Jobs bok 33:1
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
Og Job, hør dog nu min Tale, og vend (dine) Øren til alle mine Ord.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
31 Mærk, Job! hør mig; ti, og jeg, jeg vil tale.
32 (Men) haver du (Noget) at sige, da giv mig Svar igjen; tal, thi jeg haver Lyst til at give dig Ret.
33 Men haver du Intet (at sige), da hør du mig; ti, saa vil jeg lære dig Viisdom.
2 See nu, jeg haver opladt min Mund, min Tunge haver talet ved min Gane.
3 Mine Taler skulle udsige mit Hjertes Oprigtighed, og mine Læbers Kundskab det, (som er) reent.
1 Men Job svarede og sagde:
2 Hører flittig min Tale, og lader dette være eders megen Trøst.
3 Fordrager mig, og jeg, jeg vil tale, og naar jeg haver talet, da maa du spotte.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
8 Visseligen, du sagde for mine Øren, og jeg maatte høre en (saadan) Tales Røst:
6 Kjære, hører min Beviisning, og mærker paa det, som jeg trætter om med mine Læber.
23 Vender Ørene (hid) og hører min Røst, mærker og hører min Tale.
1 Hører til, I Himle, og jeg vil tale; og Jorden skal høre min Munds Taler.
4 Hør dog, og jeg, jeg vil tale; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
1 Da svarede Job Herren og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
17 Hører flittig min Tale og det, jeg kundgjør for eders Øren.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
16 Dersom du da haver Forstand, saa hør dette, vend (dine) Øren til min Tales Røst.
1 Fremdeles svarede Elihu og sagde:
2 Hører, I Vise, min Tale, og I Forstandige, vender (eders) Øren til mig!
34 Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, skulle tale med mig, og en viis Mand hører mig.
35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.
2 Og Job svarede og sagde:
11 See, jeg biede efter eders Ord, jeg vendte (mine) Øren hen til (at høre) eders Forstand, indtil at I kunde have udsøgt, (hvad I vilde) tale.
14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.
5 Jeg vilde fornemme de Taler, som han skulde svare mig, og erfare, hvad han vilde sige mig.
22 Kald saa, og jeg, jeg vil svare, eller jeg vil tale, og giv du mig (Svar) igjen.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
3 Dog vil jeg, jeg (gjerne) tale til den Almægtige, og jeg har Lyst til at gaae irette med Gud.
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
1 Til Sangmesteren paa Nechiloth; Davids Psalme.
35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog.
5 Dersom du kan, (saa) giv mig (Svar) igjen, beskik dig for mit Ansigt (og) fremstil dig.
1 Davids Bøn. Herre! hør Retfærdighed, giv Agt paa mit Raab, vend (dine) Øren til min Bøn, (som) ikke (skeer) med svigfulde Læber.
22 Kjære, tag Loven af hans Mund, og læg hans Taler i dit Hjerte.
6 Jeg, jeg raaber til dig, thi du, Gud, bønhører mig; bøi dit Øre til mig, hør min Tale.
2 der de Siphiter kom og sagde til Saul: Haver David ikke skjult sig hos os?
5 Men sandelig, gid Gud vilde tale og oplade sine Læber imod dig,
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Asaphs (Psalme), som giver Underviisning. Mit Folk! vend dine Øren til min Lov, bøier eders Øren til min Munds Tale.
24 Saa hører mig nu, I Børn! og agter paa min Munds Taler.