Jobs bok 1:1

Original Norsk Bibel 1866

Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 14:14 : 14 Og (dersom) disse tre Mænd, Noe, Daniel og Job, vare midt derudi, (da) skulde de (alene) redde deres Sjæle ved deres Retfærdighed, siger den Herre Herre.
  • Esek 14:20 : 20 og Noe, Daniel og Job vare midt derudi, (saa vist) jeg lever, siger den Herre Herre, de skulde ikke redde Søn eller Datter, (men) de skulde redde deres (egen) Sjæl ved deres Retfærdighed.
  • Jak 5:11 : 11 See! vi prise dem salige, som taalmodigen lide. I have hørt Jobs Taalmodighed og vide Udfaldet fra Herren; thi Herren er saare miskundelig og forbarmende.
  • 1 Mos 17:1 : 1 Og Abram var ni Aar og halvfemsindstyve Aar gammel, og Herren aabenbaredes Abram og sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vandre for mit Ansigt, og vær fuldkommen.
  • Job 1:8 : 8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
  • 1 Mos 6:9 : 9 Disse ere Noe Slægter: Noe, en retfærdig Mand, var fuldkommen i sin Tid; Noe vandrede med Gud.
  • Job 2:3 : 3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
  • Jer 25:20 : 20 og al den Hob af allehaande (Folk), og alle Konger i Uz Land, og alle Konger i de Philisters Land, Askalon og Gaza og Ekron, og det Overblevne af Asdod,
  • Klag 4:21 : 21 Fryd og glæd dig, du Edoms Datter! du, som boer i det Land Uz; (thi) Bægeret skal ogsaa komme til dig, du skal blive drukken og blotte dig.
  • Ordsp 8:13 : 13 Herrens Frygt er at hade Ondt, Hoffærdighed og Hovmodighed og en ond Vei; og den Mund, (som taler) forvendte Ting, hader jeg.
  • Ordsp 16:6 : 6 Ved Miskundhed og Sandhed forsones Misgjerning, og ved Herrens Frygt viger man fra det Onde.
  • 1 Mos 22:12 : 12 Og han sagde: Læg ikke din Haand paa Drengen, og gjør ham Intet; thi nu kjender jeg, at du frygter Gud og haver ikke sparet din Søn, din eneste, for mig.
  • Luk 1:6 : 6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger.
  • 1 Pet 3:11 : 11 han vende sig fra Ondt og gjøre Godt, han søge Fred og hige efter den.
  • 2 Kong 20:3 : 3 Ak Herre! kom dog ihu, at jeg haver troligen vandret for dit Ansigt og med et retskaffent Hjerte, og gjort det, som er godt for dine Øine; og Ezechias græd med en stor Graad.
  • Job 23:11-12 : 11 Min Fod holdt fast ved hans Gang, jeg holdt hans Vei og veg ikke af. 12 Fra hans Læbers Bud er jeg og ikke afvegen, jeg gjemte hans Munds Tale mere end min Viis.
  • Job 28:28 : 28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.
  • Job 31:1-9 : 1 Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru? 2 Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder? 3 Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret? 4 Monne han, han ikke see mine Veie, og tælle alle mine Gange? 5 Dersom jeg haver vandret med Forfængelighed, eller min Fod haver hastet til Svig, 6 saa maa han veie mig i Retfærdigheds Vægtskaaler, og Gud skal kjende min Fuldkommenhed. 7 Dersom min Gang har bøiet sig af Veien, og mit Hjerte er gaaet efter mine Øine, og hængte der Noget ved mine Hænder, 8 da maa jeg saae, men en Anden æde det, og min Afkom maa oprykkes med Rod. 9 Dersom mit Hjerte er forlokket til en Qvinde, eller jeg haver luret ved min Næstes Dør, 10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende. 11 Thi det er en Skjændsel, og det er en Misgjerning for Dommerne. 12 Thi det er en Ild, hvilken fortærer til Fordærvelse, og skulde have oprykket med Rod alt mit Indkomme. 13 Dersom jeg havde foragtet min Tjeners eller min Tjenestepiges Ret, naar de trættede med mig, 14 hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham? 15 Haver han, som gjorde mig i (Moders) Liv, ikke (ogsaa) gjort hiin? og haver (ikke) den Ene beredt os (begge) i Moderslivet? 16 Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine, 17 og haver jeg ædet min Mundbid for mig alene, saa at den Faderløse ikke aad deraf, 18 — thi han er opvoxen hos mig af min Ungdom som hos en Fader, og af min Moders Liv haver jeg ledet hende — 19 dersom jeg haver seet En omkomme, fordi (han) ikke (havde) Klæder, og (gav) ikke den Fattige et Dække, 20 dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, da han varmede sig af mine Faars Uld, 21 dersom jeg haver rørt min Haand imod en Faderløs, naar jeg saae Hjælp for mig i Porten, 22 da falde min Skulder fra Skulderbladet, og min Arm sønderbrydes fra Armpiben. 23 Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed. 24 Dersom jeg haver sat Guld til mit Haab, eller sagt til det (kostelige) Guld: Du er min Tillid, 25 dersom jeg haver glædet mig, at mit Gods var meget, og at min Haand havde forhvervet mangfoldigt, 26 dersom jeg haver seet til Lyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaaer herlig, 27 og haver mit Hjerte ladet sig forlokke i Løndom, at min Mund haver kysset min Haand, 28 — det er ogsaa en Misgjerning for Dommerne; thi (dermed) havde jeg negtet Gud, (som er) oven af — 29 dersom jeg haver glædet mig over min Haders Fordærvelse, og opvakt mig til Glæde, da Ulykke rammede ham, 30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl — 31 dersom ikke Mændene i mit Paulun have sagt: Hvor finder man Nogen, som ikke er bleven mæt af hans Kjød? 32 — (ja) en Fremmed maatte ikke ligge udenfor om Natten, jeg lod mine Døre op for den Veifarende — 33 dersom jeg haver skjult mine Overtrædelser, saasom Adam, og dulgt min Misgjerning i min Barm, 34 sandelig, jeg kunde have forfærdet en stor Hob, men en Foragtelig iblandt Slægterne kunde forskrækket mig, at jeg skulde tiet og ikke gaaet ud af en Dør. 35 Hvo giver mig den, som vil høre mig? see, min Begjæring er, at den Almægtige vilde svare mig, og at den, som trætter med mig, skrev en Bog. 36 (Hvad gjælder,) om jeg ikke (da) vilde optage den paa min Axel, (ja,) binde den omkring mig som Kroner? 37 Jeg vilde give ham Tallet paa mine Gange tilkjende, jeg vilde komme nær til ham som en Fyrste. 38 Dersom mit Land raaber imod mig, og dets Furer græde tilsammen, 39 dersom jeg haver ædet dets Formue uden Penge, og gjort, at dets Eiermænd maatte udblæse Sjælen, 40 da opvoxe mig Tornebuske istedetfor Hvede, og Ukrud istedetfor Byg! Jobs Ord have Ende.
  • 1 Krøn 1:17 : 17 Sems Sønner vare: Elam og Assur og Arphachsad og Lud og Aram og Uz og Hul og Gether og Mesech.
  • 1 Krøn 1:42 : 42 Ezers Sønner vare: Bilhan og Saavan (og) Jaakan; Disans Sønner vare: Uz og Aran.
  • 2 Krøn 31:20-21 : 20 Og paa denne (Maade) gjorde Ezechias i al Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for Herrens hans Guds Ansigt. 21 Og i al den Gjerning, som han begyndte i Guds Huses Tjeneste og i Loven og i Budet for at søge sin Gud, det gjorde han i sit ganske Hjerte og havde Lykke.
  • 1 Mos 22:20-21 : 20 Og det skede efter disse Handeler, at det blev Abraham forkyndt, sigende: See, Milka, hun haver ogsaa født din Broder Nachor Sønner, 21 nemlig Uz, hans Førstefødte, og Bus, hans Broder, og Kemuel, Arams Fader,
  • 1 Mos 36:28 : 28 Disse vare Disans Sønner: Uz og Aran.
  • 2 Mos 18:21 : 21 Og du, du skal see dig ud af alt Folket duelige Mænd, som frygte Gud, sanddrue Mænd, som hade Gjerrighed, og sætte over dem til Høvedsmænd over Tusinde, Høvedsmænd over Hundrede, Høvedsmænd over Halvtredsindstyve og Høvedsmænd over Ti.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • Job 1:5-11
    7 vers
    84%

    5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.

    6 Og det skede paa en Dag, der Guds Børn kom for at fremstille sig for Herren, da kom ogsaa Satan midt iblandt dem.

    7 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet, og fra at vandre om derudi.

    8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.

    9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?

    10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.

    11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?

  • Job 2:2-3
    2 vers
    78%

    2 Da sagde Herren til Satan: Hvorfra kommer du? og Satan svarede Herren og sagde: Fra at gaae omkring i Landet og vandre om derudi.

    3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.

  • Job 1:2
    77%

    2 Og ham bleve fødte syv Sønner og tre Døttre.

  • Job 9:1
    73%

    1 Men Job svarede og sagde:

  • Job 6:1
    72%

    1 Men Job svarede og sagde:

  • Job 1:20-22
    3 vers
    72%

    20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).

    21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!

    22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.

  • Job 21:1
    71%

    1 Men Job svarede og sagde:

  • Job 42:1
    71%

    1 Da svarede Job Herren og sagde:

  • Job 12:1
    71%

    1 Men Job svarede og sagde:

  • Job 23:1
    71%

    1 Men Job svarede og sagde:

  • Job 19:1
    71%

    1 Men Job svarede og sagde:

  • Job 3:1-2
    2 vers
    70%

    1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin (Fødsels-)Dag.

    2 Og Job svarede og sagde:

  • Job 27:1
    70%

    1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • Job 29:1
    69%

    1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:

  • Job 1:13-14
    2 vers
    69%

    13 Og det skede en Dag, da hans Sønner og hans Døttre aade og drak Viin i deres førstefødte Broders Huus,

    14 da kom der et Bud til Job og sagde: Øxnene pløiede, og Aseninderne gik i Græsset ved Siden af dem.

  • 1 Mos 1:1
    69%

    1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

  • Job 26:1
    69%

    1 Da svarede Job og sagde:

  • 1 Krøn 1:23
    68%

    23 og Ophir og Havila og Jobab; alle disse ere Joktans Sønner.

  • Job 16:1
    68%

    1 Da svarede Job og sagde:

  • Job 40:1
    68%

    1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:

  • Joh 1:6
    68%

    6 Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes.

  • Joel 1:1
    67%

    1 Herrens Ord, som skede til Joel, Pethuels Søn:

  • Job 38:1
    67%

    1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:

  • Job 40:3
    67%

    3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?

  • 1 Mos 6:9
    67%

    9 Disse ere Noe Slægter: Noe, en retfærdig Mand, var fuldkommen i sin Tid; Noe vandrede med Gud.

  • Job 42:7-8
    2 vers
    67%

    7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.

    8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.

  • Job 28:28
    66%

    28 Og han sagde til Mennesket: See, Herrens Frygt, den er Viisdom, og at vige fra det Onde er Forstand.

  • Joh 1:1
    66%

    1 I Begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

  • Job 34:7
    66%

    7 Hvo er en Mand som Job, der drikker Bespottelse som Vand,

  • 1 Krøn 1:1
    66%

    1 Adam, Seth, Enos,

  • 1 Sam 1:1
    66%

    1 Og der var en Mand af Ramathaim-Zophim, af Ephraims Bjerg, og hans Navn var Elkana, Søn af Jeroham, Søn af Elihu, Søn af Thohu, Søn af Zuph, den Ephrathiter.

  • Job 2:6
    66%

    6 Og Herren sagde til Satan: See, han være i din Haand; dog vaer hans Liv.

  • 2 Sam 22:24
    66%

    24 Men jeg var fuldkommen for ham, og vogtede mig for min Misgjerning.

  • Ordsp 2:21
    66%

    21 Thi de Oprigtige skulle boe i Landet, og de Fuldkomne blive tilovers derudi.

  • Sal 18:23
    66%

    23 Thi alle hans Domme ere for mig; og hans Skikke, derfra viger jeg ikke.

  • Rut 1:1
    66%

    1 Og det skede i de Dage, der Dommerne dømte, da var der en Hunger i Landet; og en Mand af Bethlehem i Juda gik hen at være fremmed i Moabiternes Land, han og hans Hustru og hans to Sønner.