Jobs bok 8:3
Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
12Ja sandelig, Gud handler ikke ugudeligen, og den Almægtige forvender ikke Retten.
13Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
9Og da vil jeg, jeg ogsaa bekjende om dig, at din høire Haand kan frelse dig.
4Dersom dine Sønner have syndet for ham, da haver han henkastet dem formedelst deres Overtrædelser.
17Skulde og den, som hader Ret, forbinde (den) Saarede? vil du da sige den at være ugudelig, som er saare retfærdig?
3Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
4Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig, og komme med dig for Retten?
5Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
2Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
3Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
35til at lade en Mands Ret bøies for den Høiestes Ansigt,
36til at lade et Menneske forvendes i sin Trætte, (ligesom) Herren ikke saae det.
3Hvorfor lader du mig see Uret og skue Møie? baade Ødelæggelse og Vold er for mig, og der er Kiv og Trætte, som man maa bære.
4Derfor er Loven svækket, og Dommen udkommer ikke evindeligen; thi den Ugudelige omgiver den Retfærdige, derfor udkommer forvendt Dom.
1Herre! du er retfærdig, naar jeg vil trætte med dig; dog maa jeg tale med dig om Rette: Hvorfor er de Ugudeliges Vei lykkelig? alle de, som vare saare troløse, vare trygge.
2Hvor længe ville I dømme Uret og ansee de Ugudeliges Personer? Sela.
7Ville I tale for Gud med Uret, og tale Svig for ham?
8Ville I ansee hans Person, eller trætte for Gud?
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
1Til Sangmesteren; (med Titel:) Fordærv ikke; Davids gyldne (Smykke).
5Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad ville vi da sige? mon Gud er uretfærdig, at han fører Vreden over os? — Jeg taler efter menneskelig Viis. —
6Det være langt fra! Hvorledes skulde Gud da dømme Verden?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
7Der (vilde jeg findes) oprigtig, naar jeg gik irette med ham, og befries evindeligen af den, som dømmer mig.
5Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, og Gud haver borttaget min Ret.
10Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
23(Han er) den Almægtige, vi finde ham ikke, (han er) stor af Kraft; dog vil han ikke plage med Ret og Retfærdigheds Mangfoldighed.
25Det være langt fra dig at gjøre efter denne Viis, at ihjelslaae den Retfærdige med den Ugudelige, at den Retfærdige skulde være ligesom den Ugudelige, det være langt fra dig, den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gjøre Ret?
12See, (herpaa) svarer jeg dig: Hermed er du ikke retfærdig; thi Gud er mere (retfærdig) end et Menneske.
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
2Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
7See, jeg raaber over Vold, og jeg bliver (dog) ikke bønhørt; jeg skriger, og der er ingen Ret.
23dem, som for Gaves Skyld dømme en Ugudelig at have Ret, og bortvende de Retfærdiges Ret fra (hver af dem)!
7I, som omvende Ret til Malurt, og lade Retfærdighed ligge paa Jorden.
19Om (jeg vilde flye) til Magt, see, da er han stærk, eller og til Ret, hvo vilde bringe mig i Tale (med ham)?
17I gjøre Herren Møie med eders Ord; dog sige I: Hvormed gjøre vi ham Møie? idet I sige: Hver, som gjør Ondt, er god for Herrens Øine, og han haver Lyst til dem, eller: Hvor er Dommens Gud?
7Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
6Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
13Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
24Landet bliver givet i en Ugudeliges Haand, han skjuler dets Dommeres Ansigt; (gjør han det) ikke, hvor (og) hvo er den, (der gjør det)?
13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
3Herre! hvorlænge skulle de Ugudelige, hvorlænge skulle de Ugudelige fryde sig?
17Men du skulde fuldkommeligen (seet) den Ugudeliges Dom; Dom og Ret skulde holdt (dig) fast.
8Saa skal Folkenes Forsamling omringe dig, og for dens Skyld kom igjen i det Høie!
38Udkomme ikke af den Høiestes Mund de onde Ting og de gode?