Jobs bok 1:21

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Fork 5:15 : 15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,
  • Ef 5:20 : 20 og siger altid Gud og Faderen Tak for alle Ting i vor Herres Jesu Christi Navn;
  • 1 Tess 5:18 : 18 Frembærer Taksigelse i alle Ting; thi dette er Guds Villie i Christo Jesu til eder.
  • 1 Tim 6:7 : 7 thi vi have Intet bragt med til Verden, det er da aabenbart, at vi ei heller kunne bringe Noget ud derfra;
  • Job 2:10 : 10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
  • 1 Sam 2:7 : 7 Herren er den, som gjør fattig og gjør rig, som nedtrykker, (ja) og den, som ophøier,
  • Jak 1:17 : 17 Al god Gave og al fuldkommen Gave er ovenfra, og kommer ned fra Lysenes Fader, hos hvilken er ikke Forandring eller Skygge af Omskiftelse.
  • Matt 20:15 : 15 Eller haver jeg ikke Magt til at gjøre med Mit, hvad jeg vil? eller er dit Øie ondt, fordi jeg er god?
  • 1 Mos 3:19 : 19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
  • Fork 5:19 : 19 Thi han skal ikke meget komme sit Livs Dage ihu, efterdi Gud svarer ham i hans Hjertes Glæde.
  • Fork 12:7 : 7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.
  • Sal 49:17 : 17 Frygt ikke, naar en Mand bliver rig, naar hans Huses Herlighed bliver stor.
  • Jes 45:7 : 7 som danner Lys og skaber Mørke, som gjør Fred og skaber Ulykke; jeg er Herren, som gjør alle disse Ting.
  • Klag 3:38 : 38 Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?
  • Amos 3:6 : 6 Blæser man i Trompeten i en Stad, og Folket skulde ei forfærdes? mon der kan være en Ulykke i en Stad, og Herren haver ikke gjort den?
  • Sal 89:38-52 : 38 Han skal befæstes som Maanen evindelig, og (som) det Vidne i den øverste Sky (skal han være) bestandig. 39 Men du, du forkastede og foragtede (ham), du var fortørnet paa din Salvede. 40 Du gjorde din Tjeners Pagt til Intet, du vanhelligede hans Krone til Jorden. 41 Du sønderrev alle hans Mure, du satte hans Befæstninger til en Forskrækkelse. 42 Alle, som gik forbi paa Veien, røvede ham; han var sine Naboer en Forsmædelse. 43 Du ophøiede hans Modstanderes høire Haand, du glædede alle hans Fjender. 44 Ja, du omvendte hans skarpe Sværd, og lod ham ikke bestaae i Krigen. 45 Du lod hans Reenhed ophøre, og kastede hans Throne ned til Jorden. 46 Du forkortede hans Ungdoms Dage, du skjulte ham med Haanhed. Sela. 47 Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? skal din Grumhed brænde som Ild? 48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves? 49 Hvilken Mand lever, som ikke skal see Døden, som kan frie sin Sjæl fra Gravens Vold? Sela. 50 Herre! hvor ere dine forrige Miskundheder, som du svoer David i din Sandhed? 51 Herre! kom din Tjeners Forsmædelse ihu, som jeg bærer i min Barm, (af) alle store Folk, 52 med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.
  • Jes 24:15 : 15 Derfor ærer nu Herren i Ilden, Herrens, Israels Guds, Navn paa Øerne i Havet.
  • Jes 42:24 : 24 Hvo gav Jakob til at plyndres, og Israel til Røvere? mon ikke Herren? og han er den, vi syndede imod, og de vilde ikke vandre i hans Veie og ikke høre paa hans Lov.
  • 1 Mos 30:2 : 2 Og Jakob blev saare vred paa Rachel og sagde: Mon jeg være i Guds Sted, som formener dig Livsens Frugt?
  • 1 Mos 45:5 : 5 Men bekymrer eder nu intet, og lader det ikke mishage for eders Øine, at I solgte mig hid; thi at (I skulle blive holdne) ved Live, haver Gud sendt mig (hid) for eder.
  • Sal 34:1 : 1 Davids (Psalme), der han forvendte sin Sands for Abimelechs Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik (bort).
  • Sal 39:9 : 9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til en Daares Spot.
  • 1 Sam 3:18 : 18 Da forkyndte Samuel ham alle de Ord og dulgte (dem) ikke for ham; og han sagde: Han er Herren, han gjøre, hvad som er godt for hans Øine!
  • 2 Sam 16:12 : 12 Maaskee Herren skal see til min Elendighed, og Herren skal betale mig Godt istedetfor hans Forbandelse paa denne Dag.
  • 1 Kong 12:15 : 15 Og Kongen hørte ikke Folket; thi Aarsagen var af Herren, for at han vilde stadfæste sit Ord, som Herren havde talet formedelst Ahia, den Siloniter, til Jeroboam, Nebats Søn.
  • 2 Kong 20:19 : 19 Men Ezechias sagde til Esaias: Det Herrens Ord, som du haver talet, er godt, og han sagde: Mon det ikke (er godt), naar der bliver Fred og Trofasthed i mine Dage?
  • Job 1:11 : 11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
  • Apg 4:28 : 28 at gjøre det, som din Haand og dit Raad havde forud besluttet at skulle skee.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    19 Og see, der kom et stort Veir fra hiin Side Ørken og stødte an mod Husets fire Hjørner, at det faldt paa Drengene, og de døde, og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.

