Job 6:1
Men Job svarede og sagde:
Men Job svarede og sagde:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
1 Da svarede Job og sagde:
2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
2 Min Klage er end idag (agtet) for en Gjenstridighed, den Haand, mig (trykker), er svarere end mit Suk.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job Herren og sagde:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin (Fødsels-)Dag.
2 Og Job svarede og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
7 See hver en Hovmodig, (og) ydmyg ham, og knus de Ugudelige paa deres Sted.
2 Gid min Harm maatte veies, og man vilde opløfte min Ulykke tilsammen i Vægtskaaler!
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).
21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
1 Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
1 Og Elihu blev ved og sagde:
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.
1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde.