Jobs bok 2:9
Og hans Hustru sagde til ham: Holder du endnu fast ved din Fuldkommenhed? velsign Gud, og dø!
Og hans Hustru sagde til ham: Holder du endnu fast ved din Fuldkommenhed? velsign Gud, og dø!
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10 Men han sagde til hende: Du taler, ligesom en af de daarlige (Qvinder) taler; skulle vi alene tage imod det Gode af Gud og ikke tage imod det Onde? I alt dette syndede Job ikke med sine Læber.
3 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og viger fra det Onde; og han holder endnu fast ved sin Fuldkommenhed, men du haver tilskyndet mig mod ham at opsluge ham uden Aarsag.
4 Da svarede Satan Herren og sagde: Hud for Hud, og alt det en Mand haver, giver han for sit Liv.
5 Dog udræk nu din Haand og rør ved hans Been og ved hans Kjød, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
6 Og Herren sagde til Satan: See, han være i din Haand; dog vaer hans Liv.
7 Da foer Satan ud fra Herrens Ansigt og slog Job med en ond Byld fra hans Fodsaale og indtil hans Hovedisse.
8 Og han tog sig et Potteskaar til at skrabe sig dermed, og han sad midt i Asken.
1 Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin (Fødsels-)Dag.
2 Og Job svarede og sagde:
8 Og Herren sagde til Satan: Haver du givet Agt paa min Tjener Job? thi der er Ingen som han i Landet, en fuldkommen og oprigtig Mand, som frygter Gud og som viger fra det Onde.
9 Men Satan svarede Herren og sagde: Mon Job frygter Gud uden Aarsag?
10 Haver du, du ei sat Gjærde om ham og om hans Huus og om alt det, han haver, trindt omkring? du haver velsignet hans Hænders Gjerning, og hans Fæ haver (i Mangfoldighed) udbredt sig i Landet.
11 Men udræk dog nu din Haand og rør ved alt det, som han haver, (hvad gjælder det,) om han ikke skal bande dig i dit Ansigt?
1 Men Job svarede og sagde:
2 Sandeligen, jeg veed, at det er saaledes, og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud?
1 Men Job svarede og sagde:
2 Hvorlænge ville I bedrøve min Sjæl og knuse mig med Ord?
10 da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
1 Men Job svarede og sagde:
20 Da opstod Job og sønderrev sin Kappe og klippede sit Hoved, og faldt paa Jorden og nedbøiede sig (for Gud).
21 Og han sagde: Nøgen udkom jeg af min Moders Liv, og nøgen skal jeg fare derhen igjen; Herren gav, og Herren tog, Herrens Navn være lovet!
22 I alt dette syndede Job ikke og tillagde Gud ikke (nogen) Uviished.
13 at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
1 Men Job svarede og sagde:
1 Men Job svarede og sagde:
5 Det skal være langt fra mig, at jeg skal give eder Ret; indtil jeg opgiver Aanden, vil jeg ikke vende min Fuldkommenhed fra mig.
1 Men Job svarede og sagde:
3 Skal du og gjøre min Dom til Intet? skal du dømme mig at have handlet ugudelig, at du kunde være retfærdig?
1 Da svarede Job Herren og sagde:
7 Og nu, lad Manden faae sin Hustru tilbage, thi han er en Prophet, og han skal bede for dig, saa skal du leve; men dersom du lader hende ikke komme tilbage, da vid, at du skal visseligen døe, du og Enhver, som dig hører til.
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
2 (Saa vist som) Gud lever, som haver borttaget min Ret, og den Almægtige, som haver beskeligen bedrøvet min Sjæl,
1 Da svarede Job og sagde:
1 Og Job blev ved at tage paa sit Sprog og sagde:
14 Hvorfor skulde jeg optage mit Kjød i mine Tænder, og sætte mit Liv i min Haand?
15 See, vil han slaae mig ihjel, skulde jeg (dog) ikke haabe? jeg vil bevise mine Veie (at være rette) for hans Ansigt.
9 Hans Børn skulle blive faderløse, og hans Hustru Enke.
6 Derfor foragter jeg (mig nu selv) og angrer det i Støv og Aske.
7 Og det skede, efterat Herren havde talet disse Ord til Job, da sagde Herren til Eliphas, den Themaniter: Min Vrede er optændt imod dig og imod dine to Venner, thi I have ikke talet ret om mig, som min Tjener Job.
1 Da svarede Job og sagde:
10 Da havde jeg endnu Trøst og maatte blive haardfør i Smerte, naar han ikke vilde spare; thi jeg haver ikke dulgt den Helliges Taler.
18 Og jeg talede (dette) til Folket om Morgenen, og min Hustru døde om Aftenen; og jeg gjorde om Morgenen, som mig var befalet.
14 Og I sagde: Hvorfor? Fordi at Herren haver vidnet imellem dig og imellem din Ungdoms Hustru, som du haver handlet troløst imod, enddog hun var dig tilføiet og var din Pagtes Hustru.
9 Ingen er, fornemmere i dette Huus end jeg, og han formener Intet for mig, uden dig, idet du er hans Hustru; og hvorledes skal jeg gjøre denne store Ondskab og synde imod Gud?
2 Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
20 Men er du modvilligen undveget fra at være under din Mand, og om du er bleven ureen, og haver nogen Mand ligget hos dig foruden din Mand,
23 Men hans Hustru sagde til ham: Om Herren havde havt Lyst til at ihjelslaae os, havde han ikke taget Brændoffer og Madoffer af vor Haand, ei heller ladet os see alt dette, og paa denne Tid ei ladet os høre saadanne Ting.
36 Min Fader! lad Job prøves indtil Seieren, til Svar for uretfærdige Folk.
31 da dypper du mig (dog) ned i Pytten, og mine Klæder skulle have Vederstyggelighed til mig.
6 Jeg maa straffes for Løgn, alligevel jeg haver Ret; den Piil, (som trykker) mig, gjør skrøbelig, (skjøndt der er) ikke Overtrædelse (hos mig).