Jobs bok 11:1
Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Da svarede Zophar, den Naamathiter, og sagde:
2 Derfor komme mine Tanker mig til at give (Svar) igjen, og derfor haster jeg udi mig.
2 Skal der ikke svares til de mange Ord, og mon en mundkaad Mand skulde have Ret?
3 Skulde den Løgn komme Folk til at tie, og skulde du bespotte, og Ingen beskjæmme dig?
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
2 Naar ville I gjøre Ende paa Tale? forstaaer (dog dette), og derefter ville vi tale (mere).
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Bildad, den Suchiter, og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Eliphas, den Themaniter, og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
2 Jeg haver hørt mange Ting som disse; I ere allesammen møisommelige Trøstere.
3 Er der (ingen) Ende paa de Ord, (som ere ikkun) et Veir, eller hvad bekræfter dig, at du svarer (saaledes)?
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Bildad, den Suchiter, svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
1 Da svarede Job Herren og sagde:
2 Og Job svarede og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
11 Og der Jobs tre Venner hørte al den Ulykke, som var kommen over ham, da kom de, hver fra sit Sted, Eliphas, den Themaniter, og Bildad, den Suchiter, og Zophar, den Naamathiter; og de samlede sig tilhobe for at komme at have Medynk over ham og at trøste ham.
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Og Elihu svarede (fremdeles) og sagde:
6 Udspred din Vredes megen Grumhed, og see hver en Hovmodig og fornedre ham.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
1 Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
1 Og Elihu blev ved og sagde:
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
14 Nu haver han ikke stillet Tale mod mig, og jeg vil ikke give ham Svar igjen med eders Ord.
2 Men Elihu, Barachels Søn, den Busiter, af Rams Slægt, hans Vrede optændtes, (ja) hans Vrede optændtes mod Job, fordi han vilde holde sin Sjæl retfærdigere end Gud.
3 Hans Vrede optændtes og mod hans tre Venner, fordi de fandt intet Svar og dømte (dog) Job at være ugudelig.
32 Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
14 Langt mindre skulde jeg kunne svare ham (og) vælge mine Ord, (som jeg kunde tale) med ham.
4 Jeg, jeg vil give dig Svar igjen, og dine Venner med dig:
12 Da jeg (nu) haver agtet paa eder, see, da er der Ingen, som overbeviser Job, (Ingen) af eder, som kunde svare til hans Taler.
34 Hvorledes trøste I mig da med Forfængelighed? thi der er Overtrædelse tilovers i (alt) eders Svar.