Job 13:6
Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
18 See, Kjære, (naar) jeg faaer ordentlig beskikket Retten, (da) veed jeg, at jeg, jeg skal blive retfærdig.
19 (Dog) hvo er den, som trætter med mig? thi nu maa jeg tie og opgive Aanden.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
6 Hører, thi jeg vil tale fyrstelige Ting, og aabne mine Læber til Oprigtigheder.
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
2 Lad min Ret komme ud fra dit Ansigt, lad dine Øine beskue Oprigtighed.
10 Derfor siger jeg: Hør mig; jeg, jeg vil ogsaa kundgjøre min Kundskab.
11 See, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte (mine) Øren hen til (at høre) eders Forstand, indtil at I kunde have udsøgt, (hvad I vilde) tale.
5 Gid I vilde aldeles tie, saa skulde det vorde eder til Viisdom.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
4 Jeg vilde ordentligen lægge Retten frem for hans Ansigt, og fylde min Mund med Beviisninger.
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.
19 Herre! giv Agt paa mig, og hør deres Røst, som trætte imod mig.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
1 Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
24 Lærer mig, og jeg, jeg vil tie, og underviser mig, hvad jeg haver faret vild udi.
25 Hvor kraftige ere de Oprigtiges Taler! men hvad skal den Straf udrette, (som kommer) fra Eder?
1 Min Søn! giv Agt paa min Viisdom, bøi dit Øre til min Forstand,
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
6 Herre! vend dit Øre til min Bøn, og giv Agt paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
29 Kjære, omvender eder, lader Uretfærdighed ikke være (hos eder), ja, omvender eder, endnu (skal) min Retfærdighed (kjendes) i den (Sag).
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
7 Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Tale:
3 baade menige Mand og de ypperlige Folk, en Rig og Fattig tillige!
1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
1 Davids Psalme. Herre! hør min Bøn, vend dine Øren til mine (ydmyge) Begjæringer; bønhør mig for din Sandheds Skyld, for din Retfærdigheds Skyld.
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
13 Jeg fortalte med mine Læber alle din Munds Rette.
2 Herre! hør paa min Røst, lad dine Øren mærke paa mine (ydmyge) Begjæringers Røst.
3 Herre! sæt en Varetægt for min Mund, tag vare paa mine Læbers Dør.
6 Din Mund dømmer dig at være ugudelig, og ikke jeg; og dine Læber svare mod dig.
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
16 og mine Nyrer skulle fryde sig, naar dine Læber tale oprigtige Ting.
1 Hører dog, hvad Herren siger: Gjør dig rede, træt med Bjergene, og lad Høiene høre din Røst!