Job 2:10
Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og hans Hustru sagde til ham: Holder du endnu fast ved din Fuldkommenhed? velsign Gud, og dø!
21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
1 Men Job svarede og sagde:
2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.
2 Og Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job Herren og sagde:
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
1 Men Job svarede og sagde:
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
1 Da svarede Job og sagde:
2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
4 Da svarede Satan Herren og sagde: Hud for Hud, og alt det en Mand haver, giver han for sit Liv.
5 Dog udræk nu din Haand og rør ved hans Been og ved hans Kjød, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
6 Og Herren sagde til Satan: See, han være i din Haand; dog vaer hans Liv.
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.
36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
37 Thi han maatte ellers lægge Overtrædelse til sin Synd, han maatte klappe (med Hænderne) imellem os og tale sine mange Ord for Gud.
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
38 Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?
7 Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.
16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gjør mangfoldige Ord uden Forstand.
10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
2 Men han er ogsaa viis, og haver ladet Ulykke komme og ikke borttaget sine Ord; men han opstaaer imod de Ondes Huus og imod deres Hjælp, som gjøre Uret.
11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
13 Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.