    20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).

  • 78%

    15 Derfor er dette ogsaa en ond Syge, at han i alle Maader skal fare, saasom han kom; hvad Fordeel haver han da (deraf), at han haver arbeidet i Veiret,

    16 at han og maatte æde i Mørke alle sine Dage, baade med megen Græmmelse og sin Sygdom og Fortørnelse?

  • 22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.

  • 1 Da svarede Job Herren og sagde:

  • 3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • Job 3:1-3
    3 vers
    73%

    1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin (Fødsels-)Dag.

    2 Og Job svarede og sagde:

    3 Fortabt vorde den Dag, paa hvilken, jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfangen!

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 1 Da svarede Job og sagde:

  • 1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:

  • 18 Hvorfor kom jeg ud af (Moders) Liv til at see Møie og Sorg, og mine Dage skulle endes med Skamme?

  • 1 Da svarede Job og sagde:

  • 70%

    7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.

    8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.

    9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?

    10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.

    11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?

  • 1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • 5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.

  • 1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:

  • 1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • Job 2:2-4
    3 vers
    70%

    2 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.

    3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.

    4 Da svarede Satan Herren og sagde: Hud for Hud, og alt det en Mand haver, giver han for sit Liv.

  • 6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.

  • 1 Et Menneske, født af en Qvinde, (lever) en stakket Tid og mættes af Uro.

  • 21 Jeg, jeg gik fuld bort, men Herren har ført mig tom tilbage; hvi skulde I kalde mig Noomi, efterdi Herren har svaret imod mig, og den Almægtige handlet ilde med mig?

  • 70%

    8 Og han tog sig et Potteskaar til at skrabe sig dermed, og han sad midt i Asken.

    9 Og hans Hustru sagde til ham: Holder du endnu fast ved din Fuldkommenhed? velsign Gud, og dø!

    10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.

  • 69%

    18 Men hvorfor udførte du mig af (Moders) Liv? (Gud give,) jeg havde opgivet Aanden, at intet Øie havde seet mig!

    19 Jeg skulde have været, som jeg ikke havde været til, været ført til Graven af Moders Liv.

  • 11 Hvorfor døde jeg (ikke) fra Moders Liv af? (hvorfor) udkom jeg af Livet og opgav (ikke strax) Aanden?

  • 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?

  • 6 Og Herren sagde til Satan: See, han være i din Haand; dog vaer hans Liv.

  • 14 Forbandet være den Dag, paa hvilken jeg blev født! den Dag, paa hvilken min Moder fødte mig, skal ikke vorde velsignet.

  • 39 dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen,

  • 1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde.

  • 69%

    6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.

    7 See hver en Hovmodig, (og) ydmyg ham, og knus de Ugudelige paa deres Sted.

  • 7 og Støvet kommer til Jorden igjen, som det var (før), og Aanden kommer til Gud igjen, som gav den.

  • 6 Herren er den, som døder og gjør levende, som nedfører til Helvede og fører op (igjen).