Jobs bok 1:19

Original Norsk Bibel 1866

Og see, der kom et stort Veir fra hiin Side Ørken og stødte an mod Husets fire Hjørner, at det faldt paa Drengene, og de døde, og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 37:32-33 : 32 Og de sendte den Kjortel af adskillige Farver, og lode den komme til deres Fader og sagde: Denne have vi fundet; Kjære, see, om det er din Søns Kjortel, eller ei. 33 Og han kjendte den og sagde: Det er min Søns Kjortel, et ondt Dyr haver ædet ham; Joseph er visseligen reven (ihjel).
  • 1 Mos 42:36 : 36 Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn: Joseph er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; det gaaer altsammen over mig.
  • Dom 16:30 : 30 Og Samson sagde: Min Sjæl døe med Philisterne! og han bøiede sig med Kraft; da faldt Huset paa Fyrsterne og paa alt Folket, som der vare udi; og de Døde vare flere, som han dræbte, der han døde, end som han dræbte i sit Liv.
  • 2 Sam 18:33 : 33 Da blev Kongen heftig bevæget og gik op paa Salen i Porten og græd, og der han gik, sagde han saaledes: Min Søn Absalom! min Søn, min Søn Absalom! gid jeg, jeg maatte døe for dig, Absalom, min Søn, min Søn!
  • 1 Kong 20:30 : 30 Og de, som overbleve, flyede til Aphek i Staden, og Muren faldt paa syv og tyve tusinde Mænd, som vare overblevne; og Benhadad flyede og kom i Staden fra et Kammer til det andet.
  • Jer 4:11-12 : 11 Paa den samme Tid skal siges til dette Folk og til Jerusalem: (Der kommer) et tørt Veir paa de høie (Steder) i Ørken, paa mit Folks Datters Vei, ikke til at kaste (Korn) og ei til at rense. 12 Ja, der skal komme mig et fuldt (skrækkeligt) Veir fra disse (Stæder); nu vil jeg, jeg ogsaa gaae irette med dem.
  • Matt 7:27 : 27 Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.
  • Luk 13:1-5 : 1 Men paa den samme Tid vare Nogle tilstede, som forkyndte ham om de Galilæer, hvis Blod Pilatus havde blandet med deres Offere. 2 Og Jesus svarede og sagde til dem: Mene I, at disse Galilæer vare Syndere fremfor alle (andre) Galilæer, fordi de lede dette? 3 Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme. 4 Eller de Atten, paa hvilke Taarnet i Siloam faldt og slog dem ihjel, mene I, at de vare skyldige fremfor alle Mennesker, som boe i Jerusalem? 5 Nei, siger jeg eder; men dersom I ikke omvende eder, skulle I alle ligesaa omkomme.
  • Apg 28:4 : 4 Men som Barbarerne saae Dyret hænge ved hans Haand, sagde de til hverandre: Dette Menneske er sikkert en Morder, hvem Gjengjældelsen ikke lader leve, alligevel han er frelst fra Havet.
  • Ef 2:2 : 2 udi hvilke I forhen vandrede efter denne Verdens Skik, efter den Fyrste, som haver Magt i Luften, den Aand, der nu er virksom i Vantroens Børn;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    13Og det skede en Dag, da hans Sønner og hans Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus,

    14da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.

    15Da faldt de af Scheba ind og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.

    16Der denne endnu talede, da kom den (Anden) og sagde: Guds Ild faldt af Himmelen og blev optændt paa Faarene og paa Drengene, og fortærede dem; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.

    17Der denne endnu talede, da kom den (Tredie) og sagde: Chaldæerne gjorde tre Hobe, og overfaldt Kamelerne og toge dem, og sloge Drengene med skarpe Sværd; og jeg er aleneste undkommen, jeg, jeg alene, for at give dig det tilkjende.

    18(Men) der denne endnu talede, da kom den (Fjerde) og sagde: Dine Sønner og dine Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus.

  • 76%

    20Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).

    21Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!

  • 1Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:

  • 11Og han sagde: Gak ud, og du skal staae ved Bjerget for Herrens Ansigt. Og see, Herren gik frem, og et stort og stærkt Veir, som sønderrev Bjergene og sønderbrød Klipperne for Herrens Ansigt, Herren var ikke i Veiret; og (der kom) et Jordskjælv efter Veiret, Herren var ikke i Jordskjælvet.

  • 6Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.

  • 21Østenveir skal tage ham op, at han farer (bort), og med en Storm drive ham fra sit Sted.

  • 4Og Herren kastede et stort Veir paa Havet, og der var en stor Storm paa Havet, at man tænkte, Skibet skulde sønderbrydes.

  • 27naar det kommer som en Ødelæggelse, det, som I frygte for, og eders Ulykke kommer som en Hvirvelvind, naar Angest og Trængsel kommer over eder.

  • 1En Byrde over Ørken ved Havet: Ligesom Hvirvelvinde fare frem i Sønden, (saa) kommer det fra Ørken, fra et forfærdeligt Land.

