Jobs bok 31:2
Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
Thi hvad er den Deel, (som) Gud (giver her) oven af, og den Arv, (som) den Almægtige (giver) af de høie Steder?
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1Jeg gjorde en Pagt med mine Øine, hvad skulde jeg da agte paa en Jomfru?
13Denne er et ugudeligt Menneskes Deel hos Gud, og Tyranners Arv, som de skulle faae af den Almægtige:
14hvad vilde jeg da gjøre, naar Gud vilde opstaae? og naar han vilde hjemsøge, hvad vilde jeg svare ham?
12Er ikke Gud i den høie Himmel? og see det Øverste af Stjernerne, hvor høie de ere.
13Derfor siger du: Hvad veed Gud? skulde han kunne dømme i Mørket?
15Hvo er den Almægtige, at vi skulle tjene ham? eller hvad Gavn skulle vi have (deraf), at vi møde ham (med Bøn)?
29Denne er et ugudeligt Menneskes Deel af Gud og hans Tales Arv af Gud.
17Mon et (usselt) Menneske kan holdes retfærdigere end Gud? monne en Mand være renere end den, ham gjorde?
3(Dog) lader du dine Øine ogsaa op over saadan En, og fører mig for Dom med dig.
3Mon ikke Ulykke (er beredt) for den Uretfærdige, ja en usædvanlig (Straf) for den, som gjør Uret?
13Hvo haver beskikket ham over Jorden, og hvo haver sat (Jordens) Kreds alsammen?
3Mon Gud skulde forvende Retten? og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?
5Sku Himmelen og see, og besku (de øverste) Skyer, de ere dig for høie.
6Dersom du haver syndet, hvad kan du gjøre imod ham? og (om) dine Overtrædelser ere mange, hvad kan du gjøre ham?
7Dersom du er retfærdig, hvad kan du give ham, eller hvad skal han tage af din Haand?
22Mon man kan lære Gud Kundskab, da han, han dømmer de Høie?
17Hvad er et Menneske, at du vilde agte ham stort, og at du vilde lægge dig ham paa Hjertet?
1Hvorfor ere Tiderne ikke skjulte for den Almægtige? og dog de, som ham kjende, de have ikke seet hans Dage.
7Mon du kan finde det, Gud haver randsaget? mon du vil finde den Almægtiges Fuldkommenhed?
8(Den er saa) høi som Himmelen, hvad vil du gjøre? (den er) dybere end Helvede, hvad kan du vide?
11Er Guds megen Trøst ringe for dig, og det Ord, som han haver hemmeligen talet med dig?
12Hvorfor betager dit Hjerte dig, og hvorfor blinke dine Øine?
13at du vender din Aand imod Gud, og haver ladet (saadanne) Taler udgaae af din Mund?
14Hvad er et Menneske, at det skulde være reent, eller at den skulde være retfærdig, som er født af en Qvinde?
11saa de sige: Hvorledes skulde Gud vide det, og er der Kundskab hos den Høieste?
20Hvorfra skal da Viisdom komme, og hvor er Forstands Sted?
31Hvo vil forkynde hans Vei for hans Ansigt? naar han, han gjør (Noget), hvo vil betale ham?
3Mon (det synes) dig godt, at du gjør Vold, at du forkaster dine Hænders Arbeide og skinner over de Ugudeliges Raad?
4Haver du kjødelige Øine, eller seer du, som et Menneske seer?
13Hvorfor haver du trættet med ham? efterdi han ikke gjør dig Regnskab for nogen af sine Gjerninger.
17de, som sagde til Gud: Vig fra os! og hvad havde den Almægtige gjort dem?
19Hvor er den Vei, der hvor Lyset mon boe, og hvor er Mørkheds Sted?
10Derfor, I Folk, (som have et forstandigt) Hjerte, hører mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og den Almægtige at være uretfærdig.
3Mon det er behageligt for den Almægtige, at du gjør dig retfærdig? og mon det er en Vinding for (dig), at du holder dine Veie fuldkomne?
26Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
3Herre! hvad er et Menneske, at du vilde kjende ham, et Menneskes Barn, at du vilde agte ham?
13Mon da min Hjælp er ikke i mig? og er (al) Kraft bortdreven fra mig?
33Veed du Himmelens Skikke, eller kan du beskikke dens Herredømme paa Jorden?
11Af dens Næsebor udgaaer Røg som af en sydende Gryde og Kjedel.
8Skjul dem i Støv tilhobe, bind for deres Ansigt i det Skjulte.
16Dersom jeg haver negtet de Ringes Begjæring og fortæret Enkernes Øine,
23Hvo vil hjemsøge hans Vei over ham, og hvo kan sige: Du haver gjort Uret?
2Holder du dette for Ret, at du sagde: Jeg er retfærdigere end Gud?
28— det er ogsaa en Misgjerning for Dommerne; thi (dermed) havde jeg negtet Gud, (som er) oven af —
3Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaaer ikke hans Lys?
5Er ikke din Ondskab megen, og ingen Ende paa dine Misgjerninger?
32Foruden det, jeg kan see, lær du mig; dersom jeg haver gjort Uret, da vil jeg ikke gjøre det mere.
13(Dine) Øine ere renere, end at du gjerne seer Ondt, og du kan ikke skue Møie; hvorfor skulde du da skue de Troløse (og) tie, naar en Ugudelig opsluger en Retfærdigere end han?
32Thi han er ikke en Mand som jeg, at jeg kunde svare ham, at vi kunde komme tilsammen for Dommen.
23Thi den Fordærvelse, (som kommer) fra Gud, var en Frygt for mig, og at jeg kunde ikke (frie mig) for hans Høihed.