Job 42:7
Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
9 Saa gik Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter, og de gjorde, saasom Herren havde sagt til dem; og Herren ansaae Jobs Person.
10 Og Herren omvendte Jobs Fængsel, der han havde bedet for sine Venner, og Herren forøgede alt det, Job havde havt, til dobbelt.
1 Da lode disse tre Mænd af at svare Job, efterdi han var retfærdig for sine (egne) Øine.
2 Men Elihu, Barachels Søn, den Busiter, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes, (ja) hans Vrede optændtes mod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdigere end Gud.
3 Hans Vrede optændtes og mod hans tre Venner, fordi de fandt intet Svar og dømte (dog) Job at være ugudelig.
4 Men Elihu havde biet (efter, at) Job skulde ende sine Ord, efterdi de vare ældre af Aar end han.
5 Der Elihu saae, at der var intet Svar i de tre Mænds Mund, da optændtes hans Vrede.
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Da svarede Job Herren og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
2 (Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,
6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
7 See hver en Hovmodig, (og) ydmyg ham, og knus de Ugudelige paa deres Sted.
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
1 Men Job svarede og sagde:
2 Og Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
1 Da svarede Job og sagde:
2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
1 Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
13 Eders Ord ere stærke imod mig, sagde Herren; men I sagde: Hvad talede vi imod dig?
36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
11 Og der Jobs tre Venner hørte al den Ulykke, som var kommen over ham, da kom de, hver fra sit Sted, Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter; og de samlede sig tilhobe for at komme at have Medynk over ham og at trøste ham.
7 Men I hørte mig ikke, siger Herren, for at opirre mig med eders Hænders Gjerning, til eders Ulykke.
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?