Jobs bok 29:2

Original Norsk Bibel 1866

Gid jeg var som i de forrige Maaneder, som i de Dage, (i hvilke) Gud bevarede mig!

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Job 1:1-5 : 1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde. 2 Og ham bleve fødte syv Sønner og tre Døttre. 3 Og hans Fæ var syv tusinde Faar og tre tusinde Kameler og fem hundrede Par Øxne og fem hundrede Aseninder, og saare meget Tyende, og den samme Mand var mægtigere end alle de Folk mod Østen. 4 Og hans Sønner gik hen og gjorde Gjæstebud, hver i sit Huus paa sin Dag; og de sendte hen og indbøde deres tre Søstre til at æde og til at drikke med dem. 5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.
  • Job 1:10 : 10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
  • Sal 37:28 : 28 Thi Herren elsker Ret og skal ikke forlade sine Hellige; de blive bevarede evindelig, men de Ugudeliges Sæd bliver udryddet.
  • Jer 31:28 : 28 Og det skal skee, ligesom jeg var aarvaagen over dem til at oprykke og at afbryde, og til at nedbryde og til at fordærve og til at handle ilde (med dem), saa vil jeg være aarvaagen over dem til at bygge og til at plante, siger Herren.
  • Jud 1:1 : 1 Judas, Jesu Christi Tjener, men Jakobi Broder, til de Kaldte, som ere helliggjorte i Gud Fader og bevarede i Jesu Christo:
  • Job 7:3 : 3 saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 81%

    3 der han lod sin Lygte skinne over mit Hoved, (der) jeg gik igjennem Mørket ved hans Lys;

    4 ligesom da jeg var i min Ungdoms Dage, der Guds Løndom var over mit Paulun;

    5 da den Almægtige endnu var hos mig, da mine Drenge vare omkring mig;

    6 da jeg toede mine Trin i Smør, og Klippen hos mig udgød Oliebække;

    7 da jeg udgik til Porten for Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Gaden;

  • 1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • 73%

    19 Jeg skulde have været, som jeg ikke havde været til, været ført til Graven af Moders Liv.

    20 Ere mine Dage ikke faa? hold (dog) op! lad af fra mig, at jeg maa lidet vederqvæge mig,

  • 72%

    8 Gid min Begjæring maatte komme, og Gud vilde give (mig) mit Haab,

    9 og at Gud vilde støde mig smaa, vilde lade sin Haand løs og afskjære mig!

    10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.

  • Job 6:1-2
    2 vers
    72%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Gid min Harm maatte veies, og man vilde opløfte min Ulykke tilsammen i Vægtskaaler!

  • 72%

    1 Men Job svarede og sagde:

    2 Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.

    3 Gid jeg kunde kjende og finde ham, (og) komme til hans (faste) Bolig!

  • 13 Gid du vilde gjemme mig i Graven, ja skjule mig, indtil din Vrede vendte om; gid du vilde sætte mig en beskikket (Tid) og da komme mig ihu (igjen)!

  • 5 Du holdt mine Øine vaagne, jeg var bekymret og talede ikke.

  • 23 Gid mine Taler maatte nu blive skrevne! gid de kunde prentes i en Bog!

  • 40 Naar jeg var om Dagen (paa Marken), fortærede Heden mig, og Kulde om Natten, og der kom ikke Søvn i mine Øine

  • 26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig,

  • 70%

    21 Ak! kunde en Mand gaae irette med Gud, som et Menneskes Barn med sin Næste!

    22 Thi (faa) Aar i Tallet skulle (endnu) komme, saa gaaer jeg bort ad en Sti, ad hvilken jeg ikke kommer tilbage.

  • 2 Ja, hvortil var deres Hænders Kraft mig (tjenlig)? den var forgaaet hos dem ved Alderdom.

  • 2 Men jeg (maa bekjende, der fattedes) Lidet, at mine Fødder (jo) bøiede af Veien, (der fattedes) moxen Intet, at mine Gange vare (jo) hengledne.

  • 69%

    1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

    2 (Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,

  • 16 eller jeg havde ikke været til som et skjult utidigt Foster, som de spæde Børn, der ikke have seet Lyset.

  • 15 Jeg var den Blindes Øine, og jeg var den Lammes Fødder.

  • 16 Men jeg, jeg hastede ikke fra (at være) Hyrde efter dig, jeg har og ikke begjæret en ulægelig Dag, du, du veed det; hvad der er udgaaet af mine Læber, det er for dit Ansigt.

  • 2 Og Job svarede og sagde:

  • 19 Han haver kastet mig i Leret, og jeg er lignet ved Støv og Aske.

  • 13 Herre! hør min Bøn, og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en Fremmed hos dig, en Gjæst som alle mine Fædre.

  • 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham,

  • 3 saaledes haver jeg faaet Forfængeligheds Maaneder mig til Arv, og de have talt mig møisommelige Nætter til.

  • 5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.

  • 11 Mine Dage ere forbigangne, oprykkede ere mine Tanker, som besad mit Hjerte.

  • 17 fordi jeg ikke er udryddet, før Mørket (kom), og han ikke haver skjult Mørkhed for mit Ansigt.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog.

  • 7 Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.

  • 37 Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste.

  • 5 Ak, at mine Veie maatte stadfæstes, at holde dine Skikke!

  • 6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed.

  • 1 Men Job svarede og sagde:

  • 5 Ere dine Dage som et Menneskes Dage? ere dine Aar som en Mands Dage?

  • 8 Dog, jeg vil søge hen til Gud, og til Gud vil jeg rette min Tale,

  • 3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.

  • 36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.

  • 24 Han ydmygede min Kraft paa Veien, han forkortede mine Dage.