  • 27Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.

  • 8See, jeg vilde begive mig langt bort (og) flytte bort, jeg vilde blive Natten over i Ørken. Sela.

  • 9Og det skal skee, om der vare overblevne ti Mænd i eet Huus, da skulle de døe.

  • 19See, Herrens Storm skal udkomme med Grumhed, ja en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 19Og Herren vendte et saare stærkt Vestenveir, og det optog Græshopperne og kastede dem i det røde Hav; der blev ikke een Græshoppe tilovers i al Ægypti Grændse.

  • 21Thi Døden er opstegen i vore Vinduer, er kommen i vore Paladser, til at udrydde spæde Børn udenfor, de unge Karle af Gaderne.

  • 11Fremdeles sagde de til ham: Hvad skulle vi gjøre dig, at Havet kan stilles for os? thi Havet foer frem og stormede.

  • 25Jeg saae, og see, der var intet Menneske, og alle Fuglene under Himmelen vare bortfløine.

  • 17Jeg slog eder med Tørke og med brændt Korn og med Hagel, (ja) al eders Hænders Gjerning, og Ingen af eder (omvendte sig) til mig, siger Herren.

  • 24Der Juda var kommen til Mizpe ved Ørken, da vendte de deres Ansigter til Hoben, og see, de vare (idel) døde Kroppe, som vare faldne paa Jorden, og der var Ingen undkommen.

  • 11Thi see, Herren haver budet (det), og skal slaae det store Huus, at det sprækker, og det lille Huus, at det revner.

  • 19Saa send nu hen, samle dit Qvæg, og alt det, du haver paa Marken; thi alle Mennesker og Bæster, som findes paa Marken og ikke ere samlede i Huus, og som Hagelen falder ned paa, skulle døe.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 1Og derefter saae jeg fire Engle staae paa Jordens fire Hjørner, som holdt Jordens fire Vinde, paa det ingen Vind skulde blæse over Jorden, ei heller over Havet, ei heller over noget Træ.

  • 12Ja, der skal komme mig et fuldt (skrækkeligt) Veir fra disse (Stæder); nu vil jeg, jeg ogsaa gaae irette med dem.

  • 12Men der de opløftede deres Øine langt fra, da kjendte de ham ikke, og de opløftede deres Røst og græd; og de sønderrev hver sin Kappe, og de strøede Støv paa deres Hoveder mod Himmelen.

  • 1Jeg saae Herren staae paa Alteret, og han sagde: Slaa Knappen, at Dørtærsklerne bæve, og slaa dem, ja dem alle, paa Hovedet, og det Sidste af dem vil jeg ihjelslaae med Sværdet; der skal Ingen, som flyer, undflye af dem, og Ingen, som er undkommen, reddes af dem.

  • 19Til dig, Herre! vil jeg raabe; thi en Ild haver fortæret Græsgangene i Ørken, og en Lue haver optændt alle Træerne paa Marken.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 16(og) disse tre Mænd vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde hverken redde Sønner eller Døttre; de selv alene skulde reddes, men Landet skulde vorde (aldeles) øde.

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 18Og det skal skee, om Nogen flyer for Forskrækkelsens Lyd, han skal falde i Hulen, og den, som opstiger midt af Hulen, skal fanges i Snaren; thi Sluserne af det Høie skulle oplades, og Jordens Grundvolde bæve.

  • 17Og det skede efter disse Handeler, at samme Qvindes, Husets Værtindes, Søn blev syg; og hans Sygdom var saare svar, indtil, der var ikke Aande tilovers i ham.

  • 8Og det skede, der de havde slaget dem, da var jeg overbleven; og jeg faldt paa mit Ansigt og raabte og sagde: Ak, Herre Herre! vil du fordærve alt Overblevet i Israel, idet du udøser din Grumhed over Jerusalem?

  • 17Sædekornene ere raadnede under deres Jordklimper, Forraadshusene ere ødelagte, Laderne ere nedbrudte, fordi Kornet er fortørret.

  • 19Hvorledes blive de i et Øieblik til en Ødelæggelse? de omkomme, de faae Ende for Forskrækkelser.

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 20Forstyrring over Forstyrring udraabes, thi alt Landet er ødelagt; mine Pauluner ere hasteligen ødelagte, (ja) mine Gardiner (ere borttagne) i et Øieblik.

  • 67%

    18og disse tre Mænd vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Sønner eller Døttre, men de alene skulde reddes.

    19Eller (om) jeg sendte Pestilentse i det samme Land, og udøste min Grumhed over det med Blod til at udrydde deraf Mennesker og Fæ,

  • 1Men Job svarede og sagde:

  • 23See, der er udfaren en Herrens Storm, en Grumhed, en vedholdende Storm; den skal blive paa de Ugudeliges Hoved.

  • 25Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Vindene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en Klippe.

  • 1Da svarede Job og sagde: