Jobs bok 13:7
Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
9(Skal det blive) godt, naar han skal undersøge eder? ville I bedrage ham, ligesom man bedrager et Menneske?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
4skulle mine Læber ikke tale Uret, og min Tunge ikke optænke Svig.
16Men Gud sagde til den Ugudelige: Hvad (kommer det) dig ved at fortælle mine Skikke, og hvad vil du tage min Pagt i din Mund?
13Hvorfor skal en Ugudelig foragte Gud? han siger i sit Hjerte: Du skal ikke randsage (det).
6Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
3Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
19Du skikker din Mund til Ondt, og med din Tunge digter du Svig.
3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
13Hvo er den Mand, som haver Lyst til Livet, som elsker (at leve mange) Aar for at see Godt?
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
3Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
1Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
3idet han beviser med Ord, (som) ikke kan gavne, og med Taler, som man ikke kan have Gavn af.
4Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.
5Thi din Misgjerning lærer din Mund, og du udvælger de Trædskes Tunge.
5Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
7Thi min Gane skal tale (grundeligen) om Sandhed, og Ugudelighed (skal være) en Vederstyggelighed for mine Læber.
3Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke).
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
17Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
18Skulde Nogen sige til en Konge: Du Belial! til de Ædle: Du Ugudelige?
13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
4Imod hvem forlyste I eder? imod hvem udvide I Munden, udrække Tungen langt? ere I ikke Overtrædelsens Børn, en falsk Sæd?
11Skulde jeg holde Nogen reen med ugudelige Vægtskaaler og med en Pose, (hvorudi er) falsk Vægt?
12Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
17Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
13(som ere) at overtræde og at lyve imod Herren, og at vende os tilbage fra vor Gud, at tale om Fortrykkelse og Afvigelse, at undfange og udsige falske Ord af Hjertet.
3Hvad giver dig, eller hvad gavner dig en svigefuld Tunge?
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
3Hvorfor roser du dig i Ondskab, du Vældige? Guds Miskundhed (varer) den ganske Dag.
7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
3Thi han smigrer for sig selv i sine Øine, til han finder paa sin Misgjerning, som (han skulde) hade.
20de, som tale skjændeligen om dig, som tage (dit Navn) forfængeligen, dine Fjender.
8See, I forlade eder paa løgnagtige Ord, som ikke gavne.
9Skulde I stjæle, slaae ihjel og bedrive Hor og sværge falskeligen, og gjøre Røgelse for Baal og vandre efter fremmede Guder, som I ikke kjende?
2Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
7Hans Mund er fuld med Banden og Svig og Bedrageri; under hans Tunge er Møie og Uret.
1Til Sangmesteren; Davids (Psalme), som giver Underviisning;
5Mon han skal beholde (Vrede) evindeligen eller bevare (den) til evig Tid? See, du talede og gjorde disse onde Ting, og du faaer Overhaand (dermed).
7Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
17Den, som vil udsige Sandhed, forkynder Retfærdighed, men et falskt Vidne (forkynder) Svig.
1Døm mig, O Gud! og udfør min Sag for det umilde Folk; fra en falsk og uretfærdig Mand udfrie du mig.
13Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
2Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
7Have I ikke seet forfængeligt Syn og sagt løgnagtig Spaadom, naar I sige: Herren siger det, enddog jeg, jeg haver ikke talet (det)?