm mig ikke som en Ugudelig, lad mig vide, hvorover du trætter med mig.

  • 4 Mon jeg fører min (Klage) for et Menneske? og om (saa er), hvorfor skulde (da) ikke min Aand blive bekymret?

  • 8 Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.

  • 73%

    33 Skal det være af dig, at han skal betale det (Onde), efterdi du foragter (ham)? thi du, du udvælger dig (egne Ting, som) jeg ikke (har Behag udi); og hvad veed du (at svare dertil)? tal!

    34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.

  • 13 Gud vender ikke sin Vrede tilbage; under ham maae de bøie sig, som ville hjælpe den Hovmodige.

  • 5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.

  • 3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?

  • 72%

    13 Tier for mig, at jeg, jeg maatte tale, og lad saa overgaae mig, hvad (der vil).

    14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?

  • 3 (Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.

  • 1 Da svarede Job og sagde:

  • 32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

  • 10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • 3 Jeg maa høre en Underviisning til min Forsmædelse; men min Forstands Aand skal svare for mig.

  • 20 Jeg maa tale, at jeg kan faae Aande, jeg maa oplade mine Læber og svare.

  • 17 (Nu) vil jeg, jeg ogsaa svare min Deel, ogsaa jeg vil kundgjøre min Kundskab.

  • 6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.

  • 4 Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?

  • 3 idet han beviser med Ord, (som) ikke kan gavne, og med Taler, som man ikke kan have Gavn af.

  • 5 (Men) om I sandeligen vilde gjøre eder store over mig, da maatte I bevise min Forhaanelse imod mig.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 14 Men jeg er som en Døv (og) vil ikke høre, og som en Stum, der ikke vil oplade sin Mund.

  • 20 Skulde det fortælles ham, naar jeg taler? mon Nogen kan tale (til ham)? thi han maatte blive opslugt.