Job 2:10

Original Norsk Bibel 1866

Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 1:21-22 : 21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet! 22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
  • Jak 1:12 : 12 Salig er den Mand, som taalmodigen lider Fristelse; thi naar han er bleven prøvet, skal han faae Livsens Krone, hvilken Herren haver lovet dem, som ham elske.
  • Jak 5:10-11 : 10 Mine Brødre! tager Propheterne, hvilke have talet i Herrens Navn, til Exempel paa at lide Ondt og være taalmodige. 11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
  • Sal 39:1 : 1 Til Sangmesteren, for Jeduthun; Davids Psalme.
  • Klag 3:38-41 : 38 Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode? 39 Hvorfor murrer et Menneske, som lever? Enhver (murre) for sine Synder. 40 Lader os randsage vore Veie og opspore (dem) og vende om til Herren. 41 Lader os opløfte vort Hjerte med Hænder til Gud i Himmelen.
  • Matt 16:23 : 23 Men han vendte sig og sagde til Peder: Vig bag mig, Satan! du er mig til Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er.
  • Jak 3:2 : 2 Thi vi støde Alle an i mange Ting; dersom Nogen ikke støder an i sin Tale, denne er en fuldkommen Mand, istand til og at holde det ganske Legeme i Tømme.
  • Joh 18:11 : 11 Da sagde Jesus til Peder: Stik dit Sværd i Balgen. Skal jeg ikke drikke den Kalk, som min Fader gav mig?
  • Rom 12:12 : 12 værer glade i Haabet, taalmodige i Trængslen, varagtige i Bønnen;
  • Hebr 12:9-9 : 9 Have vi tilmed havt vore kjødelige Fædre til Optugtere og bevaret Frygt for dem, skulde vi da ikke meget mere være den Aandernes Fader underdanige og leve? 10 Thi hine revsede os for faa Dage efter deres Tykke, men han (revser os) til Nytte, paa det vi skulle blive deelagtige i hans Hellighed. 11 Men al Revselse synes, imedens den er nærværende, ikke at være til Glæde, men til Bedrøvelse; men siden giver den igjen dem, som ved den ere øvede, Retfærdigheds salige Frugt.
  • Matt 25:2 : 2 Men de fem af dem vare kloge, og de fem daarlige.
  • Matt 12:34-37 : 34 I Øgleunger! hvorledes kunne I tale Godt, I, som ere onde? thi af Hjertets Overflødighed taler Munden. 35 Et godt Menneske frembærer gode Ting af Hjertets gode Liggendefæ, og et ondt Menneske frembærer onde Ting af det onde Liggendefæ. 36 Men jeg siger eder, at Menneskene skulle gjøre Regnskab paa Dommens Dag for hvert utilbørligt Ord, som de have talet. 37 Thi af dine Ord skal du kjendes retfærdig, og af dine Ord skal du fordømmes.
  • Sal 59:12 : 12 Slaa dem ikke ihjel, at mit Folk skal ikke maaskee glemme det; lad dem vanke (ustadige) hid og did ved din Magt, og lad dem nedfare, Herre, vort Skjold!
  • Ordsp 9:6 : 6 Forlader de Vanvittige, saa skulle I leve, og gaaer (ret) frem paa Forstands Vei.
  • Ordsp 9:13 : 13 En (meget) daarlig Qvinde er urolig, (ja) Vanvittighed (selv), og veed ikke Noget.
  • 1 Mos 3:17 : 17 Og han sagde til Adam: Efterdi du lød din Hustrues Røst og aad af det Træ, om hvilket jeg bød dig og sagde: Du skal ikke æde deraf, da vorde Jorden forbandet for din Skyld; med Kummer skal du æde deraf alle dit Livs Dage.
  • 2 Sam 6:20-21 : 20 Der David kom tilbage til at velsigne sit Huus, da gik Michal, Sauls Datter, ud imod David og sagde: Hvor æret var Israels Konge idag, som blottede sig idag for sine Tjeneres Tjenestepigers Øine, ligesom en af løse (Folk) ubluelig blotter sig! 21 Da sagde David til Michal: (Det gjorde jeg) for Herrens Ansigt, som mig udvalgte fremfor din Fader og fremfor alt hans Huus, saa han befoel mig at være en Fyrste over Herrens Folk, over Israel; og jeg vil lege for Herrens Ansigt.
  • 2 Sam 13:13 : 13 Men jeg, hvor skulde jeg føre min Skam hen? og du, du skulde være ligesom en af Daarerne i Israel; men nu, Kjære, tal til Kongen, thi han negter dig ikke mig.
  • 2 Sam 19:22 : 22 Da sagde David: Hvad har jeg (at skaffe) med eder, I Zerujas Sønner! at I ville idag blive mig til Satan? skulde nogen Mand idag dødes i Israel? thi mon jeg ikke veed, at jeg (er bleven) Konge idag over Israel?
  • 2 Sam 19:28 : 28 Thi alt min Faders Huus haver ikke (andet) været end Dødsens Mænd for min Herre Kongen, dog haver du sat din Tjener iblandt dem, som æde ved dit Bord; hvad Retfærdighed haver jeg da ydermere, og hvad ydermere at raabe om til Kongen?
  • 2 Sam 24:10 : 10 Da slog Davids Hjerte ham, efterat han havde talt Folket, og David sagde til Herren: Jeg haver saare syndet i det, jeg haver gjort, og nu Herre! Kjære, borttag din Tjeners Misgjerning; thi jeg handlede meget daarligen.
  • 2 Krøn 16:9 : 9 Thi Herrens Øine gaae omkring paa al Jorden, at styrke dem, hvis Hjerte er retskaffent mod ham; du handlede daarligen i denne Sag, thi fra nu af skulle der være Krige imod dig.
  • Job 1:1-3 : 1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde. 2 Og ham bleve fødte syv Sønner og tre Døttre. 3 Og hans Fæ var syv tusinde Faar og tre tusinde Kameler og fem hundrede Par Øxne og fem hundrede Aseninder, og saare meget Tyende, og den samme Mand var mægtigere end alle de Folk mod Østen.
  • Job 1:10 : 10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 9 Og hans Hustru sagde til ham: Holder du endnu fast ved din Fuldkommenhed? velsign Gud, og dø!

  • 79%

    21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!

    22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.

  • 73%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.

  • 2 Og Job svarede og sagde:

  • 1 Da svarede Job og sagde:

  • 72%

    1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:

    2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.

    3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 72%

    8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.

    9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?

    10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.

    11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Da svarede Job Herren og sagde:

  • 13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 71%

    7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.

    8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.

  • 71%

    1 Da svarede Job og sagde:

    2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.

  • Job 2:3-6
    4 vers
    71%

    3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.

    4 Da svarede Satan Herren og sagde: Hud for Hud, og alt det en Mand haver, giver han for sit Liv.

    5 Dog udræk nu din Haand og rør ved hans Been og ved hans Kjød, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?

    6 Og Herren sagde til Satan: See, han være i din Haand; dog vaer hans Liv.

  • 1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • 70%

    35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.

    36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.

    37 Thi han maatte ellers lægge Overtrædelse til sin Synd, han maatte klappe (med Hænderne) imellem os og tale sine mange Ord for Gud.

  • 5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,

  • 38 Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?

  • 7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?

  • 69%

    1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:

    2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?

  • 13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.

  • 1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • 14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.

  • 16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gjør mangfoldige Ord uden Forstand.

  • 10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.

  • 6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.

  • 1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.

  • 1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:

  • 2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?

  • 2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.

  • 11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.

  • 13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.