Jobs bok 29:1
Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
2 (Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,
1 Men Job svarede og sagde:
2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
2 Gid min Harm maatte veies, og man vilde opløfte min Ulykke tilsammen i Vægtskaaler!
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin (Fødsels-)Dag.
2 Og Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job Herren og sagde:
2 Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, (i hvilke) Gud bevarede mig!
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
1 Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
1 Og Elihu blev ved og sagde:
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
1 Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.
36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).
21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
5 Pryd dig nu med Høihed og Ypperlighed, og ifør dig med Ære og Hæder.
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
10 Og Herren omvendte Jobs Fængsel, der han havde bedet for sine Venner, og Herren forøgede alt det, Job havde havt, til dobbelt.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: