Job 1:22
I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
9 Og hans Hustru sagde til ham: Holder du endnu fast ved din Fuldkommenhed? velsign Gud, og dø!
10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).
21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
1 Da svarede Job Herren og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
1 Men Job svarede og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Og Herren svarede Job af en Storm og sagde:
2 Bind nu om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og underviis du mig.
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
5 Og det skede, naar Gjæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem, og stod aarle op om Morgenen og offrede Brændoffere efter deres alles Tal; thi Job sagde: Maaskee mine Sønner have syndet og bandet Gud i deres Hjerte; saaledes gjorde Job alle de Dage.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
8 Saa tager eder nu syv Stude og syv Vædere, og gaaer til min Tjener Job, og lader offre Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; thi jeg vil ansee hans Person, at jeg ikke skal gjøre imod eder (efter eders) Daarlighed, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin (Fødsels-)Dag.
2 Og Job svarede og sagde:
5 Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).
35 Job taler ikke med Forstand, og hans Ord ere ikke med Klogskab.
1 Der var en Mand i Uz Land, hans Navn var Job, og den samme Mand var fuldkommen og oprigtig, og som frygtede Gud og veg fra det Onde.
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
1 Da svarede Job og sagde:
13 Siger ikke: Vi have fundet Viisdommen; Gud haver bortdrevet ham, (og) ikke et Menneske.
12 Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
16 Saa oplader Job sin Mund med Forfængelighed, han gjør mangfoldige Ord uden Forstand.
30 — jeg tilstedede ikke min Gane at synde, at begjære ved Forbandelse hans Sjæl —
9 Jeg er reen, foruden Overtrædelse, jeg er uskyldig, og (der er) ingen Misgjerning hos mig.
2 Saligt er det Menneske, som Herren ikke tilregner Misgjerning, og i hvis Aand ikke er Svig.
1 Derefter svarede Herren Job af en Storm og sagde:
2 Hvo er denne, som formørker (Guds) Raad med Tale uden Forstand?
20 Sandelig, der er ikke et Menneske retfærdigt paa Jorden, som gjør Godt og ikke synder.
22 han, som ikke haver gjort Synd, der blev og ikke funden Svig i hans Mund,
18 See, han kan ikke troe sine Tjenere, og han maa lægge Daarlighed paa sine Engle;
35 Dog sagde du: Fordi jeg er uskyldig, er visseligen hans Vrede vendt fra mig; see, jeg vil gaae irette med dig, fordi du siger: Jeg haver ikke syndet.
23 Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
14 Job, vend dine Øren til dette; staa, og agt paa Guds underlige Ting.
6 Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
22 Thi jeg haver bevaret Herrens Veie, og jeg haver ikke handlet ugudeligen (og vendt mig) fra min Gud.
31 Thi det hører til Gud at sige: Jeg haver forladt (det), jeg vil ikke fordærve.
10 Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.